Læreruddannelsen
4   14

I spidsen for ny fri læreruddannelse: Man kan uddanne lærere på en ny måde

En fremtidig læreruddannelse i Herning vil skulle uddanne myndige lærere, der forholder sig selvstændigt til verdens udvikling. Sådan lyder det fra initiativtageren bag forslaget om en ny fri læreruddannelse.

Et flertal i Folketinget vil tvinge regeringen til at give mulighed for at fordoble antallet af private læreruddannelser i landet fra én til to.

I spidsen for arbejdsgruppen bag initiativet om en ny privat læreruddannelse står valgmenighedspræsten i Herning Morten Kvist, der gennem en årrække har kæmpet for at få lov til at oprette en alternativ læreruddannelse.

"Det er en meget gammel ide. Jeg har været højskoleforstander, og den gang forsøgte jeg at skitsere, hvordan den perfekte højskole kunne se ud på papiret. Jeg var fuldstændig klar over, at den aldrig ville blive til virkelighed, og det var heller ikke ambitionen. Da jeg snakkede med nogle folk om det, var der en, der sagde til mig, at det var vigtigere at lave et seminarium end en højskole. For højskoler var der så mange af. Det gjorde indtryk på mig", fortæller Morten Kvist om starten på hans interesse for at udvikle en alternativ læreruddannelse.

Om forslaget

Det er planen, at uddannelsen i Herning skal få titlen Den Frie Læreruddannelse i Herning. Det er endnu ikke fastlagt, hvilke fag uddannelsen vil tilbyde. Men i arbejdsgruppens papirer fremgår det, at alle studerende vil skulle have undervisning i kristendom, livsoplysning og medborgerskab (KLM), sang, musik og bevægelse, undervisningslære med retorik og pædagogik og psykologi med fokus på analoge aktiviteter. Arbejdsgruppen foreslår desuden nye valgfag som filosofi for børn, økonomi og samfund (læreren som iværksætter) og IT.

Det er ambitionen, at uddannelsen vil kunne optage 50 studerende om året.

Beslutningsforslaget er stillet af Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og løsgænger Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Og siden har Liberal Alliance tilkendegivet, at partiet støtter forslaget. 

"Private institutioner er meget mere smidige"

Artiklen fortsætter under banneret

Siden oplevede han et uddannelsessystem, der undergik en række store reformer. En udvikling, han mener kulminerende med folkeskolereformen i 2013, som han forudså ikke ville slå til, "fordi den var tænkt forkert, og den var skrivebordsarbejde", siger han.

Morten Kvist fortæller, at han samtidig var vidne til, at alle dele af samfundet undergik en voksende og usund bureaukratisering. For at imødekomme den udvikling, mener han, at der generelt er et behov for flere private institutioner.

"Private institutioner er meget mere smidige. Virksomheder og private institutioner har hele tiden en økonomisk tilskyndelse til at skære ned på bureaukratiet. Det, mener jeg, er sundt. Jeg mener desuden, at monopoler er usunde, og staten har monopol på uddannelser i Danmark. Det monopol vil jeg gerne være med til at udfordre", fortæller han og understreger, at han ikke mener, at den offentlige læreruddannelse gør det dårligt.

"De gør, hvad loven beskriver, at de skal gøre, og jeg har ingen grund til at tro, at læreruddannelsen gør det dårligt. Den gør, som den bliver bedt om", siger han. 

"Grundlaget er forholdsvis gennemtænkt, men det er ikke totalt færdigt"

Skulle det lykkes ham at få tilføjet endnu en fri læreruddannelse til landkortet, vil det være en historisk tilføjelse, da den Frie Lærerskole i Ollerup har været landets eneste private læreruddannelse siden sin oprettelse tilbage i 1949.

Selvom Morten Kvist og arbejdsgruppen, der tilsammen er fem mand stor, har gjort sig mange tanker om, hvordan en privat og fri læreruddannelse skal være et alternativ til den eksisterende ordinære læreruddannelse, står gruppen ikke klar med en flyvefærdig uddannelsesplan.

"Vi har skrevet grundlagspapirer, vedtægtsforslag og værdigrundlaget. Så grundlaget er forholdsvis gennemtænkt, men det er ikke totalt færdigt. Det skal så efterhånden udmønte sig i noget, der bliver mere og mere konkret, efterhånden som vi kender betingelserne og økonomien", fortæller han.

Videreførelse af højskoletraditionen

Ifølge Morten Kvist er det da heller ikke konkrete fag, længden eller mængden af praktik, der er de første og vigtigste tanker i ambitionen om at skabe en alternativ og bedre læreruddannelse.

"Vi har spurgt os selv og andre, om man kan uddanne lærerne på en anden måde? Det tror vi, at man kan", siger han.

Den Frie Lærerskole i Ollerup tager modsat den ordinære læreruddannelse fem år, uddannelsen er eksamensfri, og uddannelsesbeviset giver i sig selv ikke adgang til et job i folkeskolen. Ifølge Morten Kvist vil en læreruddannelse i Herning ifølge ham placere sig et sted midt imellem Den Frie Lærerskole og den ordinære læreruddannelse.

"Den Frie Lærerskole er en videreførelse af de frie skolers tradition, efterskoler og højskoler, og det er også den tradition, vi abonnerer på med den forskel, at vi gerne vil have en eksamen med karakterer, der giver adgang til folkeskolen", siger han tilføjer, at uddannelsen formentlig vil blive fireårig som den ordinære læreruddannelse.

Til gengæld vil de studerende ligesom på Den Frie Lærerskole formentlig kunne se frem til at skulle betale et beløb for at gå på uddannelsen.

"Det kommer nok til at koste lidt at gå hos os i form af et symbolsk beløb. Vi regner med, at vi laver en kantine, hvor de studerende spiser et måltid om dagen. Det skal skabe et studiemiljø, hvor man er sikker på, at man med møder sine medstuderende hver dag".

Håbet er desuden, at de studerendes medbetaling desuden kan være med til sikre flere undervisningstimer på studiet end den ordinære læreruddannelse.

"Vi vil gerne arbejde med et lidt højere timetal end på den ordinære læreruddannelse, men det vil i sidste ende afhænge af økonomien", siger han og understreger, at uddannelsen ikke må blive dyrere for staten end den ordinære læreruddannelse.

Vil have større dannelsesfag

Hvordan forestiller du dig, at undervisningen på uddannelsen vil være anderledes end den undervisning, som de lærerstuderende får i dag på den ordinære læreruddannelse?

"Det ved jeg ikke så meget om. Jeg ved bare, at der er ét alment dannende fag på læreruddannelsen, som hedder KLM, og det fag er blevet reduceret mange gange. Jeg mener, at det bør fylde mere. Men om det lige skal hedde KLM, ved jeg ikke".

Han fortæller, at arbejdsgruppen heller endnu ikke har gjort sig overvejelser om, der er noget fra den nuværende ordinære læreruddannelse, der ikke vil skulle indgå i Herninguddannelsen.

"Det har jeg ikke gået så meget op i. Vi har mere fokuseret på at ryste posen og spurgt: hvad skal der til for, at det her kan blive godt? Hvordan ser vores ideal for en lærer ud? Og så har vi ikke skelet så meget til, hvordan det rent faktisk foregår", fortæller han og tilføjer:

"Vi har selvfølgelig fulgt med i de uddannelsesreformer, der har været. Det har vi gjort på et principielt niveau. Vi har blandt andet fulgt diskussionen om læringsmålstyret undervisning og dens fald. Men hvordan det bliver forvaltet ude på uddannelserne, ved jeg ikke så meget om. Men jeg ved på et principielt niveau, at det er en dårlig ide", siger han.  

Vil uddanne lærere med dobbeltmyndighed

Ifølge Morten Kvist er det ambitionen, at en uddannelse i Herning skal arbejde målrettet på at uddanne myndige lærere, da han mener, at "den myndige lærer har været noget trængt i den pædagogiske tænkning":

"Vi ønsker at styrke idealet om en lærer, hvis myndighed hviler på to ben. Det ene ben handler om en faglig stolthed og kunnen. Er man matematik-, tysk- og musiklærer, skal man både være og føle sig god til matematik, tysk og musik. Det giver sikkerhed og myndighed. Man hviler i sig selv over for andre".

"Det andet ben er, at man skal være pædagogisk. Man skal kunne omsætte sin viden og kunnen til det niveau, man underviser på. Det kræver pædagogisk flair og pædagogisk følsomhed. Og det kan selvfølgelig trænes og udvikles ligesom den matematiske faglighed kan trænes og udvikles".

For Morten Kvist er det vigtigt, at en lærer fra en mulig kommende uddannelse i Herning bliver i stand til at forholde sig kritisk til verden og sin egen undervisning.

Studerende vil få stemmetræning

Hvordan forestiller du dig, at lærere fra en uddannelse i Herning vil være anderledes end de lærere, der kommer ud fra den ordinære læreruddannelse?

"Det kan jeg ikke sige. Men jeg kan sige, hvad vi gerne vil. Læreren skal forstå sig selv i en tradition, som vedkommende viderefører eller bryder med. Det kan sagtens være, at man som lærer kommer i en situation, hvor man bryder med traditionen. Men man skal vide, at i det øjeblik, jeg forkaster denne her måde at arbejde på, så forkaster man noget, der har været gennemprøvet".

En læreruddannelse er i høj grad bundet op om de fag, der er folkeskolen. Hvordan vil I lave en uddannelse, der kan alt muligt andet end den nuværende uddannelse uden at gøre den dyrere?

"Det må afgøres helt ned på timeniveau i forhold til, hvor meget de skal have det ene og det andet. Det ved vi ikke endnu. Men jeg kan sige så meget, at vi regner med at skulle have et samarbejde med den jyske sangskole og sangens hus. Vores studerende vil få stemmetræning. For det betyder meget for den myndige lærer, at man omhyggelig med sit sprog og taler tydeligt og artikuleret".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
404 andre er allerede tilmeldt