Elev i erhvervspraktik på autoværksted

God erhvervspraktik skal forberedes godt

Folkeskolerne arrangerer erhvervspraktik på mange forskellige måder, men en god oplevelse for eleverne kræver noget af alle parter. 62 procent af skolelederne nævner i undersøgelse, at man kobler erhvervspraktik til andre vejledningsaktiviteter.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut på initiativ fra Undervisningsministeriets Styrelse for Undervisning og Kvalitet viser, at 

erhvervspraktik er mest brugt i 8. og 9. klasser. 56 procent og 63 procent af de adspurgte ledere svarer, at 60-100 procent af eleverne i henholdsvis 8. og 9. klasse kommer i erhvervspraktik. For 6.- og 7. klasse svarer 25 % og 40 % af lederne, at dette er tilfældet.

(rettet tirsdag kl. 11.49)

 

I erhvervspraktik som arkæolog

Men der er meget stor forskel på skolernes prioritering af og indsatser i forhold til erhvervspraktik. Mange steder arbejder man på at skabe en sammenhæng mellem erhvervspraktik og øvrige vejledningsaktiviteter for alle elever. På 20 procent af skolerne sker dette kun for elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate eller for skoletrætte elever.

Nye regler for erhvervspraktik på vej 

Størst succes, når lærer kan følge op før, under og efter praktik

Undersøgelsen peger på, at det kræver noget af alle parter for at få en vellykket praktik. På skolen gør det en stor forskel, når der er en lærer eller en vejleder involveret både før, under og efter praktikken. 

"Det fremhæver de skoler, der er tæt involverede i elevernes erhvervspraktik. Samtidigt kan det udfordre skolerne, når praktikker ikke ligger i faste uger, men er spredt i løbet af skoleåret. Både ledere og lærere peger på, at det er besværligt at sikre undervisning til alle elever, hvis de er i praktik på forskellige tidspunkter, og nå omkring det planlagte stof", står der i rapporten. 

Lærere bør ikke stå alene med praktikken

Både ledere og lærere oplever, at lærerne har travlt og har svært ved at finde tid til at inddrage praktikerfaringer i undervisningen.

"I forlængelse heraf peger interviews med ledere, lærere og vejledere på, at ledelsesmæssig prioritering af erhvervspraktik er medvirkende til at sikre gode rammer for afviklingen af erhvervspraktikken og dermed understøtte udbytterige praktikforløb for flere elever. Det ses fx, når lærere oplever, at de ikke er alene med opgaven, og at afviklingen af praktikken ikke står og falder med deres initiativ og indsats".

En skole fortæller i undersøgelsen, at de holder et speeddating-arrangement før elevernes faste erhvervspraktik. Det sker med 40-50 af virksomhederne i lokalområdet.

En lærer fra en anden skole fortæller:

"Når praktikkoordinatoren sidder med lærere og elever, har hun et klart indblik i virksomhederne, som lærerne ikke har, og kan hjælpe med at vurdere, hvilken virksomhed der egentlig egner sig til den pågældende elevs behov. Desuden samarbejder de seks praktikkoordinatorer, der er i [navn på kommune], og på den måde har praktikkoordinatorerne et meget bredt netværk, der dækker hele lokalområdet".

 

Læs mere

Læs undersøgelsen