Sosu-skoler: Elevløn fra start skal give flere sosu-elever
Siden erhvervsskolereformen i 2015 er tilgangen til sosu-uddannelsernes hovedforløb faldet med knap 40 procent. Elevløn helt fra start og bedre overgange mellem skole og praktik er nogle af vejene til at øge tilgangen. Det mener Jeppe Rosengård Poulsen, næstformand i Danske Sosu-skoler og direktør på Sosu H.
"Det er på ingen måde overraskende".
Sådan lyder kommentaren fra Jeppe Rosengård Poulsen, næstformand i
Danske Sosu-skoler og direktør på Sosu H, når man spørger til den
store nedgang i tilgangen til landets sosu-skoler siden 2015.
Et notat fra Danmarks Evalueringsinstitut fra juli viser, at
tilgangen til sosu-uddannelsernes hovedforløb er faldet med knap 40
procent siden erhvervsskolereformen i 2015.
Hvor der før reformen i gennemsnit var godt 8.800, der årligt påbegyndte hovedforløb til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent på en af landets sosu-skoler, er det tal nu faldet til 5.315. For voksne er faldet oppe på 41 procent - for unge under 25 år er faldet på 36 procent.
23 ANBEFALINGER
Anbefalingerne fordeler sig på fem hovedområder:
1. Styrket rekruttering og fastholdelse på social- og sundhedsuddannelserne - herunder forslag om indgåelse af uddannelsesaftale og dermed løn allerede på grundforløbet på sosu-uddannelserne.
2. Bedre overgange mellem skole og praktik.
3. Styrket kvalitet i praktikforløbene.
4. God start og fastholdelse i faget.
5. Flere på fuld tid og mindre sygefravær.
"Det kan ikke overraske, når man laver en reform med karakterkrav
på 02 i dansk og matematik og et obligatorisk grundforløb på SU.
Før reformen kunne man starte direkte på hovedforløb med elevløn,
hvis man havde erhvervserfaring. Et grundforløb på SU er svært for
mange af vores voksne elever", fortæller Jeppe Rosengård
Poulsen.
"Man skal huske på, at vi sosu-skoler har en gennemsnitsalder hos
vores elever på 30 år, mange har forsørgelsespligt for børn, så SU
er ikke tilstrækkeligt. Samtidig har vi en stor og god gruppe af
elever med anden etnisk herkomst end dansk, som ikke alle har et
bevis for 02 i dansk og matematik, og de skal så lige forbi VUC
eller andet for at komme op på karakterkravet".
Ændret
dimensionering
I notatet fra Danmarks Evalueringsinstitut gives ophævelsen af
50/50-reglen som en af grundene til den faldende elevtilgang. Før
reformen stod skolerne for 50 procent af uddannelsesaftalerne med
eleverne og kommunerne de andre 50 procent. Efter reformen står
kommunerne 100 procent for ansættelserne.
Jeppe Rosengård Poulsen peger på, at hele dimensioneringen blev
omlagt i 2017.
Artiklen fortsætter under banneret
"Omlæggelsen skete med god grund, fordi hele det nære
sundhedsvæsen ændrer sig. Patienter udskrives hurtigere fra
hospitalerne, og kompleksiteten i arbejdet stiger. Derfor ønsker
kommunerne at få uddannet flere social- og sundhedsassistenter,
hvorfor der blev reduceret i mængden af social- og sundhedshjælpere
og øget i antal social- og sundhedsassistenter".
Ifølge Jeppe Rosengård Poulsen er der nedlagt omkring tre
elevpladser til social- og sundhedshjælpere for hver ny elevplads,
der er lavet til social- og sundhedsassistenter.
"Så man har vekslet flere pladser fra en etårig uddannelse
til en treårig uddannelse, det i sig selv har også fået det samlede
elevantal til at falde. Samtidig har vi haft faldende
ungdomsårgange med videre", siger han.
Fire veje til flere
elever
Med en demografisk udvikling, der tilsiger omkring 150.000 flere
ældre over 80 år frem mod 2030, flere kronisk syge samt et højt
antal social- og sundhedsmedarbejdere på vej mod pension, er det en
bunden opgave at få vendt udviklingen, så flere søger mod social-
og sundhedsuddannelserne.
Jeppe Rosengård Poulsen peger på fire veje til en større tilgang:
Uddannelsesaftaler allerede fra start på grundforløb 2 og dermed
elevløn, endnu bedre overgange mellem skole og praktik, et styrket
image og en generel høj kvalitet på skolerne og i praktikken.
"Et af de store ønsker er elevløn for vores elever, så
uddannelsesaftaler og dermed elevløn allerede fra start på
grundforløb 2 vil være effektivt. Økonomien bliver holdbar for
eleverne, og samtidig ved de fra start, at hvis de lever op til de
faglige krav, så har de en uddannelsesaftale gennem hele
uddannelsen", siger Jeppe Rosengård Poulsen.
Ideen er ikke grebet ud af den blå luft, for Københavns Kommune
har, ifølge Jeppe Rosengård Poulsen, allerede kørt effektfulde
forsøg med netop elevløn på grundforløb 2.
De gode historier skal fortælles
Et andet effektivt tiltag vil være at arbejde endnu mere med
overgange mellem praktik og skole, hvor Jeppe Rosengård Poulsen
mener, at skolerne skal blive endnu bedre til at sende eleverne
afsted til praktik og endnu bedre til at tage imod dem, når de
vender retur fra praktikken.
"Samtidig skal vi konstant have fokus på at lave et
kvalitetstilbud, så alle går herfra med en faglig og pædagogisk god
oplevelse, hvor de har lyst til at gå i skole og lyst til at
arbejde, og de får lyst til at fortælle deres søster, bror, venner
om uddannelsernes kvaliteter".
Derudover skal der arbejdes med sosu-fagets image.
"Nu har vi haft en sommer præget af dårlige historier om
svigt på vores område. Vi kan godt have en købmand, der svindler,
det kommer vi hurtigt over, men når svigtet handler om ældrepleje
og omsorg, er det noget, der rammer os alle".
"Vi skal bare huske på, at der er mere end 100.000 andre social-
og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, der hver dag
står op og gør et fantastisk godt stykke arbejde for de ældre og
syge i vores samfund. Som skoler og arbejdsgivere har vi et kæmpe
ansvar i forhold til at få de gode historier frem. Så hele
fortællingen om faget kommer frem", mener Jeppe Rosengård
Poulsen.
En bunden
opgave
Flere af forslagene fra Jeppe Rosengård Poulsen til at vende
udviklingen står også i rapporten "Veje til flere hænder" fra
Taskforce om social- og sundhedsmedarbejdere. En taskforce, der
blev søsat af regeringen, KL og Danske Regioner i forbindelse med
aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2020.
Rapporten blev offentliggjort i juni og kommer med i alt 23
anbefalinger til rekruttering og fastholdelse af social- og
sundhedsmedarbejdere.
"Jeg vil gerne kvittere for arbejdet i taskforcen. Alle 23
anbefalinger har deres berettigelse, og nu skal skolerne og
arbejdsgiverne i gang med at føre de 23 anbefalinger ud i livet, og
jeg håber, de virker. For det er en bunden opgave at få udviklingen
vendt", konstaterer Jeppe Rosengård Poulsen.
Konjunkturer med omvendt
fortegn
På hans egen skole Sosu H - landets største sosu-skole med
afdelinger i København, Gladsaxe, Herlev, Frederikssund, Helsingør,
Hillerød og Brøndby - er udviklingen allerede så småt på vej i den
rigtige retning.
Ifølge Jeppe Rosengård Poulsen har Sosu H også haft et
betragteligt fald i antal elever siden 2015. Det stagnerede i 2018
og begyndte at stige lidt igen i 2019, og fra august 2019 til
august 2020 er antal elever på grundforløb 1 og 2 samlet steget med
14 procent. På hovedforløbene er stigningen 13 procent.
"Vores fremgang står på mange ting. En af tingene er, at
sosu-skoler næsten altid følger konjunkturerne - bare med omvendt
fortegn. Når vi har økonomiske opsving, det private erhvervsliv er
i vækst, og det er nemt at få ufaglærte jobs, søger færre ind på
sosu-skolerne. Nu hvor konjunkturerne vender, og der er færre
private jobs, får vi flere ansøgere".
MERE OM EMNET