Karakterer
0   20

Sådan ændrede karaktererne sig, da skolen blev prøveløs: 12.000 færre 12-taller

Årets afgangselever forlod folkeskolen uden at have været oppe til en eneste afgangsprøve. Det gav 23 procent færre 12-taller end normalt. Til gengæld var karakterfordelingen for en gangs skyld på linje med intentionen bag karakterskalaen – og formentlig mere retvisende for elevernes niveau, mener eksperter.

Fraværet af afgangsprøver betød et voldsomt fald i antallet af 12-taller på elevernes eksamensbeviser. Folkeskolen har regnet på årets karakterer i Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus, og her viser det sig, at der i år blev givet 12.448 færre topkarakterer sammenlignet med sidste år. Det svarer til en nedgang på 23,1 procent, hvis man sammenligner med gennemsnittet af 12-taller fra de seneste tre år med prøver.

Regeringen valgte tilbage i foråret at aflyse alle sommerens prøver i folkeskolen og betragte elevernes standpunktskarakterer som årets prøvekarakterer. Ved første øjekast så aflysningen ud til slet ikke at have rykket ved noget. Karaktergennemsnittet var præcis det samme som sidste år. Men Folkeskolens beregninger viser, at der under overfladen gemmer sig et markant andet karaktermønster end normalt.

Artiklen fortsætter under banneret

Den massive nedgang i 12-taller viser sig alene at skyldes fraværet af de mundtlige prøver. Beregningerne viser nemlig, at det er her, eleverne normalt henter langt hovedparten af deres topkarakterer.

I årene 2017, 2018 og 2019 var 24,6 procent af de mundtlige prøvekarakterer karakterskalaens højeste, mens kun 7,7 procent af de skriftlige prøvekarakterer var 12-taller. I år blev fordelingen af mundtlige og skriftlige topkarakterer langt mere ligelig. I sommerens eksamensbeviser var der halvt så mange mundtlige 12-taller som normalt, mens ti procent af de skriftlige karakterer landede på et 12-tal.

Årets resultat tæt på det ønskede

Ifølge to eksperter, der begge står bag sidste års evaluering af 7-trinsskalaen - som var startskuddet til, at der politisk er planer om at justere skalaen - er det på ingen måde hensigten, at der skal være forskel på mulighederne for at score et 12-tal, alt efter om det er en skriftlig eller mundtlig prøve.

»Det er på ingen måde intentionen. Det virker til at være et emne, der ikke har været så langt fremme i diskussionerne om evalueringen, selv om det faktisk er skrevet frem i evalueringens hovedrapport. Det ændrer dog ikke ved, at det ikke er meningen«, fortæller seniorkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) Mathias Tolstrup Wester.

Seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) Tine Louise Mundbjerg Eriksen er enig.

»Ideen har været, at karaktererne over tid ville følge en normalfordeling, og hvis der blev givet for mange 12-taller, så skulle man justere fagets læringsmål. Karakterkommissionen forestillede sig oprindeligt, at der ville være en forskel på de skriftlige og mundtlige karakterer, men jeg tror ikke, at de havde forestillet sig, at den ville være så stor«, siger hun med henvisning til den kommission, der i 2005 foreslog 7-trinsskalaen.

SÅDAN GJORDE VI

Fagbladet Folkeskolen har undersøgt, hvilke karakterer der er givet ved alle de mundtlige og skriftlige afgangsprøver i årene 2017, 2018 og 2019.

Prøvekaraktererne er derefter sammenlignet med dette års karaktergivning, som alene bygger på elevernes sidste standpunktskarakterer.

Sammenligningen bygger på både de lovbundne prøver og udtræksprøverne.

Data stammer fra Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

»Man har haft meget fokus på, at der bliver givet for mange 12-taller på de videregående uddannelser, men her har man typisk ikke både en skriftlig og mundtlig eksamen. Så dér kan vi ikke rigtigt sammenligne de to prøveformer«, tilføjer hun.

Kommissionen introducerede ved indførelse af 7-trinsskalaen, at elevernes karakterer fremover skulle følge en såkaldt »normalfordeling«, der skulle sikre en bestemt fordeling af karaktererne overalt i uddannelsessystemet. Med denne fordeling for øje er det meningen, at hver tiende karakter skal være et 12-tal.

Derfor er andelen af 12-taller i år faktisk langt tættere på det ønskede end normalt, fortæller Mathias Tolstrup Wester.

Mundtlige kontra skriftlige prøver

Begge peger på, at de høje mundtlige prøvekarakterer formentlig skyldes, at den mundtlige prøveform ikke giver samme muligheder for at teste eleverne bredt i fagenes mål.

»20 minutter er meget kort tid at vurdere eleven på, og du kan slet ikke komme rundt om faget. Og det er også meget kort tid til at vurdere, om eleven for eksempel ligger til et 10- eller 12-tal. Det tror jeg er de største årsager til, at vi ser de her ekstreme karakterer, som vi kalder yderkaraktererne. De skriftlige prøveformer kommer lettere omkring flere dele af faget, så bedømmerne har flere informationer at bedømme på. Derfor er det lettere at manøvrere rundt i karaktererne, fordi de vurderer eleverne på et bredere grundlag«, siger Tine Louise Mundbjerg Eriksen.

Mathias Tolstrup Wester peger desuden på, at det kan være svært at finde det rette bedømmelsesniveau fra start ved de mundtlige prøver.

»Der er en fare for, at du kommer til at starte for højt. Hvis de efterfølgende elever er endnu dygtigere, så kan du jo ikke efterfølgende nedjustere karakteren for dem, der startede. Med de skriftlige prøver er der et større sammenligningsgrundlag, hvilket så omvendt kan betyde, at man kommer til at bruge karakterskalaen relativt, hvilket faktisk heller ikke er meningen«, siger han.

Professor emeritus i pædagogisk statistisk Peter Allerup peger på endnu en helt afgørende forskel på de skriftlige og mundtlige karakterer. Han mener, at hovedforklaringen er, at man som noget helt særligt for grundskoleniveau regulerer de skriftlige prøvekarakterer.

»De skriftlige karakterer reguleres via en indledende stikprøve, som giver mulighed for at lave en omsætningstabel, hvor man så flytter grænserne for, hvad der skal til for, at man regner med at kunne ramme for eksempel de cirka ti procent 12-taller. Det gør man kun på grundskoleniveau«.

Er standpunktskarakterer mere fair?

Men selv om karakterfordelingerne viser, at der er langt større sandsynlighed for at opnå topkarakterer ved de mundtlige prøver, mener eksperterne ikke, at man nødvendigvis kan tale om, at de mundtlige prøver er for lette.

»Selv om der bliver givet for mange 12-taller ved de mundtlige prøver, er det ikke nødvendigvis udtryk for, at det ikke er retvisende. Det kan være et resultat af, at eleverne er rigtig gode til at gå op i lige præcis det, de trækker«, siger Mathias Tolstrup Wester og peger på, at dette års karakterer formentlig gav et bedre billede af elevernes generelle faglige niveau, fordi de bygger på et langt bredere informationsniveau end et øjebliksbillede til en prøve.

Ingen af de tre anbefaler på baggrund af årets karaktergivning helt at kvitte de almindelige afgangsprøver. Men de peger på, at årets karakterer kan give anledning til at gentænke prøverne og karakterernes generelle betydning.

»Et vigtigt element i at sikre en fair karaktergivning er, at eleverne skal til eksamen og få en uvildig bedømmelse af andre end deres egne lærere. Omvendt kan vi også se, at færre elever i år har fået under 02 i dansk og matematik, hvilket jo er rigtig positivt. Så vi skal også være opmærksomme på, hvad det er for et pres, vi udsætter børnene for, når de går til eksamen. Så måske det er værd at overveje, om adgangskravet til deres videre færd i uddannelsessystemet alene kunne være deres standpunktskarakterer«, siger Tine Louise Mundbjerg Eriksen.

Ifølge Peter Allerup bør en kommende justering af karakterskalaen byde på tydeligere rammer for, hvad folkeskoleelevernes prøvekarakterer er til for.

»Man bør være mere klar på, hvad det er, man vil bruge karaktererne til. Skal de bruges til at kunne sammenligne fagligheden år for år? Eller skal det bare være en meddelelse hjem til forældrene? Eller skal de mest være et adgangskrav til videre uddannelse for øje? Og så synes jeg, at der er brug for at se på forskellen på de mundtlige og skriftlige karakterer«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ