Praktik
0   27

På fire ud af ti skoler møder fremtidens lærere ikke en uddannet praktikvejleder

Mængden af praktik i læreruddannelsen er blevet kraftigt beskåret, og ofte møder de studerende ikke en uddannet praktikvejleder, når de er ude at gøre sig praksiserfaringer. Det viser ny undersøgelse. Stærkt kritisabelt, mener Praktiklærerforeningen.

På fire ud af ti skoler, der har lærerstuderende i praktik, er der ingen lærere, som har taget en efteruddannelse til praktikvejleder på en professionshøjskole.

På 26 procent af skolerne er alle lærerne helt på bar bund og har end ikke en kortere efteruddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

Det er til trods for, at der i den politiske aftale om en ny læreruddannelse i 2012 blev indskrevet, at alle skoler med praktikanter skal have minimum én uddannet praktiklærer. Et mål, kommunerne har fået økonomiske midler til at indfri.

Formand for Praktiklærerforeningen Lillian Andersen kalder tallene stærkt kritisable.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det kræver uddannelse at være praktiklærer, for kravene til praktiklæreren er meget høje og anderledes end arbejdet som lærer for børn. Her er man voksenuddanner og skal blandt andet kunne mestre vejledningsteorier og leve op til kompetencemål", siger hun.

Studerende: Få lærere har gået på samme uddannelse som os

Forperson i Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard er enig i, at tallene taler sit eget tydelige sprog om et "kæmpe problem".

"Det er ikke fordi, de lærere, der ikke har uddannelsen, ikke har de bedste intentioner og gør deres allerbedste. Men det er klart, at når man er uddannet inden for et felt, er man dygtigere, end hvis man ikke er", siger hun.

Som uddannet praktikvejleder har man dels lært voksenpædagogik, dels er man opdateret på, hvad de studerende er klædt på med fra uddannelsen, påpeger Caroline Holdflod Nørgaard:

"Læreruddannelsen bliver revideret relativt ofte, så det er ikke så mange lærere, der selv har gået på samme uddannelse som os. En uddannet praktiklærer kan differentiere sin vejledning meget mere og møde os som studerende dér, hvor vi er. Det gør en kæmpe forskel".

DLF: En del af årsagen til lærermangel

Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov understreger, at foreningen ser praktikområdet som en del af udfordringen med at rekruttere og fastholde uddannede lærere i folkeskolen.

Senest har en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vist, at 18,1 procent af alle lærere i folkeskolen ikke har en læreruddannelse.

Tallet er steget markant de seneste 10 år. I 2012 underviste 10,3 procent uden en læreruddannelse.

"De studerendes første møde med skolen i praksis er, når de er i praktik, så vi er naturligvis interesserede i, at den praktik har en god kvalitet", siger Regitze Flannov, som tilføjer:

"Det er rigtig ærgerligt, at der ikke bliver levet op til aftalen fra 2012. Selv om midlerne til efteruddannelse er få, så burde der være midler til at efteruddanne de praktiklærere, som aftalen indebar. Så det skal vi have gjort noget ved".

Hun påpeger, at praktikområdet lige nu har stor bevågenhed i det udviklingsarbejde, som uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i december søsatte, hvor blandt andet Danmarks Lærerforening deltager. 

Gruppen skal pege på mulige ændringer af læreruddannelsen og til oktober afrapportere, hvorefter der påbegyndes politiske forhandlinger.

"I den kontekst har vi stort fokus på at påpege, at en af måderne at øge kvaliteten af praktikken, er at få uddannet de praktikvejleder, vi har lovet os selv, der skulle uddannes", siger Regitze Flannov.

En større opgave end tidligere

Med den seneste ændring af læreruddannelsen blev det også praktiklærerens opgave at være med til at bedømme praktikanterne ved en praktikeksamen.

Censorformandskabet har tidligere peget på, at det kræver, at praktiklæreren har den nødvendige efteruddannelse, hvis forholdet mellem praktiklæreren og underviseren på læreruddannelsen skal være ligeværdigt ved eksamen.

"Er man for eksempel lærer i indskolingen, har man muligvis aldrig prøvet at give karakter, før man pludselig skal give det til et voksent menneske på en videregående uddannelse", siger Lillian Andersen.

Hun peger desuden på, at det er praktiklærerens opgave at løse udfordringer med samarbejde og ansvarsfordeling i praktikgrupperne.

"Praktiklæreren er også ansvarlig for at indføre de studerende i forskellige skolekulturer, forberede til et meget ansvarsfuldt og struktureret arbejdsliv, som er meget forskelligt fra studieliv", siger praktiklærerformanden og tilføjer:

"Og det er blot et par af eksemplerne på, at man som praktiklærerer har mange opgaver som voksenunderviser, som er væsensforskellig fra at undervise børn, og som det kræver efteruddannelse at kunne varetage".

Går på pension eller skifter skole

Når skolerne ikke lever op til kravene i den politiske aftale skyldes det, at efteruddannede praktiklærere går på pension eller skifter skole, uden der bliver uddannet en ny, vurderer Lillian Andersen.

Der er nemlig rift om efteruddannelseskronerne i folkeskolen, og her har praktiklærerfunktionen sjældent særlig høj prioritet.

Og én uddannet praktikvejleder er ifølge Lillian Andersen blot minimumskravet for at kunne løfte opgaven med at give de studerende en praktik, der forbereder dem til lærerjobbet.

"Ofte bliver den uddannede praktiklærer skolens praktikansvarlige - en opgave, der omfatter den overordnede planlægning og varetagelse af forskellige mentoropgaver, og derfor har mange af de uddannede praktiklærere ikke selv lærerstuderende i praktik", siger hun.

"Tidligere - inden lov 409 - havde den praktikansvarlige møder med skolens praktiklærere for at klæde skolens lærere bedst muligt på til netop dette års specielle praktik. Dette kan oftest ikke lade sig gøre i dag, da der på skolen ikke prioriteres at sætte resurser af til dette. Så praktiklæreren står oftest meget alene med at løfte denne store og vigtige opgave".

Caroline Holdflod Nørgaard erklærer sig enig i ambitionen om, at alle studerende bør møde en uddannet praktiklærer i deres praktik - og ikke bare være på en skole med en uddannet praktikkoordinator.

"Selv hvis der var én uddannet per skole, ville det stadig være kritisabelt. På den måde er der lang vej igen, før vi er på niveau med sygeplejerskeuddannelsen, hvor det simpelthen er et lovkrav, at man har en vejlederuddannelse, hvis man skal undervise praktikanter", siger hun.

Løsningsforslag: Fælleskurser og færre praktikskoler

Enkelte læreruddannelser er begyndt at afholde møder/kurser med alle praktiklærere på skolerne, hvor læreruddannelsen og praktiklærerne i fællesskab kan forberede de enkelte praktikperioder.

Dette burde være et minimum som en midlertidig løsning, inden der sættes massivt ind med formel uddannelse af landets praktiklærere, mener Lillian Andersen.

"Vi har utrolig mange dygtige og erfarne praktiklærere i folkeskolen, men det kan ikke undgås, at kvaliteten af praktikken bliver meget svingende, når alt for mange uerfarne, uuddannede praktiklærere skal forestå praktik. Derfor er det vigtigt, at der sættes alvorligt ind med uddannelse", siger hun og tilføjer:

"God praktik er og bliver vejen til kompetente nye lærere, der får lyst til og føler sig i stand til at undervise børn og unge i folkeskolen".

Ifølge undersøgelsen er det seks ud af ti skoler, der har haft praktikanter det seneste år. Caroline Holdflod Nørgaard peger på, at det kan være en midlertidig løsning at samle praktikanterne på færre skoler.

"Det ville gøre det lettere at nå derhen, hvor vi alle møder en uddannet praktiklærer i vores praktik, uden det bliver en umulig opgave at løfte økonomisk for kommunerne", siger hun og tilføjer:

"Det er klart, at der ikke skal være for få praktikskoler, så man får et mangfoldigt blik for, at folkeskoler kan være meget forskellige. Vi skal ikke tilbage til øveskolernes tid. Men hvis man halverede det nuværende antal, ville man i højere grad kunne målrette at få de uddannede praktikvejledere ud på de skoler".

Det forslag kan Regitze Flannov sagtens se fornuften i:

"Vi har hele tiden tænkt, at det at have praktik, forpligter skolerne til at opbygge kapacitet, kompetencer og erfaring. Så det er ikke fremmed for os at tænke, at man kan samle praktik på færre skoler", siger hun.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer sendt ud til tillidsrepræsentanten på 1400 skoler, inklusiv specialskoler. 875 har svaret, hvilket giver en svarprocent på 63.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Praktiklærere er for alle, der tager sig af de lærerstuderendes praktik på folkeskolerne, og andre med interesse for området. I samarbejde med Praktiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
213 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
430 andre er allerede tilmeldt