"Vi ved ikke, hvor lang den skal være, og vi ved ikke, hvilke linjefag, man vil kunne tage. Og så vidt jeg kan se, har ingen i arbejdsgruppen ekspertise eller indsigt i læreruddannelsen", siger formand for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann.

Stefan Hermann: Dramatisk, hvis Folketinget siger ja til fri læreruddannelse i Herning

I dag førstebehandles forslaget om en 'fri' læreruddannelse i Herning. Det vil være et dramatisk skridt at tage, mener formanden for professionshøjskolerektorerne. Men på forhånd tyder det på et flertal uden om regeringen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det har længe været kendt, at et flertal udenom regeringen har givet tilsagn om at støtte forslaget om en fri, men statsligt finansieret, læreruddannelse i Herning.

Det bekymrer i den grad formand for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann, der i dag står for alle landets læreruddannelser på nær den Den Frie Lærerskole i Ollerup.

"Det er ret dramatisk, hvis Folketinget helt på tværs af kvalitets-, institutions- og uddannelseslovgivning etablerer en uddannelse, hvis grundlag består af mennesker, der så vidt vi ved ikke har erfaring med læreruddannelsen, og som i øvrigt karikerer den nuværende læreruddannelse", lyder det fra Stefan Hermann.

I spidsen for ny fri læreruddannelse: Man kan uddanne lærere på en ny måde 

Hermann: En kæmpe beslutning

Formanden for professionshøjskolerne har fulgt nøje med i diskussionen om en mulig ny fri læreruddannelse, siden forslaget blev offentlig kendt kort før jul. Og i den tid er hans bekymring kun blevet større, fortæller han.

"Først og fremmest er det et meget principielt spørgsmål, som politikerne skal tage stilling til. Vi taler om etableringen af en kompetencegivende videregående uddannelse på et helt andet grundlag, end vi normalt ser i Danmark. Det er altså en kæmpe beslutning", siger han.

Ifølge Stefan Hermann er der et væld af årsager til, at det er en dårlig ide med en privat læreruddannelse i Herning.

"Vi ved ikke rigtigt noget om det arbejde, der er lavet med Herning-uddannelsen. Ud fra hvad man har kunnet læse sig til, er der en arbejdsgruppe, der har været i gang i et par år. Men vi har ikke hørt om nogen krav til uddannelsen. Vi ved ikke, hvor lang den skal være, og vi ved ikke, hvilke linjefag, man vil kunne tage. Og så vidt jeg kan se, har ingen i arbejdsgruppen ekspertise eller indsigt i læreruddannelsen", siger han og fortsætter:

"Jeg ved, at der har ikke været nogen forudgående kontakt til nogen af de eksisterende læreruddannelser om et samarbejde, eller hvad man kunne lære af læreruddannelserne, og hvad man kunne gøre anderledes. Kristian Jensen har først nyligt kontaktet Via (den nærmeste professionshøjskole, red.) om et møde", siger han og bemærker, at midlerne til etableringen af uddannelsen vil skulle tages fra en pulje til forsøgsordninger, der bl.a. rummer professionshøjskolernes bevilling til forskning og udvikling.

Underviser i Jelling: Vi kan meget af det samme som en fri læreruddannelse 

"Fejlagtig og urimelig nedgøring"

Det er tidligere næstformand for Venstre Kristian Jensen, der står i spidsen for flertallet af partier, der vil tvinge regeringen til at give mulighed for oprettelsen af en læreruddannelse uden for professionshøjskolesystemet.

Kristian Jensen har kritiseret den nuværende læreruddannelse for at have for lidt holdning til, hvordan man bør være lærer og for at have meget fokus på formelle krav. Den kritik er skudt helt ved siden af ifølge Stefan Hermann.

"Det er en fejlagtig og urimelig nedgøring af læreruddannelsen, når Kristian Jensen og andre antyder, at de mennesker, der uddannes fra læreruddannelsen, mangler dannelse og personlighed i deres gerning. Det er så sandelig ikke mit indtryk. Der er både debatlyst, morgensang og Grundtvig-koldske traditioner og alt muligt andet", siger han og fortsætter:

"Læreruddannelsen mangler noget holdning til, hvordan man skal være lærer" 

"Det er også forkert, at læreruddannelsen er fejlslagen. Men det er fuldkommen rigtigt, at uddannelsen et stykke hen ad vejen lider af moduliseringen og alt for mange kompetencemål, som er for detaljerede", siger han.

Læreruddannelsen består af mange lokale traditioner

Den afgående censorformand Hans Krab Koed har sagt, at han synes, at læreruddannelserne er blevet for ens, og at det vil være godt med en uddannelse, der tænker helt nyt. Hvad siger du til det?

"Uddannelsen er blevet ens på den måde, at man har været underkastet at implementere modulisering og kompetencemålstyring. Men når det er sagt, er der vildt mange lokale traditioner på læreruddannelserne fra Grundtvig-koldske, reformpædagogiske til mere realskoleprægede traditioner, hvor man traditionelt har haft megen vægt på skolens fag", siger han.  

Censorformand siger farvel: Fri læreruddannelse kan bryde skadende monopol 

"I stedet for at have en helt nye uddannelse, kunne politikerne give den eksisterende læreruddannelse mere frihed. Politikerne vil ofte gerne detailstyre læreruddannelsen. Det er ikke længe siden, at en minister og en samlet forligskreds bad professionshøjskolerne sørge for, at flere lærerstuderende skulle have mulighed for at tage et frivilligt kursus i seksualundervisning".

Hermann: Husk at Kristian Jensen står bag omprioriteringsbidraget 

Hans Krab Koed har til folkeskolen.dk udtalt, at han mener, at Den Frie Lærerskole i Ollerup lever en for stille tilværelse, og at uddannelsen burde fylde mere i den offentlige debat. Hertil har Stefan Hermann også en kommentar.

"Man skal være opmærksom på, at dimittendledigheden fra Ollerup er tre-fire gange højere, end den er fra den ordinære læreruddannelse. Det er tankevækkende, når vi står og mangler lærere", siger han og fortæller, at tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser en dimittendledighed på 11 procent for studerende fra Den Frie Lærerskole mod tre procent for den ordinære for årgangene 2014-2016.

von Oettingen: Politikere skyder helt ved siden af med privat læreruddannelse 

Der er også dem, der siger, at læreruddannelsen har mange af de samme udfordringer som for 10-20 år siden med for få, der søger ind, og for mange, der falder fra undervejs. Kan de ikke have ret i det?

"De har helt ret i problemstillingerne. Men hvis vi tager Kristian Jensen som eksempel igen, så er han om nogen manden bag de store besparelser på uddannelserne, vi har haft med omprioriteringsbidraget. Han og forligskredsen står også bag læreruddannelsesforliget fra 2012, som øgede læreruddannelsens administrative omkostninger kolossalt".

19 uddannelser er ikke monopol

Prorektor på Via Gitte Sommer Harrits har tidligere udtalt til mediet Skolemonitor, at uddannelsesstederne Skive, Nørre Nissum og Holstebro risikerer at blive hårdt pressede på deres optag, hvis der kommer endnu en uddannelse til området.

Uddannelsesleder på Læreruddannelsen i Silkeborg Lars Ustrup sagde i  Midtjyllands Avis i går, at omkring 20 procent af uddannelsens studerende kommer fra netop Herning-Ikast-området. Stefan Hermann ser meget nødigt, at der bliver mere konkurrence om de studerende.

"Der er rigelig konkurrence i forvejen. Politikerne siger, at der er monopol, men sagen er, at der er 19 steder i landet, der kæmper om de studerende. Nørre Nissum og Skive kæmper da mod hinanden om at de studerende, lige så meget som de samarbejder".

Talsperson for læreruddannelsen: Vi har brug for flere studerende - ikke flere uddannelser 

"Tiden er ufattelig moden til, at forligskredsen virkelig committer sig til det udviklingsarbejde, der er sat i gang. Det er her, man bør finde ændringer og forbedringer; og gerne med nogle af de ansatser som findes i Jensens og andres tanker om mere dannelse og frihed".