Skolepolitik (Christiansborg)
7   25

Tilsyn: Nu strammer regeringen grebet om ghettoskolerne

For at sætte ind mod parallelsamfund i folkeskolen skærper regeringen nu tilsynet med belastede skoler. En første prøvekørsel peger foreløbig på, at 65 skoler kan blive omfattet. "Vi må ikke tillade, at parallelsamfund slår rod", siger undervisningsministeren.

Opdateret 15.38 med kommentar fra undervisningsministeren

I kølvandet på ghettopakken strammer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu grebet om en lang række ghettoskoler med et nyt og skærpet tilsyn, der skal medvirke til at bekæmpe parallelsamfund på folkeskolerne.

Artiklen fortsætter under banneret

Det skal ifølge ministeren hjælpe til at opfange problemer tidligere - fx med negativ social kontrol eller med børn, der er bagude sprogligt.

"Det var det, vi i sin tid aftalte, og jeg er glad for, at vi er kommet i gang", fastslår ministeren.

I første omgang har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) i ministeriet - ud fra en række nye indikatorer - lavet en prøvekørsel og konkluderet, at foreløbig 65 folkeskoler kan blive omfattet af det skærpede tilsyn. Den endelige liste over skolerne foreligger dog først senere, når styrelsen har gennemført screeningen. Herefter er det meningen, at de pågældende skoler og kommuner skal udarbejde en redegørelse, der omfatter fx omfanget af snyd til prøver og eksaminer, bortviste elever, sociale underretninger og vold mod lærere.

Træder i kraft nu

Efterfølgende vil skolerne og kommunerne blive inviteret til et møde i styrelsen, hvor de skal redegøre for, hvilke initiativer de vil sætte i værk - eksempelvis ved at ændre elevsammensætningen på skolerne, som det nævnes i et notat om tilsynet fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Ifølge et brev fra børne- og undervisningsministeren til folkeskoleforligskredsen træder det skærpede tilsyn med parallelsamfund i folkeskolen i kraft "umiddelbart efter sommerferien". Hermed udmøntes endnu en aftalt del af den ghettopakke, der tidligere på folkeskoleområdet fx har medført træk i børnecheck ved ulovligt fravær og indførelse af sprogprøver i børnehaveklasser. Bag ghettopakken på skoleområdet - og dermed også skærpelsen af tilsynet - står den socialdemokratiske regering og Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Nye indikatorer udpeger skoler

Den nye indsats mod parallelsamfund er en udvidelse af det det hidtidige kvalitetstilsyn af folkeskolen, hvor fokus især er på generelt dårligt præsterende skoler. Her screenes alle skoler på baggrund af deres resultater på udvalgte indikatorer, bl.a. andelen af fagligt svage elever i dansk og matematik, målt i nationale test og folkeskolens afgangsprøver.

Med det skærpede tilsyn har Stuk foreløbig fastsat fire databaserede indikatorer i tilsynet med parallelsamfund:

  1. Skoler med mindst 30 procent elever fra udsatte boligområder mindst ét af de seneste tre år.
  2. Skoler med mindst 30 procent elever med ikke-vestlig baggrund over begge de seneste to år.
  3. 3. Skoler med mindst 40 procent elever, hvor begge forældre er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse over begge de to seneste år.
  4. Skoler med en høj andel af elever, som ikke består prøve/eksamen i dansk over begge de seneste to år.  Konkret omfatter det skoler med mindst 10 procent elever, som ikke består dansk, målt på gennemsnittet af de fire bundne delprøver i dansk.

Alle de skoler, der falder ud på mindst én af de nævnte grænseværdier, skal herefter undersøges nærmere. Styrelsens foreløbige prøvekørsler med de nye indikatorer har vist, at 65 folkeskoler "vil falde ud inden for parallelsamfund", som det formuleres i ministeriets notat.

I en skriftlig kommentar til folkeskolen.dk understreger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at "vi må ikke tillade, at parallelsamfund slår rod".

"Alle skal ind i fællesskabet. Jo tidligere, jo bedre. Så det er godt, når børn møder hinanden i skolerne og i øvrigt også i daginstitutionerne. Det udvidede tilsyn kan hjælpe til at opfange problemer tidligere. Fx med børn, der er bagud sprogligt eller negativ social kontrol", lyder det fra ministeren.

Samtidig bebuder Pernille Rosenkrantz-Theil, at de nye indikatorer ikke ligger fast. Stuk vil nu arbejde videre med at vurdere, om det er muligt at udvikle databaserede indikatorer for fx vold mod lærere og marginaliserede elever, fremgår det af ministerens brev til de politiske partier i folkeskoleforligskredsen.

Når den enkelte skole og kommune har lavet en redegørelse, der omfatter problemstillinger som vold mod lærere, sociale underretninger, omfanget af snyd ved eksamen og sociale underretninger, og ligeledes har været til møde i ministeriet for at drøfte mulige initiativer, foretager Stuk en samlet vurdering af, om initiativerne er tilstrækkelige til at håndtere udfordringerne - eller om skolerne skal udtages til nærmere tilsyn.

Usamarbejdsvillige skoler risikerer sanktioner

Hvis en skole udtages til tilsyn, skal de konkrete indsatser besluttes på baggrund af en grundig analyse af skolens udfordringer, og målene for indsatsen skal fremgå af en samarbejdsaftale mellem Stuk og den enkelte skole eller kommunale forvaltning, fremgår det af notatet.

Herefter følger et samarbejde med læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet, der fx vil rådgive om indsatser, der kan omfatte undervisning i demokrati og medborgerskab, konfliktmægling, forebyggelse af ekstremisme og radikalisering - og en styrkelse og vurdering af nyankomne og tosprogede børn og unges sproglige kompetencer.

Hvis en skole ikke ønsker at samarbejde og tage imod rådgivning, kan styrelsen beslutte sig for at pålægge skolen en sanktion. Øvrige sanktioner kan også komme på tale som et led i tilsynet, - men det uddybes ikke i notatet, hvilke sanktioner, der kan være tale om.

Det er dog en kendsgerning, at en sanktion i yderste instans kan være, at en skole lukkes af staten. Det var nemlig også et led i ghettopakken at give staten nye sanktions-beføjelser over for landets cirka 1.300 folkeskoler, så staten nu kan skride ind og lukke en skole, der i flere år i træk leverer for dårlige resultater.

Skærpelsen af tilsynet omfatter ikke blot folkeskolen, men også gymnasier og erhvervsuddannelser, hvor fokus i høj grad også er rettet mod religiøs chikane og negativ social kontrol.

 


  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
733 andre er allerede tilmeldt
Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt