Udskoling
0   5

»Jeg glæder mig til at grine med dem og lave jokes om denne her skøre tid«

Efter to måneder med nødundervisning hjemme kan de ældste klasser komme tilbage i skole. Gitte Ladegaard og Lynne Gilberg har sommerfugle i maven over det snarlige gensyn med deres elever: De glæder sig vildt, men er bekymrede for logistikken.

Det bliver godt. Lærerne i udskolingen ser frem til, at de fra næste uge igen kan sige rigtig godmorgen til eleverne i 6.-10. klasse. »Jeg glæder mig til at se dem i øjnene og snakke rigtigt med dem. Og så er jeg kørt lidt sur i den digitale undervisning, og det tror jeg også, at eleverne er«, siger dansklærer i 7. klasse på Absalons Skole i Roskilde Lynne Gilberg. Hun mener, at det er rigtig godt for de store elever, at de kommer tilbage nu, frem for hvis det først var blevet efter sommerferien. »Der vil være meget mindre af de sociale ting tabt på denne måde«, siger Lynne Gilberg. »Eleverne er i en alder, hvor de er i en rivende udvikling. Der kan ske meget bare i en sommerferie. Det er ikke som de små, der løber ud og leger og finder sammen igen«.

Hos Gitte Ladegaard, der underviser i dansk, tysk og engelsk i 7. og 8. klasse på Nordskovskolen i Haslev, er reaktionen på genåbningen af skolen for de ældste elever den samme.

Artiklen fortsætter under banneret

»Bare det at se dem og være i samme rum. Jeg glæder mig til at grine med dem og måske lave jokes om denne her skøre tid. Og til at se deres indbyrdes samspil. Hele det fællesskab, der er, når man er i samme rum, det bliver fedt at komme tilbage til. Det er der ingen tvivl om«, siger hun.

Trivsel frem for faglighed

I dagene op til statsministerens besked om, at der nu er grønt lys for at åbne skolerne fuldt op, viste flere undersøgelser, at hjemmeundervisningen i stigende grad er begyndt at gå ud over elevernes trivsel og motivation.

I en undersøgelse, som Danmarks Lærerforening har gennemført blandt sine medlemmer, svarede 58 procent af de godt 2.000 adspurgte lærere, at de har elever, der ikke deltager i nødundervisningen. Det er fortrinsvis elever med faglige og sociale udfordringer, lærerne oplever ikke at have kontakt til.

Samtidig svarede halvdelen af eleverne i en anden ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, at de ikke føler sig glade. 92 procent savner klassekammeraterne, mens 70 procent savner den normale undervisning.

Begge lærere er enige om, at der til at begynde med bliver mere brug for trivselsarbejde end for faglig opsamling, når de ser deres elever igen.

»Vi skal ikke tro, at vi bare kan køre på fra første øjeblik. Der er ingen tvivl om, at vi skal have samlet op på denne her periode og sikre os, at de kommer godt i gang med den sidste del af skoleåret. En del af dem vil komme tilbage med et behov for at snakke om deres bekymringer og måske også om, hvad der har været godt«, siger Gitte Ladegaard, der ikke er bekymret for et fagligt efterslæb:

»Relationerne og trivslen er vigtigere at sætte fokus på, hvis du spørger mig. Både lærerne og eleverne yder hver dag deres bedste, så de huller, der måtte være, skal vi professionelle lærere nok få lukket«, siger hun.

Lynne Gilberg glæder sig især til at få mulighed for at hjælpe eleverne på en anden måde, end hun kan gennem onlineundervisningen.

»I klassen kan jeg gå rundt og se, om de er godt i gang med opgaverne, i stedet for at de skal henvende sig til mig. Det er der mange, som ikke gør, og så får de ikke den hjælp, de har brug for«.

Hun synes, at den digitale kontakt til eleverne har været nogenlunde stabil under den digitale nødundervisning, men skrøbelig og med naturlige begrænsninger.

»Jeg kan skrive og tale nok så meget over videokonference, men hvis de ikke svarer, er det svært for mig at hjælpe dem. Hvis en elev for eksempel har misforstået en opgave, opdager jeg det først, når den er afleveret«, siger hun og tilføjer:

»Der er nogle udsatte unge, som har svært ved at dukke op til møderne, for det trækker en del mere i dem at skate med deres venner. De har ikke det faste holdepunkt, de normalt har i skolen«.

Vil der være plads nok?

Alligevel er det med lidt blandede følelser, at både Lynne Gilberg og Gitte Ladegaard nu venter på at høre, hvordan deres skoler vil åbne for udskolingen. For hvordan skal det dog kunne lade sig gøre?

»På den ene side synes jeg, at det er dejligt, at de kan komme tilbage og opleve fællesskabet, som jo er super vigtigt. På den anden side tænker jeg, at logistikken omkring det bliver en kæmpe opgave«, siger Gitte Ladegaard.

På hendes skole i Haslev vil der kun være plads til udskolingselever, hvis der kommer nogle lempelser i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for afstand mellem eleverne. Det samme gør sig gældende for Lynne Gilberg i Roskilde:

»Jeg glæder mig helt vildt til at se dem og til, at de ser hinanden. Så vi finder en løsning på pladsproblemet - det skal vi«.

»Det værste, jeg kan forestille mig, er, hvis det bliver sådan, at de skal gå i skole fra klokken 13 til 17 hver dag. Det får de ikke en god rytme af, og det vil blive en stor belastning for deres familieliv. Men hvis det ikke kan være anderledes, kan det nok gå, at de kommer om eftermiddagen«.

Gitte Ladegaard er også klar på, at hun måske også kun kan være sammen med de store elever i et begrænset antal lektioner:

»Det er bedre end ingenting. Jeg kan godt se værdien af at mødes for eksempel to gange to timer om ugen og få talt sammen, få grinet, brokket sig - alle de følelser. Det vil være godt givet ud«.

Efter redaktionens slutning af denne artikel blev de nye afstandskrav for skolerne meldt ud. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ