Uddannelsesministeren talte til årets modtagere af Lærerprofession.dk's priser. Se videoen.

Minister til lærere: Jeres viden er guld værd

Hverdagseksperterne skal hjælpe læreruddannelsen tættere på skolens praksis, siger uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i sin talte til årets modtagere af Lærerprofession.dk’s priser: "Vi har brug for, at ideerne til forandring kommer fra folk, der arbejder i faget til daglig".

Publiceret
Der er brug for, at ideerne til forandring kommer fra folk, der arbejder i faget til daglig, siger uddannelsesministeren.

ÅRETS PRISMODTAGERE

Fra professionshøjskolerne var der indstillet 59 diplom- ogbachelorprojekter.

Fire lærere får priser for deres pædagogiskediplomprojekter:

Carina Larsen og Pi Lysemose får førsteprisenfor "et fornemt og praksisrettet projekt" om elever med særligeforudsætninger.

Svend Merring Madsen får andenpris for "et flot,kritisk og velformidlet projekt" om elevfravær. Han får desudenfagbladet Folkeskolens pris for fornem formidling.

Louise Mejlholm får tredjeprisen for "et flot,højaktuelt projekt" om professionelle læringsfællesskaber.

Fem nyuddannede lærere får priser for deresbachelorprojekter:

Josefine Køhrsen og Helle Videbæk fårførsteprisen for "et velskrevet, innovativt projekt, der formidlesmed overskud" om brugen af podcast i dansk. De modtager ogsåfagbladet Folkeskolens pris for fornem formidling.

Helle Jørgensen får andenpris for sit projekt omdiagnostisk matematik med "overbevisende handleperspektiv, hvormuligheder og begrænsninger diskuteres nuanceret".

Josephine Møllenbach får tredjeprisen for "et flot ogudviklingsorienteret projekt" om brugen af netserien Skam idansk. 

Årets særpris om "skolens dannelsesbidrag går til KristianYilmaz for et projekt om arbejdet med dannelse ilitteraturundervisningen. "Et flot projekt med kant", hedder detblandt andet i dommernes begrundelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klogere på praksis

Prisoverrækkelserne skulle være sket ved en fest i København, men som så meget andet blev den aflyst på grund af coronasituationen. Så tildelingerne sker i år via Zoom og PostNord, og talerne holdes på video.

Ane Halsboe-Jørgensen kendte indholdet i de vindende projekter, da hun talte til prismodtagerne, men hun vidste ikke, hvordan dommerne havde bedømt projekterne. Direkte henvendt til prismodtagerne siger hun: "De projekter, I har lavet, gør os endnu klogere - fra procenter og podcast til de dygtigste elever og dem, der slet ikke dukker op. Uanset, hvem der vinder guldet i dag, er jeres viden guld værd, for det er en meget vigtig ambition, at vi skal blive klogere på praksis".

Dygtige læreres viden er guld værd, fordi det er vigtigt at styrke lærers hverdagspraksis i skolen.

"Jeres viden guld værd, for det er en meget vigtig ambition, at vi skal blive klogere på praksis", siger uddannelsesministeren.

"Vi står for et stort udviklingsarbejde med at bringe læreruddannelsen tættere på hverdagen. Vi skal klæde lærerne bedre på til at træde ind foran eleverne. For det skulle gerne være sådan, at når du starter på en læreruddannelse, så møder du et ambitionsniveau, der ligger helt deroppe, så det svarer til vigtigheden af det job, du skal ud at udføre, og i det arbejde får vi brug for jer, hverdagens eksperter. Vi har brug for, at ideerne til forandring kommer fra folk, der arbejder i faget til daglig".

Hvad skaber god forandring i skolen, og hvorfor er det så svært? At opleve sig som en del af noget størreVi sætter pris på dannelsen

Jeg husker min klasselærer

Hvis man har haft en god lærer, husker man ham eller hende hele livet, siger Ane Halsboe-Jørgensen:

"Jeg husker selv min klasselærer Flemming. Man sætter aftryk, og man gør indtryk. Det siger noget om, hvor vigtige I er. I skaber fremtiden, og det er en kunst. Det er derfor, jeg siger, at jeres job er et af de vigtigste, der findes".

New mailCopy