Avis: Sverige har undtaget alt for mange indvandrede elever fra Pisa

For første gang i mange år havde Sverige endelig markant fremgang i den seneste Pisa-undersøgelse. Men landet havde samtidig undtaget alt for mange - 11 procent - af den udtagne stikprøve. Og nu skriver den svenske avis Expressen, at det i meget høj grad er indvandrere med dårlige svenskkundskaber, der er holdt ude af undersøgelsen. Man må undtage nyankomne, der kun har haft det nye sprog i et år, men skoleledere siger til avisen, at de også har ladet indvandrere med flere års skolegang droppe Pisa, hvis de fx er kommet til landet næsten uden skolegang bag sig.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Expressen.se: Sveriges PISA-framgång bygger på falska siffror

Powered by Labrador CMS