Venstre
2   2

Venstre i København: Obligatorisk morgensang skal give ro til stressede elever

Borgerrepræsentationen i København skal i aften stemme om et Venstre-forslag, der skal gøre morgensang obligatorisk i kommunens skoler. "Morgensang er langsomt og kan være med til at skabe ro for stressede elever", siger Jens-Kristian Lütken.

Ikke blot Dansk Folkeparti har ladet sig inspirere af coronakrisens genopdagelse af fælles- og morgensang. Venstre puster nu liv i et gammelt forslag om obligatorisk morgensang ved at stille forslag i  København om at gøre morgensangen obligatorisk for hovedstadskommunens 65 folkeskoler. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forslaget torsdag aften.

Venstre lægger op til morgensang som et positivt indslag i skoledagen, og som fast rutine kan morgensang bidrage både til fælleskabet og til at skabe ro og tryghed for de enkelte børn, lyder argumentet fra forslagsstilleren, Jens-Kristian Lütken, der er medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

Politisk ansvar for retningen

"Jeg synes, at vi som politikere har et ansvar for at sige, hvilken retning vi synes, folkeskolen skal gå i, og her synes vi, at morgensang er vigtigt. Dels for at børnene lærer den danske sangskat og kulturarv at kende - men også fordi det vil kunne bidrage til at få noget mere ro ind i klasserne", siger han - og tilføjer:

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi tror, at det kan være et redskab til at imødegå nogle af de mange problemer med, at børn og unge føler sig stressede og pressede. Morgensang er meget langsommeligt og analogt, og det kan være med til at tage brodden af presset", forklarer Jens-Kristian Lütken.

Allerede nu praktiserer nogle af de københavnske folkeskoler morgensang i en eller anden form.

"Der er nogle skoler, der allerede gør det, og vi synes altså, at vi skal have resten af de københavnske skoler med", siger Venstre-ordføreren.

Han erkender, at det er tvivlsomt, om forslaget bliver vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation, hvor det politiske flertal er rødt.

Kommentarer på Twitter

"Alene vurderet ud fra kommentarerne på Twitter kan jeg se, at det ikke tyder på et flertal. Det er nok kun de borgerlige partier, der kan gå ind for det. Men jeg lægger også mærke til, at folks argument er, at man ikke skal blande sig i, hvordan den enkelte folkeskole tilrettelægger sit arbejde. Nu har jeg jo været i politik i nogle år, - og når folk siger sådan, så er det jo i virkeligheden ikke, fordi de bekymrer sig om lærerne. Så er det fordi de personligt er imod forslaget og bruger det andet som undskyldning", mener Jens-Kristian Lütken.

Minister begejstret for fællessang, men ...

Under førstebehandlingen af Dansk Folkepartis forslag om obligatorisk morgensang - som flere gange tidligere er blevet hældt ned ad brættet i Folketinget - lød det i folketingssalen før sommerferien fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at hun skam også var "begejstret for Phillip Fabers morgensang på DR1"

"Vi deler sådan set begejstringen for fællessang", sagde hun. Men slog samtidig fast, at det skal være "helt op til den enkelte skole, hvordan man vælger at tilrettelægge det".

 "Jeg vil sige, at jeg sjældent er stødt på et forslag, der på styringen stritter så meget imod det, jeg egentlig går ind for, at vi skal kigge ind i i folkeskolen, som det her gør. Det er jo ikke, fordi jeg har noget imod morgensang, men jeg synes, det er en detailstyring, der simpelt hen ikke bør være i folkeskolen", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
689 andre er allerede tilmeldt