Specialundervisning
0   1

Ministeren: Danske elever kommer ikke i specialtilbud mod deres vilje

Det vil være et indgreb i elevens rettigheder efter Handicapkonventionen at blive placeret i et specialtilbud mod sin vilje. Det fremgår af rapporten Handicap - status 2019. Reglerne tager højde for, at det ikke sker i Danmark, skriver undervisningsministeren i et svar til Venstre.

Undervisningsordfører Ellen Trane Nørby fra Venstre bad i sidste uge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om at tilkendegive sin holdning til rapporten Handicap - status 2019 fra Institut for Menneskerettigheder, hvori det fremgår, at 'Beskyttelsen efter Handicapkonventionen indebærer, at placering i specialtilbud imod elevens vilje vil være et indgreb i elevens rettigheder, der skal kunne retfærdiggøres som sagligt og proportionalt'.

Det fremgår af ministerens svar, at danske elever ikke bør kunne komme i specialtilbud mod deres vilje.

Artiklen fortsætter under banneret

"Efter folkeskolelovgen skal en kommune eller skoleleders afgørelse om at henvise en elev til et specialundervisningstilbud altid ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Eleven skal have udbytte af undervisningen

Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal både give et sagligt og solidt grundlag for at træffe beslutning om specialundervisning og beskrive, hvordan den specialpædagogiske bistand skal tilrettelægges.

"Hvis forældrene ikke kan tilslutte sig det konkrete forslag om specialpædagogisk bistand, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre for det. Endvidere skal der i vurderingen tages stilling til, om det stillede forslag vurderes at være absolut påkrævet af hensyn til elevens undervisning", lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det fremgår desuden af folkeskolelovgivningen, at specialundervisning fortrinsvis skal gives som støtte i den almene klasse, tilføjer hun. Her skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse.

"Henvisning til specialklasse eller specialskole forudsætter, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i specialklasse eller specialskole", skriver ministeren.

Forældre kan klage over skolelederens afgørelse

Ellen Trane Nørby har også spurgt til, om Pernille Rosenkrantz-Theil vil arbejde for, at det bliver tydeligere i lovgivningen, at alle afgørelser om specialundervisning skal indeholde en vejledning til eleven og forældrene om deres rettigheder under Handicapkonventionen inklusiv klageadgang og andre klageinstanser.

Ministeren indleder sit svar med at skrive, at de fremgår af folkeskoleloven, at forældre kan klage over afgørelser om specialundervisning til Klagenævnet for specialundervisning. Samtidig fremgår, af forvaltningsloven, at afgørelser, som kan påklages til en anden myndighed, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgangen.

"Skolelederen skal vejlede forældrene om deres mulighed for at klage over skolelederens afgørelser. Det er både tydeliggjort i vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og i en ny vejledning til skoleledere om forvaltningsretslige regler, der blev offentliggjort i december 2019", uddyber Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ankestyrelsen kan gribe ind over for kommunale ulovligheder

Klagenævnets afgørelse er bindende for kommunalbestyrelsen, som således skal ændre sin afgørelse om specialundervisning, så den stemmer overens med klagenævnets afgørelse.

Hvis det ikke sker, kan forældrene henvende sig til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen, herunder folkeskoleloven. Sagen vil endvidere kunne indbringes for domstolene.

"Jeg har bedt ministeriet om at sørge for, at det fremgår af de respektive vejledninger på området for afgørelser om specialundervisning og af spørgsmål og svar på ministeriets hjemmeside", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Svar på vej om klagenævnets rolle i ligebehandlingssager

Ellen Trane Nørby har også stillet spørgsmål til, hvilken rolle Klagenævnet for specialundervisning får, hvis et forslag fra regeringen om at ændre loven mod forskelsbehandling på grund af handicap, bliver vedtaget.

Lovændringen skal gøre det tydeligere, at børn med handicap har ret en rimelig individuel tilpasning, så de kan gå i en almindelig folkeskole eller dagtilbud, bliver vedtaget. Social- og Indenrigsministeriet lægger op til, at forældre kan klage til Ligebehandlingsnævnet - og ikke Klagenævnet for Specialundervisning - hvis retten til rimelig individuel tilpasning ikke bliver overholdt.

Pernille Rosenkrantz-Theil har endnu ikke svaret på disse spørgsmål.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.274 andre er allerede tilmeldt