Didaktik
41   11

Sådan løfter du bedst dine elever

Forskere har proppet næsten al den data, de kunne finde, ind i en computermodel for at få svar på, hvad der betyder mest for elevernes afgangskarakterer. Svaret er, at det ikke er det samme, der virker bedst for de fagligt svageste og stærkeste elever. Analysen viser dog, at alle elever har gavn af undervisningsdifferentiering.

Lærernes konkrete indsats er en af de allervigtigste parametre for elevernes faglige resultat. Det konkluderer Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) efter at have testet næsten al eksisterende data om elever og lærere op mod de samme elevers afgangskarakter i dansk og matematik.

"Næst efter elevernes socioøkonomiske baggrund og tidligere faglige resultater er det lærernes konkrete indsats i undervisningen, der viser sig at have størst sammenhæng med, hvordan de klarer sig til de afsluttende prøver", fortæller analytiker hos Vive Marianne Mikkelsen om resultatet af analysen.

Artiklen fortsætter under banneret

Analysen viser, at tydelighed og klare mål i undervisningen er et særligt godt værktøj til at løfte de fagligt svageste elever, mens det har størst betydning for de fagligt stærkeste elever, når læreren giver feedback på, hvordan de bliver bedre til faget.

OM UNDERSØGELSEN

Analysen bygger på en machine learning-tilgang, hvor data sammenholdes med 8.505 elevers afgangskarakterer i dansk og matematik i skoleårene 2015/2016-2017/2018. Elevernes spørgeskemasvar fra følgeforskningsprogrammet indgår som data i analysen. I alt indgår 24 register-

baserede oplysninger om lærernes formelle kompetencer, tidligere faglige resultater, køn, alder med videre samt indikatorer for skoleforhold, for eksempel skole- og klassestørrelser.

Der indgår desuden oplysninger om elevernes socioøkonomiske baggrund og tidligere testresultater i 6. klasse i de nationale test. Alle parametre er testet på eleverne med de 25 procent højeste karakterer i dansk eller matematik ved afgangsprøverne og eleverne med de 25 procent laveste karakterer. Vive har foretaget lignende kørsler med lærernes spørgeskemasvar, og her viser sig de samme resultater.

Bedst for fagligt svageste elever

1. Tydelighed og klare mål med undervisningen.

2. Opgaverne passer i høj grad til den enkelte elevs niveau.

3. Høj grad af elevengagement i undervisningen.

4. Ro i undervisningen.

Bedst for fagligt stærkeste elever

1. Lærerne fortæller i høj grad, hvordan eleven bliver endnu bedre til faget.

2. Opgaverne passer i høj grad til elevernes niveau.

3. Undervisningen opleves spændende og praksisnær.

4. Tydelighed og klare mål med undervisningen.

Parametrene er rangordnet. Vive understreger imidlertid, at rækkefølgen ikke må "fortolkes alt for håndfast".

Til gengæld ser parametre som, om lærerne er uddannet til at undervise i de fag, de underviser i, lærerens erfaring eller karaktergennemsnit fra gymnasiet ud til at være af mindre betydning. Faktorer som skoledagens længde, skolens størrelse eller tolærerordninger overgås ligeledes af lærernes konkrete indsats, viser den datatunge analyse.

Det er de tusindvis af elevbesvarelser om deres dansk- og matematiktimer fra det store følgeforskningsprogram, der har fulgt folkeskolereformen, som gør Vive i stand til at sige noget om, hvad lærernes konkrete indsats betyder. Vive har været i stand til at følge den samme elevs svar, karakterer, og hvilke lærere eleven har haft.

"Den store fordel ved denne her undersøgelsesmetode er, at modellen ikke tager højde for hypoteser. Den finder fordomsfrit en række sammenhænge. Derfor er det ekstra positivt, at det viser sig, at lærernes undervisning har så stor betydning", siger Marianne Mikkelsen.

Testet for 24 lærerkarakteristika

Den allerstørste sammenhæng mellem elevernes afgangskarakterer og de data, Vive har undersøgt, viser sig at være de samme elevers præstationer i de nationale test, da de gik i 6. klasse.

"Det er ikke umiddelbart så overraskende, at tidligere faglige resultater har den største forklaringskraft. Tidligere faglige resultater dækker jo over mange forskellige faktorer, som indirekte også vil påvirke elevernes resultater i 9. klasse. Det kan for eksempel være den undervisning, som eleven har fået i de tidlige år", forklarer Marianne Mikkelsen.

Vive har testet 24 forskellige lærerkarakteristikas sammenhæng med afgangsbevis for henholdsvis elever med de højeste karakterer i dansk eller matematik og elever med de laveste karakterer.

Resultaterne peger på, at det ikke er samme tilgang, der favoriserer begge elevgrupper. Ud over tydelighed og klare mål viser høj grad af elevengagement og ro i undervisningen at være de vigtigste indsatser for de fagligt svageste. For de fagligt stærkeste elever ser det ud til at have større betydning, at undervisningen er spændende og praksisnær, og at opgaverne passer til den enkelte elevs niveau.

Analysen viser dog, at begge elevgrupper har gavn af, at opgaverne er tilpasset elevernes individuelle niveau.

Samlet set peger Vive på, at lærernes undervisning er bedre til at løfte de fagligt svageste end de stærkeste.

"Det kan måske skyldes, at den gruppe af elever er mere påvirkelig over for undervisningens form og indhold, men det kan omvendt også være, fordi undervisningen ikke er lige så fokuseret på at løfte de fagligt stærke elever. Det kan vi ikke vide ud fra data", siger Marianne Mikkelsen.

Ved siden af de mange datakørsler har Vive også interviewet 13 udskolingslærere i et forsøg på at teste, om repræsentanter fra praksis er enige i analysen.

DE 24 TESTEDE LÆRERKARAKTERISTIKA

• Lærerens karaktergennemsnit fra gymnasiet

• Lærerens sygefravær

• Lærerens alder

• Lærerens uddannelsesbaggrund

• Lærerens undervisningskompetencer

• Lærerens erfaring

• Lærerens køn

• Lærerens etnicitet

• Elevengagement

• Lærer-elev-relation

• Tydelighed og klare mål i undervisningen

• Spændende og praksisnær undervisning

• Feedback

• Undervisningsdifferentiering

• Tydelighed i undervisningen

• Læreren sørger for ro i klassen

• Eleverne bliver sjældent forstyrret af larm i timerne

• Mere end én voksen tilknyttet klassen i faget

• Den sekundære voksnes undervisningskompetencer

• Timetal

• Om klassen modtager mindstetimetallet i faget

• Andelen af lærere uden undervisningskompetence i faget er 20 procent eller derover i udskolingen

• Skolestørrelse

• Antallet af klasser, som læreren underviser.

"Lærerne blev præsenteret for dels en række lærerkarakteristika, som dataanalysen har udvalgt, dels nogle øvrige lærerkarakteristika, som analysen ikke havde peget på, hvorefter lærerne blev bedt om at vurdere de enkelte karakteristikas vigtighed", fortæller Marianne Mikkelsen.

Tilbagemeldingerne fra lærerne var generelt enige, men de undrede sig over manglen på ét parameter, fortæller hun:

"Dataanalysen fremhævede ikke lærer-elev-relationer som et af de vigtigste karakteristika, men næsten alle de adspurgte lærere har fremhævet den som det måske vigtigste karakteristika for elevernes faglige udvikling".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ