Ordblind/læsesvag
0   6

Ny bog guider skoler til at blive ordblindevenlige

Der er sket meget på ordblindeområdet i de senere år med øget opmærksomhed på elevernes udfordringer, nationale test og brug af læse-skriveteknologier. Nu har to ordblindeeksperter skrevet en brugsbog om, hvordan man skaber et ordblindevenligt læringsmiljø på hele skolen.

En ny bog, 'Grundsten til en ordblindevenlig skole', giver et indblik i den struktur og pædagogik, ordblinde elever har brug for, hvis de skal udvikle sig optimalt. Bogen er skrevet af Birgit Dilling Jandorf og Karl-Åge Andreasen, som begge har mange års erfaring på feltet, og et af deres budskaber er, at alle lærere har et ansvar for, at ordblinde elever får udbytte af undervisningen.

"Vi har skrevet bogen for at give en alsidig introduktion til begrebet ordblindhed: Hvordan vil vi møde ordblinde elever i skolen, hvordan påvirker ordblindhed barnet og familien, hvordan kan skolen teste og undervise eleverne og ikke mindst: Hvordan skaber man en fælles målsætning om et ordblindevenligt læringsmiljø? Derfor vil vi gerne nå ud til hele skolens personale og til forældre med børn med ordblindhed", siger Birgit Dilling Jandorf fra konsulentfirmaet Huset Jandorf.

Den ordblindevenlige skole

Ifølge den norske dysleksiforening karakteriseres en ordblindevenlig skole ved:

  • at have et inkluderende og accepterende miljø
  • at have gode systemer og kompetencer til at opdage de elever, som har vanskeligheder
  • at kortlægge og registrere alle elevers læsefærdigheder systematisk
  • at følge op på læseudviklingen hos elever, som har behov for det
  • at sætte hurtigt ind med tiltag, som virker
  • at være gode til at udnytte de muligheder, læse-skriveteknologi giver
  • at sørge for, at alle lærere har kompetence i tilpasset undervisning for elever med læse- og skrivevanskeligheder, sprogvanskeligheder og matematikvanskeligheder

Kilde: Grundsten til en ordblindevenlig skole

Begrebet ordblindevenlig opstod i England i 1990'erne som et resultat af, at undervisning og støtte til ordblinde elever var meget mangelfuld. I 2005 tog Norge begrebet til sig, mens det først for nylig er kommet til Danmark.

Ildsjæl får skoleledelsen på banen for at sikre en vellykket proces

Artiklen fortsætter under banneret

I dag er 137 skoler i Norge certificerede som ordblindevenlige. Blandt de ti kriterier er, at skoleledelse og personale er enige om, at netop deres skole skal have en målsætning om at blive dysleksivenlig. Samtidig skal skolen sikre, at medarbejderne forbedrer deres kompetencer i henholdsvis læse- og skrivevanskeligheder og læse-skriveteknologi.

Ifølge en norsk undersøgelse fra 2016 har skoler, der er på vej til at blive ordblindevenlige, en ildsjæl, som ser værdien i at få inddraget skolens ledelse i processen. Det er en vigtig pointe, for skoleledelsen er et centralt omdrejningspunkt, fremhæver Birgit Dilling Jandorf.

"Alle de norske ildsjæle kommer fra det specialpædagogiske felt og ser en værdi i, at skoleledelsen er med i forandringsprojektet, fordi det er hele skolen, som skal arbejde på at blive ordblindevenlig, siger hun og peger på, at i Danmark kan ildsjælen være en læsevejleder, en ordblindelærer eller en anden resurseperson, som har viden om ordblindhed og virksomme indsatser.

Altid godt at ledelsen gør ambitionen synlig

Ildsjælen skal sørge for, at alle tiltag på skolen spiller sammen, så det ikke er den enkelte ordblinde elev, som skal fortælle naturfagslæreren, at teksterne skal være digitale.

"Det er vores erfaring, at der ikke bliver tænkt bredt nok på skolerne herhjemme. Læsevejlederne har et særligt ansvar for ordblinde elever, men faglærerne skal også kende til ordblindhed. Derfor er tanken bag ordblindevenlighed, at det ikke alene er ildsjælens ansvar, men et fælles ansvar for alle på skolen", siger Birgit Dilling Jandorf.

Gør din undervisning ordblindevenlig

  • Begynd lektionen med at forklare, hvad der skal ske i timen, rids de specifikke faglige mål op og knyt an til det, eleverne allerede har lært. Forklarer nøgleord tydeligt og vis dem på tavlen eller på plancher.
  • Elever med ordblindhed tager noter skriftligt, for eksempel gennem mindmaps, modeller eller tegninger. Eller ved at indtale noterne.
  • Bed ikke ordblinde elever om at læse eller skrive foran klassen.
  • Bryd ny viden og instrukser ned i små og overskuelige dele - der må højst være tre punkter ad gangen. Tjek løbende elevernes forståelse.
  • Slut undervisningen med at gentage lektionens emne og læringsmål.
  • Din evaluering skal fokusere på elevens viden og være positiv og konstruktiv med det formål at fremme succesoplevelser og afdække udviklingsområder.
  • Hvis du giver lektier, skal det ikke være til sidst i timen - der skal være tid til at forklare lektierne grundigt i klassen.
  • Tilpas mængden og typen af lektier til den enkelte ordblinde elev. Eleven skal vide, hvor lang tid han skal bruge på lektierne, og have mulighed for at aflevere på forskellige måder, for eksempel som lydfiler.
  • Kriterierne for din retning af opgaverne skal være tydelige for eleven.
  • Opfordr forældre og elever til at kommentere lektierne, hvis der er behov for det, og tilpas lektierne efter tilbagemeldingerne.

Kilde: Grundsten til en ordblindevenlig skole

Skoleledelsen skal involveres, fordi den har magt og kompetence til at træffe beslutninger.

"Det er også ledelsen, som beslutter, hvilken støtte eleverne skal have på skolen. Skoleledelsen skaber tryghed for de ansatte, og det er nødvendigt, også for at kunne informere om den ændrede praksis, der skal til. Det er altid godt, at skoleledelsen synliggør ambitionen om den ordblindevenlige skole, hvor man flytter fokus fra den enkelte ordblinde elev til den støtte, som er god for alle elever".

Faglærere kan tilgodese ordblinde elever i netop deres fag

Den ordblindevenlige skole anerkender, at eleverne ikke kun er ordblinde i dansk. De skal også kunne læse i matematik. De er kort sagt ordblinde i alle fag, og derfor er det afgørende, at lærerne både ved, hvad de stiller af læse- og skrivekrav i deres fag, og hvordan de kan tilrettelægge deres undervisning, så ordblinde elever har en chance for at følge med.

"Lærerne skal også vide, at de ikke skal bede ordblinde elever om at læse højt. De skal være åbne om elevernes vanskeligheder", siger Birgit Dilling Jandorf, som har et bud på, hvad der skal til for at geare faglærere til at få ordblinde elever involveret i undervisningen.

Fra 2018 og to år frem var hun med til at gennemføre projektet 'Guide til ordblindevenlig didaktik i skolen'. Det gik ud på at give ordblinde elever i 3. til 9. klasse i Fredensborg og Solrød Kommuner bedre mulighed for læring i almenundervisningen. Derfor blev læsevejledere opkvalificeret til i samarbejde med faglærere at udvikle en ordblindevenlig didaktik.

To oplæg om den ordblindevenlige skole

  • Torsdag den 9. september afholder virksomheden Wizkids konference i Odense, hvor pædagogisk konsulent og projektudvikler Line Leth Jørgensen fortæller om vigtige pejlemærker og metoder i firmaets dysleksivenlige skoleudviklingsprojekt. Derudover giver læsevejleder Henriette Sørensen eksempler på Ølgod Skoles flerårige arbejde med at udvikle dysleksiområdet og fortæller om den nuværende proces henimod at blive en dysleksivenlig skole. Medlemmer af Undervisningsministeriets Ordblindenetværk kan få fribillet til konferencen.
  • Mandag den 27. september afholder Samrådet for ordblindhed og andre læsevanskeligheder, Roal, webinar om den ordblindevenlige skole. Her fortæller tre oplægsholdere, hvordan de griber indsatsen for ordblinde elever an på deres skole. Den ene er læsevejleder Gitte Grabov fra Kongevejens Skole i Virum. Hun beskriver, hvordan skolen er i gang med at tilrettelægge en sammenhængende indsats for sine ordblinde elever og ved hjælp af individuelle handleplaner forsøger at skabe gode og stimulerende rammer om deres undervisning.

"I projektet afprøvede vi, hvordan lærerne kan få den nødvendige viden. Det skete blandt andet med en årlig temadag på skolen med oplæg om ordblindhed og med tid til, at faglærerne kunne drøfte, hvordan de kan sikre, at elever med ordblindhed får endnu mere udbytte af undervisningen i netop deres fag", fortæller Birgit Dilling Jandorf.

Ordblinde har også brug for at blive mødt med forventninger

Der skal mere end en temadag og en efterfølgende drøftelse i fagteamet til at klæde lærere på til opgaven med ordblinde elever, så i projektet gav læsevejlederne i de to medvirkende kommuner kollegacoaching.

"Læsevejlederne observerede faglærerne i klasserne og talte med dem om, hvad de kunne gøre anderledes. Der skal et langt forløb til, fordi der er tale om en anden måde at tilrettelægge undervisningen på", siger Birgit Dilling Jandorf.

En ordblindevenlig skole rammer en bred elevgruppe, fordi didaktikken karakteriseres ved struktur, systematik, opfølgning og evaluering.

"Det gavner alle elever, at læreren begynder lektionen med at fortælle, hvad de skal lave, hvordan de skal udføre aktiviteterne, og hvad målet er. Når det gælder ordblinde elever, er det særlig godt, hvis læreren også fortæller, hvad klassen skal lave i morgen. Den klare struktur er vigtig", siger Birgitte Jandorf og peger på, at lærere skal have høje forventninger til alle elever.

"Hvis din sproglærer ikke tror på, at du er i stand til at løse opgaven, føler du dig ikke værdifuld. Elever spejler sig i lærerens forventninger, og positiver forventninger fører til en tro på, at du kan. Det gælder også for ordblinde elever", siger hun.

Ingen kender antallet af ordblindevenlige skoler i Danmark

Der er ingen opgørelse af, hvor mange ordblindevenlige skoler der aktuelt findes i Danmark, for i modsætning til i Norge findes der ingen national certificering.

Om forfatterne

Birgit Dilling Jandorf er uddannet lærer, cand.mag. i audiologopædi og master i ledelse og

innovation. Ejer Huset Jandorf, som leder udviklingsprojekter om ordblindhed for blandt andet Undervisningsministeriet.

Hun underviser i skriftsproglige vanskeligheder på blandt andet Københavns Professionshøjskole, faciliterer processer og netværk og er konsulent på Ord - en konference om ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Er desuden medforfatter til en række udgivelser, herunder 'Ordblindhed - en håndbog til forældre', 'Ordblindhed i skolen - et inspirationsmateriale' og undervisningsmaterialet 'Ord'.

Karl-Åge Andreasen er uddannet lærer og har i en årrække arbejdet i Rødovre Kommune, blandt andet som skole- og ungdomsvejleder. Han har været skoleleder på Ordblindeinstituttet og forstander på Tale- og Høreinstituttet i Københavns Amt. Han har været involveret i uddannelse af forældrerådgivere i Ordblindeforeningen og har selv i mange år rådgivet forældre til ordblinde børn. Er medforfatter til 'Ordblindhed - en håndbog til forældre' og andre udgivelser om uddannelse for unge med særlige behov og ordblindhed.

"Det ville være dejligt, hvis vi kunne blive enige om nationale retningslinjer. Med bogen giver vi et bud på, hvad der skal til for at arbejde med begrebet ordblindhed. Der kan godt være modstand mod begrebet, for man kan mene, at en god skole er ordblindevenlig i sig selv, men jeg ser gerne, at vi arbejder hen imod en certificering", siger Birgitte Dilling Jandorf

Grundsten til en ordblindevenlig skole, af Birgit Dilling Jandorf og Karl-Åge Andreasen, Akademisk Forlag, 220 sider, kr. 349,95.

Du kan læse mere om at planlægge temamøde om ordblindhed med gruppedrøftelser i skolens fagteam via nedenstående link til emu.dk:

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.563 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.665 andre er allerede tilmeldt