Det er en kæmpe gave til folkeskolerne i Esbjerg, at de er blevet udvalgt til at være med frihedsforsøget sammen med Holbæk-skolerne. Men det er samtidig vigtigt, at skolerne ikke tager munden for fuld, lyder det fra formand for Esbjerg Lærerforening Maja Gundermann Østergaard.

"Jeg tror, vi skal holde os til de ting, vi allerede ved virker, og ikke sætte gang i alt for meget på én gang. Vi skal ikke genopfinde den dybe tallerken. Vi skal nærmere videreudvikle den", siger hun.

Som man har kunnet læse i den seneste udgave af Folkeskolen, har nedbrydningen af den normale styringskæde sat gang i en kæmpe iderigdom, og nogle steder er der så højt til loftet, at der ikke er krav om, at skoledagens struktur for 1. årgang nødvendigvis er den samme som for 2. årgang.

Sådan vil lærerne lave skole

Vi skal ind til kernen - det er ikke så avanceret  

Maja Gundermann Østergaard er overvældet og stolt over, hvordan skolerne har grebet muligheden for at vise, at folkeskolen besidder et hidtil udset potentiale, når den får lov til at flyve. Men hun må samtidig erkende, at hun bekymret har set meget lange lister med forslag til nye tiltag ude på skolerne. Også for lange, hvis det står til hende.

"Man kan næsten blive helt svedt ved tanken om, hvor forskelligt man kan ende med at lave 1. og 3. årgang. Når jeg har læst udtalelser fra skoleledere og politikere, har jeg siddet med en fornemmelse af, at de har lidt travlt med at gøre det vildt og meget eksperimenterende. Og det vil helt sikkert også være lærere, der sidder med vilde ideer. Det har undervejs fået mig til at blive lidt nervøs for, at skolerne tager munden for fuld, og at det kan komme til at stritte i mange retninger. Folk skal også kunne være i det her, når hverdagen kører, og lægger vi alt for mange nye projekt ned over os selv, har vi sådan set bare valgt noget nyt, der skal styre", siger hun.

Leder: Frihed? Det skal man lige vænne sig til 

I takt med at skolerne er kommet længere med at få kogt ideerne ind til konkrete forslag, er der dog en del af bekymringen, der er forduftet, fortæller hun.

"Jeg tror, at de fleste gerne vil ind til kernen, hvor de kan få lov til at fokusere på de ting, de allerede ved fungerer, og det er nok slet ikke så avanceret".

Skal lige vænne os til igen at have en professionel stemme

Maja Gundermann Østergaard glæder sig over, at alt tyder på, at lærerne fremover får langt mere beslutningskompetence i dagligdagen, end de har været vant til i rigtigt mange år. Derfor kan der også blive brug for, at lærerne får øvet eller genopfrisket, hvordan de argumenterer for deres valg.

Lærerforeningen arrangerede derfor et virtuelt arrangement, hvor kredsen havde inviteret ph.d. og forskningschef på UC Lillebælt Thomas Illum Hansen samt chefkonsulent Thea Nørgaard Dupont fra Eva, som begge kom med deres input til, hvad god undervisning er.

"Vi skal lige vænne os til igen fagligt at argumentere for vores valg. Det er den fagprofessionelle stemme, der skal i spil, og de sidste mange år har meget af det, vi har lavet været såkaldte skal-opgaver, så lærerne er vænnet lidt af med denne her argumentering for, hvorfor vi gør, som vi gør. Derfor inviterede vi Thomas Illum og Thea Nørgaard til at fortælle om, hvad forskningen siger om god undervisning".

"Nu ligger der et pres på os lærere om at sætte alle skoler fri. Det er lidt angstprovokerende. Men alle går til det med troen på, at det kan lade sig gøre" 

Vil gå på kompromis med kompetencedækning

Selvom Maja Gundermann Østergaard ikke har et fuldkommet overblik over, hvordan alle kommunens folkeskoler har planer om at indrette sig efter sommerferien, er der et generelt billede af, at mange skoler vil bibeholde nødundervisningens fålærerprincip. Og det vil typisk være på bekostning af en høj kompetencedækning.

Det er stik imod den politiske ambition fra Christiansborg, der siden indførslen af reform i 2013 har arbejdet henimod, at 95 procent af alle timer dækkes af en lærer med undervisningskompetence til det, de underviser i.

"Kompetencedækningen har været diskuteret i mange år, og skolerne har oplevet, at selvom tanken er god, så er det svært at få til at fungere i praksis. Jeg tror også, mange fik øjnene op for fordelene ved fålærerprincippet ved sidste forårs genåbning, men selvom jeg forstår, at man gerne vil prioritere få lærere omkring klasserne, så er jeg noget bekymret for, hvor vidtrækkende nogle skoler satser på at gøre det. Hvis man begrænser fagfordelingen til, at lærerne kun må være på én årgang, som jeg har hørt nogle skoler arbejde med, så er jeg bekymret for, at man går for vidt. Det vil være på meget stor bekostning af det faglige, hvis fx en årgang i udskolingen ikke har en eneste uddannet eller i det mindste erfaren matematiklærer", siger hun og tilføjer:

Esbjerg vil også droppe testene i frihedens navn

"Mange lærere har jo også deres læreridentitet forankret i deres linjefag. Så selvom man som lærer kan se fornuften i fålærereprincippet, kræver det, at man er villig til at undervise i fag, man måske ikke lige brænder for. Så man kan frygte, at der er nogle fag, der vil blive lidt glemt, fordi det vil være mere optil lærernes engagement, initiativ og kompetence".

Pas på arbejdsmiljøet

Selvom hun oplever, at læreren helt generelt har fået langt mere at skulle have sagt i indretningen af deres skole, og at lærerne får flere beslutningskompetencer i dagligdagen, minder hun også om, at det ikke er alle lærere, der har fået deres vilje.

"Vi kommer også til at se skoler stikke afsted med koncepter eller ideer, som ikke alle på en skole nødvendigvis bakker op om, og der er jeg meget spændt på, hvad det gør ved arbejdsmiljøet", siger hun og fortsætter:

"Og så skal man huske på, at der ikke følger mere økonomi med til forsøget. Så vi skal lave bedre skole for de samme penge, og det tror jeg også på, at vi kan, men træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himmelen. Det skal vi nok også huske på".

Statsministeren: Total frihed til folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk