Fravær
1   106

Prisvinder: Måden vi taler om fravær på har betydning for elevernes identitet og læring

En mavefornemmelse endte med at få teoretisk fodfæste i prisvindende diplomprojekt, hvor Svend Merring undersøger, hvordan lærere og pædagoger bedst kan være med til at understøtte elevernes fremmøde

I sit pædagogiske diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole undersøger Svend Merring Madsen, hvordan lærere og pædagoger kan være med til at understøtte elevernes fremmøde, for eksempel gennem sproglig bevidsthed.

Inden Svend Merring begyndte på sit projekt "En fortælling om fravær", havde han en mavefornemmelse af, at noget i fraværsindsatsen haltede. Han bed særligt mærke i termen "ulovligt fravær". Der var noget ved den, han ikke brød sig om, men han havde svært ved at komme det nærmere. Først under arbejdet med diplomprojektet fandt han en forklaring, som gjorde ham klogere på mavefornemmelsen.

"Gennem den narrative teori fandt jeg ud af, at når man taler om "ulovligt fravær", stempler man indirekte eleverne som forbrydere, og det er ikke et godt udgangspunkt for at skabe højere fremmøde", siger han, og fortsætter: "Narrativ teori viser, at de fortællinger, vi skaber gennem sproget, i høj grad er med til at forme vores virkelighed. Det betyder, at når vi gerne vil have elever, som er motiverede for at komme i skole og lære noget, må vi også positionere eleverne på den måde, når vi taler om dem. Også selvom de måske ikke altid virker motiverede".

ÉT PROJEKT - TO PRISER

2.prisen 2020 for årets pædagogiske diplomprojekt på skoleområdet går til Svend Merring Madsens projekt "En fortælling om fravær". Juryen siger om projektet:

"Det er vigtigt at forstå og reagere på elevers alt for store fravær. At modvirke fravær skal opfattes som et middel til bedre at kunne opfylde folkeskolens formål, siger Svend Merring Madsen, der med en narrativ tilgang undersøger flere betydningslag i elevernes fravær. I analysen sætter han fokus på, hvordan vejlederen kan støtte lærere og pædagogers udvikling af en pædagogisk praksis, der også mindsker elevers fravær. Et flot, kritisk og velformidlet projekt".

FOLKESKOLENS FORMIDLINGSPRIS

Svend Merring modtager også fagbladet Folkeskolens pris for fornem formidling. Om tildelingen siger chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen:

De tre PD-projekter afdækker alle spændende modsætninger og interessante forskelle blandt lærerne. At iagttage, hvor meget der kommer ud af at iagttage andres undervisning, er i sig selv virkelig interessant. Svend Merring har lagt et ekstra lag på med en systemisk analyse, der bliver til en fortælling om, hvilken fortælling, lærerne egentlig kommer med, når de beretter om nogle af deres problemer med eleverne.  Det er utroligt, så meget han for eksempel kan analysere ud af en kort samtale mellem to lærere. Det er spændende at se lærernes udsagn som narrativer i stedet for kun at se på, hvad de direkte siger om emnet.

Svend Merring er lærer, vejleder og en del af det pædagogiske læringscenter på en skole i et udsat boligområde. Som vejleder blev han bedt om at stå for den lokale fraværsindsats på baggrund af en kommunal fraværsanalyse, og det blev udgangspunktet for hans pædagogiske diplomprojekt. Her blev han nysgerrig efter at finde ud af, hvordan lærere og pædagoger kan være med til at skabe løsninger, som kan skabe højere fremmøde blandt eleverne.

Ud over prisen for indholdet i det pædagogiske diplomprojekt, som tildeles af Lærerprofession.dk's dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, universitetsforskere, undervisere fra professionshøjskolerne og sidste års førsteprismodtager, får Svend Merring også fagbladet Folkeskolens pris for fornem formidling.  

Anerkendende tilgang

I projektets undersøgelse konkluderer Svend Merring, at lærerne er meget optaget af at undervise meningsfuldt og involverende og skabe gode relationer til eleverne. Det er et godt udgangspunkt for et højere fremmøde. Men som alle lærere ved, er det ikke altid ensbetydende med, at eleverne også oplever undervisningen som spændende. Her er det vigtigt, at lærerne lytter til elevernes oplevelser, understreger han.

"Det er ikke, fordi eleverne skal bestemme, hvordan undervisningen skal foregå. Jeg forstår godt, hvis nogen hører min ytring som "endnu en der siger, at der bare skal være spændende undervisning, og så løser det hele sig". Men det er egentlig ikke det, jeg siger. Min pointe er, at det er vigtigt, at lærerne anerkender elevernes oplevelse af, at undervisningen ikke er meningsfuld, også selvom de ikke er enige. Det er vigtigt, at læreren stiller sig nysgerrig overfor elevernes fortællinger om undervisningen og tager dem alvorligt, i stedet for at kæmpe om, hvem der har ret", siger han. På den måde positioneres eleven som en, der er værd at lytte til, og det forpligter eleven på en helt anden måde.

Lærere og pædagoger kommer i klemme

Lærere og pædagoger vil rigtig gerne understøtte elevernes fremmøde, men de kan have svært ved at se, hvordan de skal forholde sig i praksis.  "De kan komme til at stå i klemme. På den ene side skal de opfylde kravet om fraværsregistrering, som positionerer eleverne som forbrydere, og som måske ender med, at forældrene får frataget børnepengene. På den anden side skal de bevare gode og tillidsfulde relationer til eleverne og deres forældre", siger han.

Fremmøderegistrering har desuden ændret sig gennem tiden. Tidligere førte man protokol. Eleverne fik en prik i protokollen, og dem, der ikke var kommet, fik en skråstreg, som senere kunne forvandles til et andet tegn, når man fandt ud af årsagen til fraværet.

"Den gamle skråstreg var neutral, og stemplede ikke eleverne på samme måde som nutidens digitale registrering, hvor vi tvinges til at angive en årsag, inden vi kender den. Eleven dømmes altså skyldig til det modsatte er bevidst, og det kan vel ikke være meningen", siger han.

Fortællinger skaber virkelighed

Selvom Svend Merring har afsluttet sit diplomprojekt, har han langt fra færdig med sit arbejde med fraværsindsatsen, som han i øvrigt helst omtaler med den mere positive term "fremmødeindsatsen". Lige nu bruger han tid på at fortælle om sine fund i forskellige klasseteams i indskolingen. De andre lærere og pædagoger har været nysgerrige og vil gerne høre om undersøgelsen.

"Når jeg fortæller om min undersøgelse, er det meget vigtigt, at de andre involveres og tager ejerskab, så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi bedst kan skabe positive fortællinger, der understøtter elevernes motivation til at komme i skole og lære noget ", siger han.

"Et eksempel kunne være, at man har arrangeret en tur, hvor flere af eleverne ikke møder op. Så kan man hurtigt blive skuffet og tænke, at det er nok fordi, de ikke gider. Men vi har talt om, at det er meget vigtigt, at vi forholder os åbent, og så bagefter spørge eleverne, hvorfor de ikke kom, inden vi begynder at konkludere noget. Der kan være så mange grunde. Måske har der været praktiske forhindringer derhjemme, eller cyklen var flad".  

Svend Merring oplever, at det har været en lettelse for lærerne og pædagogerne at begynde at tænke på den måde, fordi det har fritaget dem for ærgrelsen over, at det nok var fordi, deres tur ikke var spændende nok.

Positive sms'er

På skole, hvor han arbejder, er de i fællesskab ved at eksperimentere med, hvordan man gennem konkret sprogbrug, kan være med til at understøtte elevernes fremmøde.

"Vi har talt om, at det er vigtigt at anerkende eleverne, når de møder op ved at sige ´dejligt at se dig igen' i stedet for at sige 'hvorfor kom du ikke i går?' Eller at skrive 'vi savner dit barn i dag', når man sender en sms til forældrene i stedet for 'dit barn har ulovligt fravær i dag'.  Hvis man gerne vil have, at børnene skal være elever, som gerne vil lære, bliver vi nødt til at tilbyde dem den identitet i en positiv fortælling".

Svend Merring er beæret over at modtage prisen, og han håber, at det kan være med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan man bedst understøtter elevernes fremmøde. For som det er nu, mener han, at Undervisningsministeriets bekendtgørelse og dens fokus på ulovlighed arbejder direkte imod folkeskolens formål.

"Det er simpelthen for klodset et redskab. Derfor håber jeg, at loven på sigt ændres", siger Svend Merring Madsen.

Guld værd

Jeres viden er guld værd, hverdagseksperterne skal hjælpe læreruddannelsen tættere på skolens praksis, siger uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i sin talte til årets modtagere af Lærerprofession.dk's priser: "Vi har brug for, at ideerne til forandring kommer fra folk, der arbejder i faget til daglig".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.295 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.315 andre er allerede tilmeldt
Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt