Sosu-direktør til folkeskoler: "Mangelfuld vejledning giver få elever til sosu-skolerne”

Af: Dorthe Kirkgaard Nielsen

Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle, Horsens har de senere år oplevet et markant fald i antal elever, der kommer direkte fra grundskolen. De peger på mangelfuld vejledning med for lidt viden om sosu-uddannelserne og for stort fokus på de gymnasiale uddannelser. Danmarks Vejlederforening afviser kritikken, men anerkender problemet – og efterlyser mere vejledning.

Der er brug for flere elever på sosu-uddannelserne. Henrik Bjerg

”Vi skal væk fra fravalgssynet med fokus på, at sosu-uddannelser kun er for bogligt svage. Sosu-uddannelserne er også en karrierevej, som kan bruges til at blive sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut mv.”, siger Anne Mette Vind, direktør på Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle, Horsens Henrik Bjerg

I søndags - den 1. marts - var sidste frist for eleverne i landets 9. og 10. klasser i forhold til at vælge ungdomsuddannelse. Hos Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle, Horsens frygter direktør Anne Mette Vind, at de seneste års tendens med færre elever fortsætter. Kun 18 procent af skolens elever kommer direkte fra grundskolen, og hvor der i 2015 var 157 elever på grundforløb 1 - direkte fra grundskolen - lød tallet sidste år på 117 elever. Et fald på godt 25 procent.

På landsplan valgte kun 2,3 procent af de 15-17-årige en social- og sundhedsuddannelse i 2019. Og præcis det samme tal gælder på Anne Mette Vinds skole. Også her valgte kun 2,3 procent af de 15-17-årige i skolens geografiske område at søge ind på en social- og sundhedsuddannelse direkte efter grundskolen.

"Det er alt for få, og tallet står i skærende kontrast til behovet. Som samfund kommer vi til at mangle et stort antal social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i den nærmeste fremtid, og derfor øger man også dimensioneringen til de to uddannelser med 30 procent. Et skridt i den rigtige retning, men hvis ikke flere af de unge vælger uddannelsen, ændrer det ingenting", siger Anne Mette Vind.

Mange grunde til få ansøgere

Men hvorfor søger så få unge ind på social- og sundhedsuddannelserne? Det er der mange grunde til - blandt andet faldende ungdomsårgange, fordomme og manglende prestige. Anne Mette Vind mener dog også, at det handler om den vejledning, de unge får - både hos vejledere, lærere og forældre.

"Vi har et godt samarbejde med UU-vejlederne i vores kommuner, men når vi taler med vores elever, kan vi høre, at de får mangelfuld vejledning i forhold til erhvervsskolerne - og især i forhold til sosu-skolerne. Hverken vejlederne eller folkeskolelærerne kender særlig meget til vores uddannelser og indhold, og fokus er i for høj grad på de gymnasiale uddannelser", fortæller Anne Mette Vind.

EUX-elev kritiserer vejledning

Elev på Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle, Horsens, den 18-årige Camilla Jørgensen er enig.
"Vi fik en meget tynd og mangelfuld vejledning i folkeskolen, og det handlede især om de gymnasiale uddannelser og adgangskravene dertil og lidt om EUD, men ingenting om de enkelte uddannelser", fortæller hun og fortsætter:

"Det jeg har fundet ud af om sosu-uddannelserne, har jeg selv fundet ud af, og da jeg fortalte min lærer, at jeg gerne ville på en sosu-skole, lød svaret; men du kan så meget mere. Jeg synes ikke, du skal gå på en sosu-skole".

"Der var ingen, der støttede mig i mit valg, og jeg var så tæt på at tage på STX, selvom jeg ikke havde lyst, men så hørte jeg om EUX Velfærd på en uddannelsesmesse, og den passer perfekt til mig. Jeg vil gerne være fysioterapeut, og læringsstilen her på sosu-skolen passer meget bedre til mig", siger Camilla Jørgensen, der er færdig med sin EUX Velfærd i 2022.

Sosu-uddannelserne skal være et tilvalg

Anne Mette Vind genkender fortællingen fra Camilla Jørgensen fra mange andre af skolens elever.
"Mange elever bliver vejledt ud fra, at sosu-uddannelserne er for de fagligt svage elever. Altså hvis du har svært ved det boglige - kan du jo overveje sosu. Det bliver sådan et fravalgssyn, hvis du ikke kan andet, så kan du vælge sosu".

"I stedet for et tilvalgssyn, hvor fokus er; så du kunne godt tænke dig at blive sygeplejerske, så kan du også overveje at tage på en sosu-skole og vælge EUX Velfærd, hvor du bliver både student og social- og sundhedsassistent".

Netop EUX Velfærd har skolen også oplevet et fald på. Det første år, den blev udbudt i 2016, startede 44 elever på uddannelsen. Sidste år lød tallet på 17 elever.

"I stedet oplever vi, at mange af vores elever først har taget en gymnasieuddannelse, og så kommer de hos os bagefter, og ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det en unødig omvej. For uddannelser på sosu-skolerne kan også bruges til at blive sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut mv. - det er også en karrierevej. Det er bare ikke den måde, eleverne bliver vejledt på. De bliver simpelthen ikke ledt vores vej," mener Anne Mette Vind.

Mange fordomme

Samtidig kæmper eleverne med et pres fra omgivelserne - og mange af skolens elever italesætter, at de vælger at fortælle, at de laver noget andet. For eksempel at de læser en praktisk vej til at blive sygeplejerske. I stedet for at sige, at de går på en social- og sundhedsskole.

"Der er masser af fordomme, manglende prestige og de elever, der vælger en sosu-uddannelse skal helt klart stå imod et pres fra andre, der siger; nej du skal da på gymnasiet. Vi har i gennemsnit én elev fra hver folkeskole her hos os, og de er faktisk de modige", mener Anne Mette Vind.

De fleste får kun kollektiv vejledning

Hos Danmarks Vejlederforening er formand Karina Meinecke meget enig i, at fordomme hersker i stor stil, og at der er pres fra både forældre, venner og klassekammerater. Til gengæld afviser hun, at vejlederne har for lidt viden om sosu-uddannelserne og for stor fokus på de gymnasiale uddannelser.

"Jeg er ikke enig i, at vejlederne ved for lidt om uddannelserne, og at vejledningen i høj grad handler om gymnasiale uddannelser. Vi vejledere har bestemt også fokus på erhvervsuddannelserne, men vi gennemgår ikke samtlige 102 af slagsen, for det er der simpelthen ikke tid til. I stedet giver vi eleverne værktøjer til selv at kunne søge information om uddannelserne", siger Karina Meinecke.

Hun understreger, at systemet i dag er skruet sådan sammen, så de unge i 9. og 10. klasse udelukkende får kollektiv vejledning, hvis de er vurderet uddannelsesparate. Ved yderligere spørgsmål henvises de uddannelsesparate elever til eVejledning inde på Uddannelsesguiden.  Noget de selv skal opsøge. Individuel vejledning gives kun til de elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate.

"I den kollektive vejledning kan man som elev godt få den oplevelse, at der er meget fokus på de gymnasiale uddannelser. For optagelseskravene til de gymnasiale uddannelser er blevet meget komplekse, og derfor er der ofte flere spørgsmål fra eleverne til netop de gymnasiale uddannelser, og så kan det hurtigt komme til at fylde meget", fortæller Karina Meinecke.

Brug for mere vejledning

Hun har meget svært ved at forestille sig, at vejledere ser sosu-skolerne som en sidste vej.

"Sosu-uddannelserne åbner for rigtig mange veje, men der kan være masser af andre faktorer i forhold til, at få unge vælger social- og sundhedsuddannelserne direkte fra grundskolen. Som 15-16-årig kan man måske ikke se sig selv som social- og sundhedsassistent. Hele den måde samfundet og politikere taler om dårlige forhold på plejehjem, nedslidning af personale mv. smitter også af. Det samme gør indstillingen fra forældre og kammerater".

Så samfundets indstilling og fortælling om social- og sundhedsområdet skal ændres, og så er der brug for mere vejledning.

"Vi har for lidt vejledning, hvor vi kommer rundt om tingene, så vi er store fortalere for både mere kollektiv vejledning, mere individuel vejledning og mere gruppevejledning i mindre grupper af 5-6 elever. For i de mindre grupper kan man virkelig få talt om og udfordret holdninger som for eksempel den klassiske fordom om, at en social- og sundhedsassistent bare tørrer røv på gamle mennesker", siger Karina Meinecke.

Flere lokale samarbejder

Hun er helt enig med Anne Mette Vind: Det er stort samfundsproblem, at der bliver uddannet for få elever inden for social- og sundhedsområdet.

"Men det er ikke noget vejledning kan løfte alene. Der skal også sættes gang i nogle flere samarbejder ude lokalt, hvor grundskoleeleverne på egen krop mærker, hvad det er for nogle uddannelser, og hvor de møder nogle af eleverne på sosu-skolerne, så de kan blive inspireret og se dem selv i sosu-faget", mener Karina Meinecke.

Anne Mette Vind tror også på flere lokale samarbejder som en løsningsmodel.
"Der er brug for noget mere indsigt i vores uddannelser, og vi skal have udbygget brobygningen på vores område. I dag får vi ofte nogle enkelte elever på besøg uden undervisere. Vi skal have lavet flere forløb og have underviserne med. Samtidig skal forældrene vejledes bedre. For forældrene har afgørende betydning, og for de fleste af dem er gymnasiet det sikre valg", mener Anne Mette Vind.