Forskning Dansk
0   9

Ny forskning: Der er stort potentiale i gruppearbejde i dansk

Elever på mellemtrinnet har faktisk såkaldt udforskende litteratursamtaler på mellemtrinnet, viser en ny dansk ph.d. Men for meget fokus på resultatet kan spænde ben for det udforskende.

Mundtlighed fylder både meget og meget lidt i danskundervisningen. For selv om der bliver talt konstant - primært af læreren, men også af eleverne, så er der ikke meget tradition for at sætte lup på mundtligheden som genstand hverken i undervisningen og i forskningen. Marie Dahl Rasmussen har undervist på læreruddannelsen i 10 år, og her fået en nysgerrighed, som nu mundet ud i en ph.d., hvor hun har studeret gruppearbejdet i danskfagets litteraturundervisning på mellemtrinnet.

"Der er et stort potentiale i forhold til fortolkningskompetencer. Der foregår allerede en masse udforskende samtaler blandt eleverne. Men hvis man i stedet for at se gruppearbejdet som en type aktivitet, kan se det som et sted, hvor fokus er på at udforske elevernes egne fortolkninger. Og hvis lærerne samtidig får udviklet deres sprog og viden om mundtligheden, så har det virkelig et potentiale", fortæller hun.

De taler faktisk om teksten

Marie Dahl Rasmussen har fulgt to 5.-klasser på københavnske skoler og analyseret deres gruppesamtaler i danskundervisningen. Hun har været meget inspireret af den engelske forsker Neil Mercer, der laver interventioner, hvor eleverne sammen opbygger samtaleregler og som har fokus på såkaldt udforskende samtaler. Et meget stort engelsk studie har fundet, at elevernes interaktion i gruppearbejde sjældent var fokuseret på opgaven eller produktet, men snarere på samtaler om alt muligt andet. Og at deltagelsen i grupperne var ujævn, fordi en elev tit udførte opgaven, mens de andre trak sig.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det var ikke det, jeg fandt. Langt de fleste samtaler drejer sig om den opgave og den tekst, eleverne har fået. Og jeg begyndte faktisk at udvide begrebet udforskende samtaler, for eleverne havde faktisk fortolkende samtaler, de foregik bare ikke på den klassiske måde, man forventer en fremadskridende dialog skal gøre".

Marie Dahl Rasmussen peger på, at man kan komme til at overse elevernes potentialer, hvis man fokuserer for meget på den generelle forestilling om en udforskende samtale. Deres samtaler foregår mere associativt springende samtidig med, at de viser teksten frem på forskellige måder, læser passager op og referer på en mere performativ måde. På den måde får de også sat deres egne erfaringer i spil.

 

Samtaleregler kan spænde ben

Hun oplevede, at de steder, hvor de forsøgte sig med at udvikle samtaleregler i stil med Neil Mercers interventioner, der kom der faktisk så meget fokus på formen, at teksten og den fortolkende samtale trådte helt i baggrunden.

"Samtalereglerne kan spænde ben for en optaget udforskning af en tekst, fordi der så typisk er en elev, der giver sig til at styre og næsten interviewe de andre i stil med læreren og sikre, at alle få taletid. På den måde bliver det mere springende, og de får ikke arbejdet videre på eller modsagt hinandens udsagn.

Marie Dahl Rasmussen kommer også i slutningen af sin ph.d. med en række forslag til, hvordan man udvikle gruppearbejdet. Et af dem handler om at træde et skridt tilbage og lægge mere vægt i undervisningen på kommunikation om litteraturens og litteraturundervisningens 'hvorfor'.

"Hvis litteraturundervisning på mellemtrinnet er særlig ved det, at skønlitteratur nu læses, ikke primært med det formål at lære teknisk læsefærdighed, som i indskolingen, og ikke med det formål at kunne nå frem til solide og gennemarbejdede fortolkninger med udgangspunkt i næranalyse, som i udskolingens rettethed mod afgangsprøven, så kunne et forslag være, at det, der får prioritet i undervisningen, er at skabe tilknytning mellem læsere og tekster".

Hun foreslår derfor, at man ser på, hvordan eleverne engagerer sig i teksterne, hvorfor de vælger at gå ind i fiktive universer og hvad de hver især får ud af det.

Marie Dahl Rasmussen holder oplæg om sin ph.d på Københavns Professionshøjskoles konference "Når Koden er knækket" 20. jaunuar. 

Nationalt Videnscenter for Læsning har i netop sat fokus på mundtlighed i en række artikler. Find dem via linket herunder.    


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.256 andre er allerede tilmeldt