Lærer- og efteruddannelse
1   70

Hvad skaber god forandring i skolen, og hvorfor er det så svært?

Den 20. november skulle Lærerprofession.dk have delt priser ud for de bedste bachelor- og diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. Ligesom så meget andet blev festen aflyst af coronaen, og priserne uddeles via Zoom og PostNord.

Professor Nikolaj Elf, der leder Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet og med i priskomiteen, holdt tale for diplomprismodtagerne. Gode projekter skaber forandring, sagde han.

Når jeg tænker på de pædagogiske diplomprojekter jeg har været med til at vurdere de seneste år, kommer jeg også til at tænke over det grundlæggende spørgsmål: Hvad skaber god forandring i grundskolen? Eller måske rettere: Hvem skaber den? Det tror jeg rigtig mange gerne vil kende svaret på. Og et konkret svar er: Det gør de diplomprojekter der offentliggøres af Lærerprofession.dk! Men de er selvfølgelig ikke alene om at skabe god forandring i skolen - der er også en række andre vigtige aktører på spil der kan skabe god forandring.

Diplomprojekter kan skabe gode forandringer

Omvendt kunne man kritisk problematiserende spørge: hvorfor er det i virkeligheden så svært at skabe god forandring? Det er nemlig også en generel erfaring: Reformer virker ikke; forskning kommer ikke ud og virke - og så videre. Der er en masse 'hæmmere' af den gode forandring. Men før vi begynder at problematisere, så lad os først tænke på 'fremmerne', på det og de der rent faktisk skaber god forandring. Det vil jeg gøre ved at fremhæve nogle centrale aktører, nemlig: diplomstuderende, lærerstuderende, politikere, forskere og fonde.

Diplomuddannelsen er sat i verden for at man som uddannet lærer med praksiserfaringer på et tidspunkt kan vende tilbage til studiet og gennem nye teoretiske og metodiske vinkler få et nyt syn på egen praksis med henblik på at kunne skabe forandring i den praksis. I de heldigste tilfælde lykkes det rent faktisk - gennem diplomprojektet - at skabe ikke bare forandring, men hvad der ligner forbedring. Det ses fx i et af vinderprojekterne fra i år, der forsøger at forstå og fremme professionelle læringsfællesskaber knyttet til matematikundervisningen på en skole. Projektet lykkes ikke mindst ved at den studerende afrapporterer sin undersøgelse på en måde som er interessant og inspirerende for andre, og som kan være med til at forandre praksis i andre sammenhænge. Så diplomuddannelser og -projekter skaber den gode forandring i praksis.

Læreruddannelsen kan skabe gode forandringer

Det er klart at diplomuddannelser ikke gør det alene. Hvis man breder uddannelsesperspektivet lidt ud, er det oplagt at pege på læreruddannelsen. Læreruddannelsen skaber den gode forandring - ikke mindst gennem et vigtigt slutprodukt: bachelorprojekterne. Læreruddannelsen etablerer det grundlæggende fundament for kommende lærere for at de har viden og kompetencer til både at undervise på en måde så eleverne forandrer sig på en god måde - i betydningen udvikler sig, dannes og uddannes. Og de kommende lærere skal samtidig kunne skabe denne udvikling i en skolekontekst som de også skal være i stand til at forandre og forbedre. Forberedelsen til dén gerning går blandt andet gennem konkrete skriftlige opgaver på læreruddannelsen, der kulminerer, kunne man sige, med det akademiske professionsbachelorprojekt, hvoraf nogle af de bedste så også bliver synliggjort til inspiration for alle gennem Lærerprofession.dk. Enhver skole må blive glad for at få nye lærere fordi de kommer med ny viden om didaktik og pædagogik som kan være til gavn for gode forandringer i grundskolen. Så bachelorprojekter og læreruddannelsen skaber altså også den gode forandring.

Reform igen-igen

Nu skal læreruddannelsen så reformeres igen-igen. Det understreger betydningen af en anden central aktør: Politikere; eller mere generelt: reformarbejdere. Det er indlysende at reformer af grundskole og læreruddannelse har til hensigt at skabe den gode forandring, for eksempel af noget der ikke funger godt, godt nok, utilstrækkeligt eller afspejler en mangel i forhold til det samfund vi ønsker at forberede vores elever til. Problemet er at forskning viser at meget reformarbejde ikke fører til praksisforandring. En af grundene er hvis lærere, elever, ledere og andre centrale aktører ikke bliver taget med på råd. En anden er at de rammebetingelser der skal til for at skabe forandring, ikke er til stede. Der er ikke sammenhæng mellem mål og midler. En tredje grund kan være at reformer bliver gennemført for hurtigt. Den ene reform får ikke lov til at blive indarbejdet i praksis før den næste er på vej. Derved opstår en vis reformtræthed og -træghed. Reformer kan med andre ord bruges til at skabe god forandring og er et uomgængeligt værktøj. Men reformer er ikke nødvendigvis det mest effektive værktøj til at skabe forandring.

Svært at bruge forskning i praksis

Derudover har jeg behov for at pege på forskning som endnu en aktør der er relevant at bringe på banen i det jo i virkeligheden ret komplekse system af aktører der indgår i ambitionen om at skabe god forandring af skolen. Det er klart at jeg skal sige forskning når jeg nu selv er uddannelsesforsker. Men der er god grund til det. Der findes mange gode eksempler på forskningsprojekter der har genereret væsentlig ny viden om god forandring af undervisningen som man vil kunne inddrage i reformarbejde - og som man også kan inddrage i læreruddannelse og udviklingsprojekter. Problemet er bare at den inddragelse af ny viden ikke nødvendigvis sker. Tværtimod kan det være enormt svært at få ny forskningsbaseret viden mere alment i spil i reformer, i læreruddannelsen og i udviklingsarbejde. Der har været lidt af en kommunikationsbrist mellem uddannelsesforskere og andre aktører som gør at potentialet for at skabe god vidensbaseret forandring ikke udnyttes til fulde. Så forskning, ja, den kan være god til at skabe forandring - men det er svært at få til at ske i praksis.

Armslængde og demokratisk styring

Endelig vil jeg også fremhæve en relativt ny aktør, som bliver diskuteret en del i offentligheden, nemlig fonde. Der er ingen tvivl om at fonde er ved at udvikle sig til en ret stor og vigtig spiller til at skabe den gode forandring i skolen. Jeg betragter i udgangspunktet disse fonde som de glade givere, for nu at citere en biografi om grundlæggeren af kunstmuseet Louisiana, Knud W. Jensen. Man kunne spørge: Hvem ville i dag undvære hvad Knud W. Jensen og Louisiana har gjort for dansk kulturliv? På tilsvarende vis kunne man spørge: Hvem vil undvære de fantastiske muligheder fonde giver det danske uddannelsessystem og samfundet mere bredt? Det er klart at der skal være armslængdeprincipper og demokratisk styring i lyset af det grundlæggende formål og mål med grundskolen. Mit indtryk er at fondene selv i høj grad er bevidste om denne præmis. De anerkender at de er én aktør blandt mange andre i det komplekse felt for uddannelse, og bidrager til det fælles alment velgørende formål om at skabe den gode forandring og den gode grundskole for alle. Så fonde er altså også en central spiller når målet er at skabe god forandring.

Hermed kom jeg omkring nogle af de centrale aktører der skaber den gode forandring af grundskolen - og fik peget på nogle af de ret komplekse forhold der kan fremme og hæmme den. For at konkludere meget enkelt, er det muligt, men ikke helt let at skabe den gode forandring, og der gives ikke noget simpelt svar på hvad der skaber den. Sagt mere abstrakt skabes den gode forandring nok i virkeligheden ved at et meget kompliceret system af praksisser og aktører interagerer og ikke mindst kommunikerer med hinanden med det mål for øje at forsøge at bidrage til god forandring af skolen - uden at man kan være sikker på det sker. Hverken på den korte eller lange bane. Men vi skal prøve! Ét sted hvor det sker, er på Center for Grundskoleforskning på SDU, som jeg på det seneste har været med til at sætte i verden. Her er vores vision at bedrive praksisrettet forskning om, med og for grundskolen i tæt samarbejde med professionshøjskoler og alle andre relevante aktører - ikke mindst dem jeg har fremhævet her. Det tror vi kan være et godt afsæt for at fremme den gode skoleforandring. Et andet godt sted er helt sikkert at lærere i diplomuddannelsen undersøger, analyserer og diskutere det, der foregår i skolens hverdag, og så skriver et godt diplomprojekt der kan inspirere til mulige forbedringer.

Tillykke med priserne!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.295 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
369 andre er allerede tilmeldt
Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt