Skoleledelse
0   19

Ghettopakken: Folkeskoler skal redegøre for religiøs chikane og negativ social kontrol

En række folkeskoler bliver snart bedt om blandt andet at redegøre for, om de har oplevet religiøs chikane eller negativ social kontrol blandt eleverne. Det er en del af ghettopakkens nye og skærpede tilsyn, som Undervisningsministeriet er i færd med at rulle ud.

Præciseret kl. 13.15. Det ligger endnu ikke endeligt fast, at det drejer sig om cirka 60 folkeskoler

Som en udløber af det politiske livtag med parallelsamfund skal en række folkeskoler i løbet af kort tid redegøre for, om de har oplevet religiøs chikane eller negativ social kontrol på skolerne inden for de seneste to år.

Anmodningen vil komme fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) i Børne- og Undervisningsministeriet, der netop nu er i færd med at rulle et hidtil upåagtet element i ghettopakken ud i form af et nyt og skærpet tilsyn med mulige parallelsamfund på folkeskoleområdet.

Foreløbig tyder det på, at omkring 60 folkeskoler vil blive anmodet om at lave en redegørelse, men ifølge Stuk ligger tallet ikke endeligt fast endnu.

Artiklen fortsætter under banneret

Anmodningen om redegørelserne kommer til trods for indsigelser fra blandt andre Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen, der både kritiserer måden, hvorpå skolerne udpeges, ligesom de kritiserer, at der i høj grad er tale om statslig kontrol med sanktionsmuligheder som fx at lukke en skole - frem for at gå dialogens vej og understøtte skoler med problemer.

"Udskamning og stigmatisering"

"Det her handler jo om straf, og i sidste instans kan staten komme ud og lukke skolen. Vi mener, at deres fornemste opgave burde være at indgå i en dialog og understøtte skoler med problemer, så de ikke ender der, hvor det bliver nødvendigt at lukke dem. Og så er der en udskamning og stigmatisering i det her, som vi ikke bryder os om", siger næstformanden for skolelederne, Dorte Andreas.

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal de skoler, der anmodes om en redegørelse, blandt andet svare på, om de oplever religiøs chikane og negativ social kontrol blandt eleverne - og redegøre for omfanget af det.

Det skal ifølge ministeren ses i forlængelse af en undersøgelse fra 2018, der viste, at hver fjerde leder på gymnasiale uddannelser har oplevet, at nogle elever "sætter religiøse værdier højere end det enkelte individs rettigheder og frie valg" og "ikke tolererer andres holdninger, hvis de går imod egne religiøse værdier". Ligeledes havde skoleledere oplevet, at der "udøves social kontrol i form af, at elever, der ikke følger bestemte regler i islam, ekskluderes fra en gruppe", forklarer undervisningsministeren i et svar til Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

Vold mod lærere og snyd ved eksaminer

De folkeskoler, der snart modtager et brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, er udpeget efter en screening med en række nye indikatorer, der som et led i det skærpede tilsyn skal supplere styrelsens hidtidige kvalitetstilsyn på folkeskoleområdet.

De nye indikatorer for parallelsamfund omfatter bl.a. skolernes andel af elever med ikke-vestlig baggrund, andelen af elever fra udsatte boligområder, andelen af elever med forældre uden for arbejdsmarkedet og andelen af elever, der ikke består dansk. Hertil kommer de øvrige indikatorer i styrelsens kvalitetstilsyn, der bl.a. omfatter 9.-klasses-prøver, overgang til ungdomsuddannelser og fravær.

På baggrund af screeningen og en helhedsvurdering skal skolerne indsende en redegørelse, der ud over at omhandle religiøs chikane og negativ social kontrol også skal omfatte eksempelvis vold mod lærere, marginaliserede elever, omfanget af snyd ved eksaminer, antallet af bortviste elever og sociale underretninger. Desuden skal skolerne redegøre for, hvilke indsatser de har sat i værk, som kan forventes at have en positiv effekt på "de identificerede udfordringer".

Kritik af nye indikatorer

Men både kommunernes forening KL og børne- og kulturcheferne kritiserer, at de nye indikatorer vedrører socioøkonomiske forhold, som de enkelte skoler slet ikke har nogen indflydelse på.

Ifølge Frederiksberg Kommunes skolechef Gorm Bagger Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) siger indikatorerne intet om adfærd, kultur og normer, som vel er "kernen i parallelsamfundsproblematikken".

"BKF vil derfor gerne stille spørgsmålstegn ved, om screeningsmetoden overhovedet vil finde frem til de skoler, hvor der eventuelt er en parallelsamfunds-kultur", skriver han i en mail til styrelsen.

Men indikatorerne ligger fast, og når skolerne har indsendt deres redegørelser til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, vil styrelsen tage endelig stilling til, hvilke af skolerne der skal udtages til tilsyn.

Herefter skal de udpegede skoler i et samarbejde med styrelsens læringskonsulenter lægge en plan for nye indsatser på en lang række områder som fx elevernes sproglige kompetencer, kontroversielle emner, kritisk tænkning, vold og konfliktmægling, forebyggelse af social kontrol og ekstremisme og radikalisering - og styrkelse af forældresamarbejdet.

Skoler i tilsyn

De skoler, der udpeges til tilsyn i indsatsen mod parallelsamfund skal efterfølgende indgå i et rådgivningsforløb med læringskonsulenter fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, oplyser undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i et svar til Enhedslistens Jakob Sølvhøj.
"Et fælles element i flere af indsatserne er at understøtte skolerne i at styrke elevernes demokratiske dannelse, for eksempel gennem indsatser, der har fokus på, at eleverne kan afprøve forskellige synspunkter, og hvor eleverne præsenteres for forskelligartede perspektiver og livsanskuelser. Det forebyggende arbejde tilstræber bl.a. at ruste børnene og de unge med demokratiske, kritiske og sociale kompetencer, så de bliver i stand til at træffe selvstændige valg og forholde sig nuanceret til forskellige former for information, udsagn og normer", lyder det fra ministeren i svaret.

 Ordfører undrer sig over tavshed

Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, siger, at han ellers "havde håbet, at undervisningsministeren ville besinde sig".

"Vi har jo hele vejen igennem været imod parallelsamfundspakken, men nu bekræfter ministeren altså, at hun står ved den aftale, de lavede dengang Merete Riisager var minister", siger Jakob Sølvhøj.

Han er forundret over, at der er total tavshed om sagen fra de partier i folkeskoleforligskredsen, som ikke er med i ghettopakkens aftale om folkeskoleområdet. Dermed hentyder han til de Radikale og SF. Hans eget parti, Enhedslisten, er ikke med i folkeskoleforligskredsen.

"Der er fuldstændig stille, de har bare accepteret, at det her rulles ud, og det undrer mig godt nok. Det er jo de partier, der normalt påberåber sig de store rettigheder, der ligger i at være med folkeskoleforligskredsen. Men det har de altså ikke påberåbt sig her. De har intet gjort for at stikke en kæp i hjulet - de lader det bare ske", siger Jakob Sølvhøj.

Han understreger, at han ikke underkender de problemer, der kan være på en række skoler.

"Men med hele frihedsdagsordenen for folkeskolen burde det jo lige præcis være sådan, at skolerne fik frihed til at finde de rette løsninger i et samarbejde mellem forvaltning, skoleledelse og forældre - i stedet for som nu, hvor man dikterer skolerne bestemte løsninger og ovenikøbet truer med sanktioner, hvis de ikke følger dem".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
760 andre er allerede tilmeldt
Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt