En ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap skal tydeliggøre, at børn med handicap har ret til en rimelig individuel tilpasning, så de kan gå i en almindelig folkeskole eller dagtilbud. Lovændringen skal sikre, at børnene ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem. Tilpasningen kan dog undlades, hvis den 'vil være unødigt byrdefuld'.

Ændringsforslaget er stillet af Social- og Indenrigsministeriet, som lægger op til, at forældre kan klage til Ligebehandlingsnævnet - og ikke Klagenævnet for Specialundervisning - hvis ikke retten til rimelig individuel tilpasning bliver overholdt.

Det får nu undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V) til at stille børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en række spørgsmål om klageadgangen, herunder to paragraf 20-spørgsmål, som går på ministerens holdning.

Kan afgørelser om specialundervisning indbringes for domstolene

Først beder Ellen Trane Nørby ministeren præcisere, hvilke klageinstanser der har kompetence til at behandle klagesager efter artikel 24 i Handicapkonventionen. Artiklen handler om retten til inkluderende uddannelse.

Dernæst vil undervisningsordføreren have Pernille Rosenkrantz-Theil til at redegøre for:

• hvorvidt afgørelser om specialundervisning i almenskoler kan indbringes for domstolene uafhængigt af, om sagen behandles i Klagenævnet for Specialundervisning?
• hvorvidt afgørelser om specialundervisning i almenskoler kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet?
• hvorvidt afgørelser fra Klagenævnet for Specialundervisning om specialundervisning i almenskoler kan indbringes for domstolene?

Kan klagenævnet tage stilling til pligten om rimelig tilpasning

Ellen Trane Nørby spørger også til, om Klagenævnet for Specialundervisning kan eller skal tage stilling til Handicapkonventionen og barnets ret til inkluderende undervisning i sager, hvor en kommune har henvist barnet til specialklasse eller specialskole på trods af, at børn med handicap ikke må udelukkes fra almenskoler, og kommunen derfor i første omgang burde tilbyde barnet specialundervisning med støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt i almenklassen.

Hun vil også have ministeren til at be- eller afkræfte, om Klagenævnet for Specialundervisning, som har kompetence til at behandle klagesager om indholdet af specialundervisningen, kan tage stilling til, om almenskolerne/kommunerne lever op til pligten til rimelig tilpasning i almenskoler i forhold til specialelevens konkrete behov.

Vil ministeren vejlede om rettigheder efter Handicapkonventionen

Ellen Trane Nørby stiller også Pernille Rosenkrantz-Theil to paragraf 20-spørgsmål. Mens almindelige spørgsmål går på faktuelle forhold, skal ministeren her fortælle om sin holdning.

Venstres undervisningsordfører spørger således først:

"Hvad er ministerens holdning til rapporten 'Handicap - status 2019' fra Institut for Menneskerettigheder, hvori det fremgår, at 'Beskyttelsen efter Handicapkonventionen indebærer dog, at placering i specialtilbud imod elevens vilje vil være et indgreb i elevens rettigheder, der skal kunne retfærdiggøres som sagligt og proportionalt'?"

Og dernæst:

"Vil ministeren forpligte sig til at arbejde for en tydeliggørelse af lovgivningen angående specialundervisning, som sikrer, at alle afgørelser om specialundervisning skal indeholde en vejledning til eleven og forældrene om deres rettigheder under Handicapkonventionen inklusiv klageadgang og andre klageinstanser?"

Pligten om tilpasning bør også gælde private skoler

Institut for Menneskerettigheder konstaterer i sit høringssvar, at tilpasningsforpligtelsen efter handicapkonventionen allerede gælder for offentlige myndigheder, men der mangler en effektiv håndhævelse.

"Indførelsen af en pligt til rimelig tilpasning for offentlige myndigheder vil derfor ikke være udgiftsdrivende, da der alene vil være tale om at sikre en effektiv håndhævelse af allerede eksisterende forpligtelser i form af klageadgang til Ligebehandlingsnævnet og mulighed for tilkendelse af en godtgørelse. På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen effektiv mulighed for håndhævelse af pligten til rimelig tilpasning og ingen mulighed for at få anerkendt en krænkelse", skriver instituttet.

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen vil indføre en pligt til rimelig tilpasning i forhold til offentlige dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen, men instituttet kritiserer, at pligten er begrænset til offentlige tilbud.

"Efter instituttets opfattelse bør pligten til rimelig tilpasning indføres på andre samfundsområder, og som minimum i forhold til frie grundskoler og private dagtilbud", lyder det i høringssvaret.

Du kan læse hele høringssvaret via dette link: