Lærerne var ikke motiveret til en skolereform. Der skete så mange i den periode, siger Claus Hjortdal.

Skolelederne om Timss: Lærerne var ikke motiverede for reformen

Lærerne har ikke været motiverede for at få folkeskolereformen til at lykkes, og de nødvendige midler fulgte ikke med, siger skoleledernes formand som en mulig forklaring på danske elevers fald i matematik: "Reformen skete på bagkant af lockouten".

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nye Timss-undersøgelse i matematik og naturfag handler om danske elever i 4. klasse. Netop de elever har udelukkende gået i skole under folkeskolereformen, og derfor peger bl.a. Lærerforeningen og Enhedslisten på folkeskolereformen, når de skal prøve at finde en forklaring på resultatet.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal har endnu ikke har læst Timss-undersøgelsen, men peger på, at der er sket tre store ting i den periode, hvor sidste års 4.-klasser har gået i skole - lockout af lærerne, folkeskolereformen og en stor ændring i specialundervisningen i form af inklusionsreformen.

Forskningsleder: Faldet i danske matematikresultater er stort og bekymrende

"Ingen af de tre ting har vokset i lærernes have. Folkeskolereformen kom på bagkant af den store lockout og arbejdskamp, og der var ingen, der lige tænkte 'hvor spændende' om denne reform. Det var ikke lysten, der drev værket, og samtidig fik regeringen italesat, at der skulle ske en masse ude i kommunerne - mange kommunale projekter - oveni alt det andet. I rammen af reformen skulle lærerne undervise mere, og der var ikke penge med i specialundervisningsreformen, så det var ikke motiverende. Mange tænkte, at de allerede havde gjort det så godt som muligt", siger Claus Hjortdal til folkeskolen.dk og peger på, at der ikke blev sat de penge af, som skulle til, hvis det skulle lykkes.

Timss 2019: Klar tilbagegang for danske elever i matematik

Claus Hjortdal undrer sig over faldet i matematikresultaterne i den nye Timss-undersøgelse, fordi der netop er brugt mange penge til at kompetenceudvikle lærerne i matematik og naturfag i denne periode. Dog især i udskolingen.

"Der er brugt flere hundrede millioner kroner på efteruddannelse i de fag, så man kan godt være overrasket. Måske har der ikke været samme kompetenceudvikling hos lærerne på mellemtrin og i indskolingen, der er også sket en stor udskiftning af lærere, fordi mange er gået på pension. Men jeg har endnu ikke læst rapporten, så jeg vil ikke gætte på årsagerne".