Sosu-direktør til folkeskoler: "Mangelfuld vejledning giver få elever til sosu-skolerne”
Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle, Horsens har de senere år oplevet et markant fald i antal elever, der kommer direkte fra grundskolen. De peger på mangelfuld vejledning med for lidt viden om sosu-uddannelserne og for stort fokus på de gymnasiale uddannelser. Danmarks Vejlederforening afviser kritikken, men anerkender problemet – og efterlyser mere vejledning.
I søndags - den 1. marts - var sidste frist for eleverne i
landets 9. og 10. klasser i forhold til at vælge ungdomsuddannelse.
Hos Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle, Horsens frygter
direktør Anne Mette Vind, at de seneste års tendens med færre
elever fortsætter. Kun 18 procent af skolens elever kommer direkte
fra grundskolen, og hvor der i 2015 var 157 elever på grundforløb 1
- direkte fra grundskolen - lød tallet sidste år på 117 elever. Et
fald på godt 25 procent.
På landsplan valgte kun 2,3 procent af de 15-17-årige en social-
og sundhedsuddannelse i 2019. Og præcis det samme tal gælder på
Anne Mette Vinds skole. Også her valgte kun 2,3 procent af de
15-17-årige i skolens geografiske område at søge ind på en social-
og sundhedsuddannelse direkte efter grundskolen.
"Det er alt for få, og tallet står i skærende kontrast til
behovet. Som samfund kommer vi til at mangle et stort antal social-
og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i den
nærmeste fremtid, og derfor øger man også dimensioneringen til de
to uddannelser med 30 procent. Et skridt i den rigtige retning, men
hvis ikke flere af de unge vælger uddannelsen, ændrer det
ingenting", siger Anne Mette Vind.
Mange grunde til få ansøgere
Men hvorfor søger så få unge ind på social- og
sundhedsuddannelserne? Det er der mange grunde til - blandt andet
faldende ungdomsårgange, fordomme og manglende prestige. Anne Mette
Vind mener dog også, at det handler om den vejledning, de unge får
- både hos vejledere, lærere og forældre.
"Vi har et godt samarbejde med UU-vejlederne i vores kommuner, men
når vi taler med vores elever, kan vi høre, at de får mangelfuld
vejledning i forhold til erhvervsskolerne - og især i forhold til
sosu-skolerne. Hverken vejlederne eller folkeskolelærerne kender
særlig meget til vores uddannelser og indhold, og fokus er i for
høj grad på de gymnasiale uddannelser", fortæller Anne Mette
Vind.
EUX-elev kritiserer
vejledning
Elev på Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle, Horsens, den
18-årige Camilla Jørgensen er enig.
"Vi fik en meget tynd og mangelfuld vejledning i folkeskolen, og
det handlede især om de gymnasiale uddannelser og adgangskravene
dertil og lidt om EUD, men ingenting om de enkelte uddannelser",
fortæller hun og fortsætter:
"Det jeg har fundet ud af om sosu-uddannelserne, har jeg selv
fundet ud af, og da jeg fortalte min lærer, at jeg gerne ville på
en sosu-skole, lød svaret; men du kan så meget mere. Jeg synes
ikke, du skal gå på en sosu-skole".
"Der var ingen, der støttede mig i mit valg, og jeg var så tæt på
at tage på STX, selvom jeg ikke havde lyst, men så hørte jeg om EUX
Velfærd på en uddannelsesmesse, og den passer perfekt til mig. Jeg
vil gerne være fysioterapeut, og læringsstilen her på sosu-skolen
passer meget bedre til mig", siger Camilla Jørgensen, der er færdig
med sin EUX Velfærd i 2022.
Artiklen fortsætter under banneret
Sosu-uddannelserne skal være et tilvalg
Anne Mette Vind genkender fortællingen fra Camilla Jørgensen fra
mange andre af skolens elever.
"Mange elever bliver vejledt ud fra, at sosu-uddannelserne er for
de fagligt svage elever. Altså hvis du har svært ved det boglige -
kan du jo overveje sosu. Det bliver sådan et fravalgssyn, hvis du
ikke kan andet, så kan du vælge sosu".
"I stedet for et tilvalgssyn, hvor fokus er; så du kunne godt
tænke dig at blive sygeplejerske, så kan du også overveje at tage
på en sosu-skole og vælge EUX Velfærd, hvor du bliver både student
og social- og sundhedsassistent".
Netop EUX Velfærd har skolen også oplevet et fald på. Det første
år, den blev udbudt i 2016, startede 44 elever på uddannelsen.
Sidste år lød tallet på 17 elever.
"I stedet oplever vi, at mange af vores elever først har taget en
gymnasieuddannelse, og så kommer de hos os bagefter, og ud fra et
samfundsøkonomisk perspektiv er det en unødig omvej. For
uddannelser på sosu-skolerne kan også bruges til at blive
sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut mv. - det er også en
karrierevej. Det er bare ikke den måde, eleverne bliver vejledt på.
De bliver simpelthen ikke ledt vores vej," mener Anne Mette
Vind.
Mange
fordomme
Samtidig kæmper eleverne med et pres fra omgivelserne - og mange
af skolens elever italesætter, at de vælger at fortælle, at de
laver noget andet. For eksempel at de læser en praktisk vej til at
blive sygeplejerske. I stedet for at sige, at de går på en social-
og sundhedsskole.
"Der er masser af fordomme, manglende prestige og de elever, der
vælger en sosu-uddannelse skal helt klart stå imod et pres fra
andre, der siger; nej du skal da på gymnasiet. Vi har i gennemsnit
én elev fra hver folkeskole her hos os, og de er faktisk de
modige", mener Anne Mette Vind.
De fleste får kun kollektiv
vejledning
Hos Danmarks Vejlederforening er formand Karina Meinecke meget
enig i, at fordomme hersker i stor stil, og at der er pres fra både
forældre, venner og klassekammerater. Til gengæld afviser hun, at
vejlederne har for lidt viden om sosu-uddannelserne og for stor
fokus på de gymnasiale uddannelser.
"Jeg er ikke enig i, at vejlederne ved for lidt om uddannelserne,
og at vejledningen i høj grad handler om gymnasiale uddannelser. Vi
vejledere har bestemt også fokus på erhvervsuddannelserne, men vi
gennemgår ikke samtlige 102 af slagsen, for det er der simpelthen
ikke tid til. I stedet giver vi eleverne værktøjer til selv at
kunne søge information om uddannelserne", siger Karina
Meinecke.
Hun understreger, at systemet i dag er skruet sådan sammen, så de
unge i 9. og 10. klasse udelukkende får kollektiv vejledning, hvis
de er vurderet uddannelsesparate. Ved yderligere spørgsmål henvises
de uddannelsesparate elever til eVejledning inde på
Uddannelsesguiden. Noget de selv skal opsøge. Individuel
vejledning gives kun til de elever, der ikke er vurderet
uddannelsesparate.
"I den kollektive vejledning kan man som elev godt få den
oplevelse, at der er meget fokus på de gymnasiale uddannelser. For
optagelseskravene til de gymnasiale uddannelser er blevet meget
komplekse, og derfor er der ofte flere spørgsmål fra eleverne til
netop de gymnasiale uddannelser, og så kan det hurtigt komme til at
fylde meget", fortæller Karina Meinecke.
Brug for mere
vejledning
Hun har meget svært ved at forestille sig, at vejledere ser
sosu-skolerne som en sidste vej.
"Sosu-uddannelserne åbner for rigtig mange veje, men der kan
være masser af andre faktorer i forhold til, at få unge vælger
social- og sundhedsuddannelserne direkte fra grundskolen. Som
15-16-årig kan man måske ikke se sig selv som social- og
sundhedsassistent. Hele den måde samfundet og politikere taler om
dårlige forhold på plejehjem, nedslidning af personale mv. smitter
også af. Det samme gør indstillingen fra forældre og
kammerater".
Så samfundets indstilling og fortælling om social- og
sundhedsområdet skal ændres, og så er der brug for mere
vejledning.
"Vi har for lidt vejledning, hvor vi kommer rundt om tingene, så
vi er store fortalere for både mere kollektiv vejledning, mere
individuel vejledning og mere gruppevejledning i mindre grupper af
5-6 elever. For i de mindre grupper kan man virkelig få talt om og
udfordret holdninger som for eksempel den klassiske fordom om, at
en social- og sundhedsassistent bare tørrer røv på gamle
mennesker", siger Karina Meinecke.
Flere lokale
samarbejder
Hun er helt enig med Anne Mette Vind: Det er stort
samfundsproblem, at der bliver uddannet for få elever inden for
social- og sundhedsområdet.
"Men det er ikke noget vejledning kan løfte alene. Der skal også
sættes gang i nogle flere samarbejder ude lokalt, hvor
grundskoleeleverne på egen krop mærker, hvad det er for nogle
uddannelser, og hvor de møder nogle af eleverne på sosu-skolerne,
så de kan blive inspireret og se dem selv i sosu-faget", mener
Karina Meinecke.
Anne Mette Vind tror også på flere lokale samarbejder som en
løsningsmodel.
"Der er brug for noget mere indsigt i vores uddannelser, og vi
skal have udbygget brobygningen på vores område. I dag får vi ofte
nogle enkelte elever på besøg uden undervisere. Vi skal have lavet
flere forløb og have underviserne med. Samtidig skal forældrene
vejledes bedre. For forældrene har afgørende betydning, og for de
fleste af dem er gymnasiet det sikre valg", mener Anne Mette
Vind.
MERE OM EMNET