Tosprogede
0   5

Indvandrerelever oplever mindre støtte og entusiasme fra deres lærere

Indvandrerelever er lige så glade for at gå i skole som deres etnisk danske klassekammerater. Til gengæld oplever de lidt mindre støtte og entusiasme fra deres lærere, viser elevernes besvarelser i den seneste Pisa Etnisk-undersøgelse.

Forskellen på elever med ikkevestlig baggrund og deres etnisk danske klassekammerater er mindre, end man går og tror. Godt nok klarer indvandrereleverne sig fagligt dårligere, men forskellen er faktisk mindre, end karaktergennemsnittet viser. Indvandrereleverne føler sig også lige så hjemme i skolen og har også lige så let ved at få venner, og de føler sig lige så lidt holdt udenfor som klassekammerater med navne som Matilde og Mikkel.

Men når det kommer til at få støtte og entusiasme fra deres lærere, er indvandrerelevernes oplevelse mindre positiv.

Artiklen fortsætter under banneret

Det viser resultaterne fra Pisa Etnisk 2018, der blev offentliggjort i sommer. Pisa Etnisk gennemføres i forbindelse med den almindelige Pisa-undersøgelse, som sammenligner 15-16-årige elevers evner i læsning, matematik og naturfag på tværs af landene i OECD.

I Danmark har man ved de seneste fire Pisa-test udtrukket ekstra mange elever, hvor begge forældre er født uden for Danmark. 7.657 elever deltog ved den seneste Pisa-undersøgelse. Af dem havde 1.551 indvandrerbaggrund.

Oplever ikke lige så meget hjælp

FATTIGDOM PÅVIRKER KARAKTERER

Elever med indvandrerforældre er mindre fagligt bagud, end det ser ud, når man for eksempel slår op i Undervisningsministeriets karakteroversigt. Omkring to tredjedele af den faglige forskel skyldes ifølge Pisa Etnisk andre forhold i elevernes baggrund end indvandrerelevernes etnicitet.

Elevernes socioøkonomi har den største betydning for elevernes faglige præstationer, og her er 57 procent af indvandrereleverne ifølge Pisa Etnisk resursesvage, mens det kun gælder for 21 procent af deres etnisk danske klassekammerater.

Internationalt har Danmark både den højeste andel af resursesvage blandt elever med indvandrerbaggrund og den største forskel i dette målt mellem elever med og uden indvandrerbaggrund.

Den nyeste Pisa Etnisk undersøger indvandrerelevernes egen oplevelse af deres skolegang. Her viser det sig, at eleverne med indvandrerbaggrund - i forhold til elever med dansk baggrund - blandt andet ikke lige så ofte oplever, at deres lærere bliver ved med at undervise, indtil klassen har forstået stoffet, giver ekstra hjælp, når der er elever, der behøver det, og viser interesse for hver enkelt elevs læring.

Svarene fra eleverne med indvandrerbaggrund viser også, at de i mindre grad oplever, at deres lærere viser glæde ved at undervise, at de kan lide de emner, de beskæftiger sig med, og at lærernes begejstring inspirerer.

En af forskerne bag undersøgelsen, forsker og ph.d. i religionssociologi Sidsel Vive Jensen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), fortæller, at der er forskel på elever med og uden indvandrerbaggrunds oplevelse af deres lærere.

»Forskellene i tallene er ikke ret store, men de kan dække over nogle ret store udsving, fordi det bygger på et gennemsnit. Så der er grund til at være opmærksom på det her«, siger hun.

Lærere har lavere forventninger

Sidsel Vive Jensen understreger, at Pisa Etnisk ikke kan give svar på, hvorfor eleverne med ikkevestlig baggrund oplever deres lærere anderledes end etnisk danske elever.

»Men vi ved fra andre undersøgelser, at der eksisterer forskelsbehandling i skolen. Det svære er, at det helt typisk sker ubevidst fra lærernes side. Men der er ingen tvivl om, at der er brug for, at vi bliver forskningsmæssigt klogere på det her«, siger hun og tilføjer, at når undersøgelsen bygger på elevernes egne oplevelser, kan man kun konkludere, at der er en oplevet og ikke nødvendigvis en reel forskelsbehandling.

Tidligere lærer og nuværende ph.d., konsulent og forfatter til bogen »Farvede forventninger« Laila Colding Lagermann er langtfra overrasket over, at eleverne med indvandrerbaggrund har en anden oplevelse af deres lærere end deres klassekammerater.

Hun har igennem sin forskning gennemført en lang række interview med både elever og lærere om netop forskelsbehandling på baggrund af hudfarve. For ifølge hende er det en udbredt udfordring, at lærerne bevidst og ubevidst behandler denne elevgruppe anderledes.

»Selvom vi som mennesker har en forståelse af, at vi behandler alle mennesker lige uanset hudfarve, så er der en hel del studier, der peger på, at vores gode intentioner ikke er lig med effekt. Sådan er det også på skoleområdet, hvor vi kan se, at hår- og hudfarve har en betydning. Og at det får indflydelse på børnenes selvforståelse«, siger hun.

Ifølge Laila Colding Lagermann er det en ofte set konsekvens, at lærerne har for lave forventninger til eleverne med indvandrerbaggrund.

»Jeg kalder det en forventningsfattigdom, at barren bliver sat lavt. Og vi ved fra motivationsforskningen, at de her forventninger på mange måder kommer til at fungere som selvopfyldende profetier«.

Et lyspunkt

Selv om eleverne med indvandrerbaggrund ikke umiddelbart oplever helt samme støtte og entusiasme fra deres lærere, som deres klassekammerater uden indvandrerbaggrund gør, glæder Sidsel Vive Jensen sig over, at begge elevgrupper udviser samme glæde og følelse af at høre til i skolen.

»Mange undersøgelser har vist, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligere fagligt. Derfor kunne man godt forledes til at tro, at de ikke er lige så glade for at gå i skole som deres kammerater uden indvandrerbaggrund. Men vi kan se, at flertallet er rigtig glade for at gå i skole. Det er et lyspunkt. Men det er så også umiddelbart udtryk for, at det så nok ikke er dér, den store udfordring ligger«, siger hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
709 andre er allerede tilmeldt