Flere sanktioner, flere lærere, flere penge eller strammere integrationslovgivning.

Vold i skolen er igen til debat, og forslagene til, hvordan folkeskolen bliver et trygt sted for lærere og elever, er lige så mange og forskelligartede som forklaringsmodellerne.

Tidligere på foråret pegede Mattias Tesfaye (S) og Mette Frederiksen (S) fx på elever med ikke-vestlig herkomst, som en del af problemet. To skoleledere afviste den forklaring og pegede i stedet på krav om mere inklusion i almenskolen og manglende resurser som den dominerende årsag.

Andre ville pege på forholdene i skolerne, lærernes kompetencer, andelen af elever med særlige behov osv.

En del af debatten bygger på fakta, men flere steder ville det nok være på sin plads at udskifte udråbstegn med spørgsmålstegn. For der er meget, vi ved om vold i skolen, men der er også meget, vi ikke ved. 

I et forsøg på at udrydde de værste myter og misforståelser har vi samlet nogle faktuelle oplysninger, så du kan få et overblik over, hvad der er op og ned med vold i skolen.

1) Voldsom adfærd fylder en del i skolen

Gentagende undersøgelser blandt medlemmerne af Danmarks Lærerforening (DLF) viser, at omtrent en tredjedel (37 procent) af lærere oplever at blive udsat for fysisk vold fra elever i løbet af et år. 

Tallet har ligget nogenlunde stabilt de seneste år. Blandt eleverne er det knap hver anden, der mindst én gang på et år bliver udsat for udadreagerende adfærd som vold, slåskampe, ødelæggelse af ejendele, råben, truende adfærd og truende sprog fra andre elever, viser en rundspørge foretaget blandt forældre til skolebørn. 

Spørger man lærerne, oplever 11 procent, at der dagligt er voldelige episoder imellem eleverne, 30 procent oplever det en gang om ugen, imens 25 procent oplever det en gang om måneden, viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

2) Mange episoder er alvorlige

Folkeskolens omfattende gennemgang af tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet sidste år viste, at episoderne kan være meget alvorlige. Over en periode på tre år vurderede Arbejdstilsynet på deres stikprøvekontroller, at forholdene på 46 skoler var så alvorlige, at de var decideret “sundhedsskadelige” viste gennemgangen. 

Lærere bliver udsat for skaller, trusler, slag og spark, og der bliver også kastet sakse, sten og andre hårde genstande efter dem, kunne man læse i tilsynsrapporterne.

3) Konsekvenserne er oftest psykiske

Selvom de voldsomme episoder med eleverne ofte er fysisk grænseoverskridende, er det oftest den psykiske belastning, der rammer lærerne hårdest. Det fremgår af en rapport fra 2018, lavet af Institut for Arbejdsmedicin. 

”Selv de lettere tilfælde af vold sætter vores nervesystem i alarmberedskab. Det sker helt automatisk, og hvis det ikke bliver håndteret, så man kan føle sig tryg, når man er på arbejde, så vil man over tid blive ramt af stress. Og det er uanset, om man bliver spyttet i ansigtet, skal gå imellem to elever, der oppe at slås eller bliver kaldt noget krænkende”. Det har Lars Lidsmoes, der er konsulent i psykisk arbejdsmiljø i Danmark Lærerforening, udtalt til folkeskolen.dk.

4) Antallet af voldstilfælde stiger

58 procent af lærerne oplever, at der er flere voldsomme episoder i skolen i dag, end der var for fem år siden. Det viser en stor medlemsundersøgelse, som lærerforeningen for nylig foretog for Berlingske. 

I et notat fra KL, der kom i kølvandet på sagen om vold blandt elever på Borup Skole sidste år, melder ti udvalgte skoleforvaltninger også om en generel stigning i vold og voldsomt sprogbrug.

5) ... men volden er ikke blevet grovere

På trods af at de meget alvorlige tilfælde af vold og krænkelser fylder i de landsdækkende medier, oplever kommunerne ikke en stigning i antallet af tilfælde med meget alvorlig vold og seksuelle overgreb, som dem, der kendetegnede Borup Skole-sagen, lyder meldingen fra kommunerne i KL's notat.

6) De voldsomme elever er oftest små og specielle

Der er forskel på volden i samfundet og volden i skolen. Indenfor skolens mure er den typiske voldsudøver nemlig sjældent særlig stor eller særlig gammel. Seneste medlemsundersøgelse fra DLF viser nemlig, at 51 procent af de ansatte i indskolingen oplever voldsomme episoder mindst en gang om året. Ofte hyppigere. 

Besvarelserne fra lærerforeningens medlemmer viser også gang på gang, at andelen af voldsomme episoder er langt højere blandt elever i specialklasser og på specialskoler. Her oplever hele 74 procent af lærerne vold mindst en gang om året. Hele 30 procent er udsat for fysisk vold hver dag eller hver uge. Det samme gør sig gældende for 4 procent af lærerne på almenområdet.

7) Voldens årsag er en gråzone

Er det de lange skoledage, elever med uopdagede diagnoser, dårlig opdragelse, det nye børnesyn, lærere der er for uerfarne og/eller dårligt uddannede eller uro i klasserne, der er årsagen til voldsomme hændelser i skolen? Det korte svar er, at det er der ingen, der ved med sikkerhed. 

Det kan være det hele eller ingen af delene. I hvert fald, hvis man vil bygge sine udsagn på evidens og ikke anekdoter. Spørger man medlemmerne af Danmark Lærerforening, mener tre ud af fire, at forklaringen er “manglende støtte til elever med særlige behov” og to ud af tre peger også på “mistrivsel hos den enkelte”, viser den seneste medlemsundersøgelse. Respondenterne peger også i mindre grad på andre faktorer som manglende konsekvenser, tid, støtte og resurser som en del af forklaringen.

8) Elevers etnicitet betyder (måske) ikke noget

Statsminister Mette Frederiksen (S) og undervisningsminister Mattias Tesaye (S) har for nylig koblet andelen af vold i skolen til elever med ikke-vestlig herkomst. Det er en hypotese, som er blevet behandlet grundigt af Berlingske, men flere eksperter påpeger, at der endnu ikke er undersøgelse, der peger på en tydelig sammenhæng. 

Om man overhovedet kan tale om et sammenfald imellem andelen af voldelige episoder og elever med ikke-vestlig baggrund, er der foreløbigt en vis uenighed om.

9) Hvad mener vi egentlig med vold?

Vold, voldsomme episoder, mindre voldsomme hændelser eller udadreagerende adfærd? Debatten om vold i skolen beskæftiger sig med alt fra fødselsdagstæsk i skolegården til indskolingselever og specialelever, der lader sine frustrationer gå ud over sin klasselærer. Det kan gøre det svært at tale om, hvordan problemet skal løses. For hvad er det egentligt vi taler om? 

I 2023 deltog 1.600 lærere i quiz’en ”er det vold?” på folkeskolen.dk. Besvarelserne pegede på, at hver 10. lærer havde en anden tærskel for, hvad der skal opfattes som vold, end lærerforeningens arbejdsmiljøekspert. I 2018 bemærkede forskere desuden en betydelig forskel i resultaterne, når man udspurgte lærerne om deres oplevelser med vold på forskellige måder. 

I undersøgelser, der blot brugte betegnelsen 'vold', mente kun knap 20 procent af lærerne, at det var noget, de havde erfaringer med. Men når lærerne bliver spurgt til, om de har oplevet fx spark, slag, skub, benspænd, kast med genstande, bid, niv, krads og spyt, svarede halvdelen af lærerne ja. Paradokset dækker dels over en forråelse blandt lærerne, der gradvist hæver tærsklen for, hvad de lader sig udsætte for, mener eksperter. Det skyldes blandt andet en tendens til at se situationen fra elevernes perspektiv. 

Som Michael Dam, tilsynschef hos arbejdstilsynet formulerer det: ”Det kan være svært at tale om, at man bliver udsat for vold, når det er børn, der udøver det. Så taler man måske mere om udadreagerende adfærd og fokuserer på det som et pædagogisk problem. Men uanset hvad er det et arbejdsmiljøproblem”, siger Michael Dam. 

Sammen med flere andre argumenterer han for, at skolerne bliver bedre til at registrere voldstilfælde, som et led i at beskytte lærere og forebygge skolevold i fremtiden.