Corona
0   31

Aarhus-skoler sender motivationsbrev til forældre: "Skolen har brug for jeres hjælp"

En skoleleder i Aarhus rækker nu ud til familierne og bl.a. lokale somaliske foreninger i forsøget på at få alle til at deltage i hjemmeundervisningen.

Flere lærere beretter i dag på folkeskolen.dk om udfordringer med at få de fagligt svage elever fra socialt udfordrede familier til at levere en indsats hjemmefra, mens skolerne er lukkede. Lærerne fortæller samtidig, at de har overhovedet at komme igennem til familierne.

Tovshøjskolen og Ellekærskolen i Aarhus forsøger sig nu med et brev til elevernes forældre, hvori skolelederen påpeger, at nødundervisningen ikke er lig med ferie.

"Med brevet vil jeg gerne opnå, at forældrene påtager sig ansvar omkring skolearbejdet. Jeg talte i dag med en mor, der var blevet fortalt af sin dreng, at han ikke havde lektier for. Så måtte jeg påpege, at han har lektier for hver eneste dag", fortæller skoleleder Helle Mønster til folkeskolen.dk

Hun oplever dog ikke, at problemet med 'fraværende' elever og forældre har været stort.

Artiklen fortsætter under banneret

"Overhovedet ikke. Det er fordi perioden med skolelukning er blevet forlænget. Og det skyldes, at jeg havde et indtryk af, at nogle få elever ikke passede deres skole lige nu".

I 2019 blev det besluttet, at Tovshøjskolen og Ellekærskolen skal lægges sammen. Det sker som følge af, at der de kommende år skal omdannes mange boliger i de nærliggende områder i Gellerupparken og Bispehaven, der begge er på Transport- og Boligministeriets liste over "de hårdeste ghettoområder".

Tæt samarbejde med lokalmiljøet

Aarhus-skolerne arbejder tæt sammen med forskellige lokale foreninger som en strategi for at engagere alle familier til at prioriterer nødundervisningen.

"Vi har aktiveret hele området i både Gellerup og Bispehaven med henblik på, at vi skal have kontakt til forældrene", siger skoleleder Helle Mønter.

"Vi har nogle resursepersoner, som er meget behjælpelige med at aktivere forældrene, og jeg er gennem en fra Bydelsmødrene blevet kontaktet i dag med henblik på at sætte en far i forbindelse med nogle lærere. Folk er meget opmærksomme på det ude i området".

Andreas Skovse, lærer på Tovshøjskolen, er én af lærerne, der har fortalt folkeskolen.dk, at det har været svært at komme igennem til nogle elevgrupper. Han tror samtidig på, at løsningen kan være at henvende sig til familierne på andre platforme end eksempelvis Aula:

"Det er vigtigt at etablere netværket. Særligt kan jeg se, at de somaliske familier har et stærkt og velfungerende netværk, som vi skal tappe ind i nu", siger han og vurderer, at en tredjedel af eleverne, han underviser, har somalisk baggrund.

Somalisk far: "Brevet vil hjælpe"

Abdi Mohamed er far til fire børn på Tovshøjskolen. Han er medlem af Baba, en forening for fædre. Derudover er han med i to somaliske foreninger i Aarhus, og så er han skolebestyrelsesmedlem.

Abdi Mohamed forsøger at engagere andre somaliske forældre til at tage skolearbejdet seriøst.

"Min opgave er nu at formidle til de forældre, der ikke har forstået skolens kontakt indtil videre. Jeg laver opslag i en Facebook-gruppe for forældrene, hvor jeg også oversætter til somalisk", siger han.

"Jeg tror, brevet kommer til at hjælpe meget. Når skolen sender et brev ud, ved forældrene at det er alvorligt. De opfatter brevet som en meget vigtig meddelelse".

Han peger samtidig på, at der blandt nogle af de somaliske forældre er opstået en misforståelse. De har ikke været klar over, at hverdagen med skolearbejde fortsætter, selvom børnene ikke er på skolens matrikel i fysisk forstand.

"Nogle tror, at det er samme situation som under lockouten i 2013. Der er sket en misforståelse. Men nu har vi fortalt dem, at situationen er helt anderledes end dengang", slår han fast og uddyber:

"Misforståelsen skyldes selvfølgelig også, at nogle forældre har svært ved at forstå det danske sprog - mens andre skubber ansvaret fra sig".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
606 andre er allerede tilmeldt
Nyhed: Nyt fagligt netværk

NYHED! Vidste du, at du lige nu læser på Folkeskolens helt nye faglige netværk Dansk som andetsprog?

Tilmeld dig netværket og få en mail med ny faglig viden, forskning og erfaringsdeling.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.