Sosu-skoler: Elevløn fra start skal give flere sosu-elever

Af: Dorthe Kirkgaard Nielsen

Siden erhvervsskolereformen i 2015 er tilgangen til sosu-uddannelsernes hovedforløb faldet med knap 40 procent. Elevløn helt fra start og bedre overgange mellem skole og praktik er nogle af vejene til at øge tilgangen. Det mener Jeppe Rosengård Poulsen, næstformand i Danske Sosu-skoler og direktør på Sosu H.

Der er brug for langt flere elever på de danske sosu-skoler. Et styrket image, elevløn og uddannelsesaftaler helt fra start og massivt fokus på overgange mellem skole og praktik, kan være nogle af midlerne til at øge elevtilgangen. Sosu H

”Karakterkrav og økonomiske vilkår for eleverne er nogle af grundene til, at elevtilgangen er faldet markant på sosu-skolerne siden erhvervsskolereformen i 2015”, siger Jeppe Rosengård Poulsen, næstformand i Danske Sosu-skoler og direktør på Sosu H. Sosu H

"Det er på ingen måde overraskende".

Sådan lyder kommentaren fra Jeppe Rosengård Poulsen, næstformand i Danske Sosu-skoler og direktør på Sosu H, når man spørger til den store nedgang i tilgangen til landets sosu-skoler siden 2015.

Et notat fra Danmarks Evalueringsinstitut fra juli viser, at tilgangen til sosu-uddannelsernes hovedforløb er faldet med knap 40 procent siden erhvervsskolereformen i 2015.

Hvor der før reformen i gennemsnit var godt 8.800, der årligt påbegyndte hovedforløb til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent på en af landets sosu-skoler, er det tal nu faldet til 5.315. For voksne er faldet oppe på 41 procent - for unge under 25 år er faldet på 36 procent. 

"Det kan ikke overraske, når man laver en reform med karakterkrav på 02 i dansk og matematik og et obligatorisk grundforløb på SU. Før reformen kunne man starte direkte på hovedforløb med elevløn, hvis man havde erhvervserfaring. Et grundforløb på SU er svært for mange af vores voksne elever", fortæller Jeppe Rosengård Poulsen.

"Man skal huske på, at vi sosu-skoler har en gennemsnitsalder hos vores elever på 30 år, mange har forsørgelsespligt for børn, så SU er ikke tilstrækkeligt. Samtidig har vi en stor og god gruppe af elever med anden etnisk herkomst end dansk, som ikke alle har et bevis for 02 i dansk og matematik, og de skal så lige forbi VUC eller andet for at komme op på karakterkravet". 

Ændret dimensionering

I notatet fra Danmarks Evalueringsinstitut gives ophævelsen af 50/50-reglen som en af grundene til den faldende elevtilgang. Før reformen stod skolerne for 50 procent af uddannelsesaftalerne med eleverne og kommunerne de andre 50 procent. Efter reformen står kommunerne 100 procent for ansættelserne.

Jeppe Rosengård Poulsen peger på, at hele dimensioneringen blev omlagt i 2017.

"Omlæggelsen skete med god grund, fordi hele det nære sundhedsvæsen ændrer sig. Patienter udskrives hurtigere fra hospitalerne, og kompleksiteten i arbejdet stiger. Derfor ønsker kommunerne at få uddannet flere social- og sundhedsassistenter, hvorfor der blev reduceret i mængden af social- og sundhedshjælpere og øget i antal social- og sundhedsassistenter".  

Ifølge Jeppe Rosengård Poulsen er der nedlagt omkring tre elevpladser til social- og sundhedshjælpere for hver ny elevplads, der er lavet til social- og sundhedsassistenter.

"Så man har vekslet flere pladser fra en etårig uddannelse til en treårig uddannelse, det i sig selv har også fået det samlede elevantal til at falde. Samtidig har vi haft faldende ungdomsårgange med videre", siger han.

Fire veje til flere elever

Med en demografisk udvikling, der tilsiger omkring 150.000 flere ældre over 80 år frem mod 2030, flere kronisk syge samt et højt antal social- og sundhedsmedarbejdere på vej mod pension, er det en bunden opgave at få vendt udviklingen, så flere søger mod social- og sundhedsuddannelserne.

Jeppe Rosengård Poulsen peger på fire veje til en større tilgang: Uddannelsesaftaler allerede fra start på grundforløb 2 og dermed elevløn, endnu bedre overgange mellem skole og praktik, et styrket image og en generel høj kvalitet på skolerne og i praktikken.

"Et af de store ønsker er elevløn for vores elever, så uddannelsesaftaler og dermed elevløn allerede fra start på grundforløb 2 vil være effektivt. Økonomien bliver holdbar for eleverne, og samtidig ved de fra start, at hvis de lever op til de faglige krav, så har de en uddannelsesaftale gennem hele uddannelsen", siger Jeppe Rosengård Poulsen.

Ideen er ikke grebet ud af den blå luft, for Københavns Kommune har, ifølge Jeppe Rosengård Poulsen, allerede kørt effektfulde forsøg med netop elevløn på grundforløb 2.

De gode historier skal fortælles

Et andet effektivt tiltag vil være at arbejde endnu mere med overgange mellem praktik og skole, hvor Jeppe Rosengård Poulsen mener, at skolerne skal blive endnu bedre til at sende eleverne afsted til praktik og endnu bedre til at tage imod dem, når de vender retur fra praktikken.

"Samtidig skal vi konstant have fokus på at lave et kvalitetstilbud, så alle går herfra med en faglig og pædagogisk god oplevelse, hvor de har lyst til at gå i skole og lyst til at arbejde, og de får lyst til at fortælle deres søster, bror, venner om uddannelsernes kvaliteter".

Derudover skal der arbejdes med sosu-fagets image.

"Nu har vi haft en sommer præget af dårlige historier om svigt på vores område. Vi kan godt have en købmand, der svindler, det kommer vi hurtigt over, men når svigtet handler om ældrepleje og omsorg, er det noget, der rammer os alle".

"Vi skal bare huske på, at der er mere end 100.000 andre social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, der hver dag står op og gør et fantastisk godt stykke arbejde for de ældre og syge i vores samfund. Som skoler og arbejdsgivere har vi et kæmpe ansvar i forhold til at få de gode historier frem. Så hele fortællingen om faget kommer frem", mener Jeppe Rosengård Poulsen.

En bunden opgave

Flere af forslagene fra Jeppe Rosengård Poulsen til at vende udviklingen står også i rapporten "Veje til flere hænder" fra Taskforce om social- og sundhedsmedarbejdere. En taskforce, der blev søsat af regeringen, KL og Danske Regioner i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2020.

Rapporten blev offentliggjort i juni og kommer med i alt 23 anbefalinger til rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedsmedarbejdere.

"Jeg vil gerne kvittere for arbejdet i taskforcen. Alle 23 anbefalinger har deres berettigelse, og nu skal skolerne og arbejdsgiverne i gang med at føre de 23 anbefalinger ud i livet, og jeg håber, de virker. For det er en bunden opgave at få udviklingen vendt", konstaterer Jeppe Rosengård Poulsen. 

Konjunkturer med omvendt fortegn

På hans egen skole Sosu H - landets største sosu-skole med afdelinger i København, Gladsaxe, Herlev, Frederikssund, Helsingør, Hillerød og Brøndby - er udviklingen allerede så småt på vej i den rigtige retning.

Ifølge Jeppe Rosengård Poulsen har Sosu H også haft et betragteligt fald i antal elever siden 2015. Det stagnerede i 2018 og begyndte at stige lidt igen i 2019, og fra august 2019 til august 2020 er antal elever på grundforløb 1 og 2 samlet steget med 14 procent. På hovedforløbene er stigningen 13 procent.

"Vores fremgang står på mange ting. En af tingene er, at sosu-skoler næsten altid følger konjunkturerne - bare med omvendt fortegn. Når vi har økonomiske opsving, det private erhvervsliv er i vækst, og det er nemt at få ufaglærte jobs, søger færre ind på sosu-skolerne. Nu hvor konjunkturerne vender, og der er færre private jobs, får vi flere ansøgere".