Fravær
10   54

Trods massiv kritik: Ny minister indfører fraværsstraf efter sommerferien

Fraværsstraffen og sprogprøverne bliver en realitet, når lærere og elever møder ind efter sommerferien. Landets nye børne- og undervisningsminister har valgt at begge elementer fra ghettopakken skal gælde fra det kommende skoleår.

Pernille Rosenkrantz-Theil har underskrevet sin første aftale som børne- og undervisningsminister. Det meddeler ministeriet i en pressemeddelelse.

Den nye minister har sat sin underskrift på de to elementer fra ghettopakken, der først kunne træde i kraft, hvis der stadig var flertal for aftalen efter folketingsvalget.

Det betyder, at elever på skoler i områder, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de seneste tre år, skal bestå en sprogprøve i børnehaveklassen, før de kan starte i 1. klasse.

Pernille Rosenkrantz-Theils underskrift betyder også, at der efter sommerferien bliver indført en fraværsstraf for elever med mere end 15 procent ulovligt fravær i løbet af et kvartal. Fremover vil forældre til børn med for meget fravær blive frataget børnechecken i de kvartaler, hvor deres barn har for meget ulovligt fravær.

Artiklen fortsætter under banneret

Ministerens beslutning har været ventet med spænding

Begge elementer var en del af ghettopakken, der blev vedtaget tilbage i foråret 2018 mellem partierne i VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Da store dele af folkeskoleområdet er omgivet af et forlig, kræver det normalt støtte fra hele folkeskoleforligskredsen at indføre større tiltag på skoleområdet, men SF og De Radikale ville ikke være med i aftalen.

Kompromisset blev, at sprogprøverne og fraværsstraffen først kunne træde kraft, hvis der stadig var politisk flertal for aftalen efter et folketingsvalg. Og selvom regeringen efter valget har skiftet farve, tegner partierne bag aftalen sig stadig for et flertal.

Hver fjerde dumpede forsøg med sprogprøver

Alligevel har det været ventet med spænding, om den nye minister ville vælge at udskyde eller helt droppe aftalen, da både sprogprøverne og fraværsstraffen har været udsat for massiv kritik.

44 skoler har i år i et forsøg taget hul på at indføre sprogprøverne. På disse skoler dumpede hver fjerde elev ifølge tal fra Undervisningsministeriet den tredje runde af prøver. Dumper et barn denne prøve, kan forældrene vælge at betale for sommerskole i slutningen af ferien i håbet om at øge barnets chancer for at bestå den fjerde og sidste prøve. Består eleven ikke den sidste prøve, kan eleven ikke få lov til at starte i 1. klasse.

Skoleledere vil ikke følge ny lov

I de seneste uger har Folkeskolens dækning også vist, at der hersker stor tvivl om, hvordan de nye fraværsregler vil kunne føres ud i virkeligheden, og om reglerne faktisk kan forventes at få den effekt, som politikerne bag aftalen har givet udtryk. 

Folkeskolen har blandt andet talt med skoleledere, der ikke har i sinde at følge de nye regler, fordi de ikke mener, at en straf vil have en gavnlig effekt på elevernes fravær.

Det er også kommet frem, at ministeriet under forhandlingerne af aftalen estimerede, at de nye regler kun vil gøre gruppen af elever med højt fravær 10 procent mindre i løbet af lovens første år.

Ifølge skolelederformand Claus Hjortdal er det udtryk for, at de ramte børn og familier slet ikke er i stand til at ændre adfærd. For det høje fravær er ikke pjæk, mener han. Ifølge skolelederformanden er der i stedet tale om, at fraværet kommer sig af sygdom hos børnene eller deres forældre.

80 procent af forældrene forventes at klage over ny lov

Ministeriet forventer desuden, at hele 80 procent af de tusindvis af familier, der vil miste børnechecken, vil klage til Ankestyrelsen.

Folkeskolen har også afsløret, at det forventes, at 7 ud af 10 af dem, der bliver ramt af straffen vil have dansk oprindelse, selvom hensigten er at ramme indvandrere og efterkommere.

Det er også kommet frem, at både kommuner og skoler giver udtryk for ikke at være klar til at implementere reglen, fordi de blandt andet ikke har modtaget nogen vejledning i, hvordan de skal varetage de nye regler. Det fik KL til at anbefale at udskyde loven med et år, så den først skulle træde i kraft fra sommeren 2020.

Efter folketingsvalget har undervisningsordførerne fra SF og Enhedslisten - der begge indtog centrale roller i regeringsforhandlingerne - udtalt ud, at de forventede, at en socialdemokratisk minister som minimum ville udskyde loven.

Pernille Rosenkrantz-Theil har imidlertid overhørt kritikken, og det betyder, at begge regler træder i kraft 1. august.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
184 andre er allerede tilmeldt