”Det er en øvelse i, at færre mennesker bliver marginaliseret i vores samfund – at flere mennesker får et bedre liv”, sagde professor og formand for Reformkommissionen Nina Smith, da hun tirsdag formiddag præsenterede tredje og sidste rapport.

Hun slog også fast, at de forslag, der er at finde i rapporten, ikke primært er en øvelse i at øge arbejdsudbuddet, selv om det måske kan øges lidt, hvis man følger alle anbefalinger.

Kommunen og erhvervslivet skal gribe de skoletrætte elever

Knap 20 procent af en ungdomsårgang kommer aldrig rigtig videre efter grundskolen, og den gruppe er en af rapportens fem fokuspunkter.

Og det er ikke en udfordring, eksperterne bag rapporten mener, at skolen kan løfte. Eller skal løfte, for den sags skyld.

I stedet opfordrer de kommunerne til at arbejde med en såkaldt Ungegaranti, som skal hjælpe de unge i gang med uddannelse eller arbejde, når folkeskoletiden er overstået.

Og så kan kommunerne i samarbejde med civilsamfundet, herunder ikke mindst erhvervslivet, hjælpe de unge i gang med at finde et arbejde, også selv om det måske kun kan være få timer om ugen.

Sagen er nemlig dem, at en god tredjedel af de unge, som ikke kommer videre efter grundskolen, døjer med komplekse udfordringer, for eksempel have svage faglige forudsætninger og en psykiatrisk diagnose, som depression, angst, OCD, spiseforstyrrelser, ADHD eller personlighedsforstyrrelser.

En lille tredjedel har tilsyneladende kun en enkelt udfordring. Det kan være dårlige folkeskolekarakterer, manglende afgangsprøve fra 9. eller 10. klasse eller en psykisk diagnose.

For den sidste lille tredjedel gælder tilsyneladende, at de hverken synes at være fagligt svage eller at have alvorlige sociale eller sundhedsmæssige udfordringer.

Lønseddel som løftestang

”Virksomheder og civilsamfund har blandt andet den kvalitet, at de ikke er systemet, og at de ofte kan træde til og tilbyde noget helt andet, når kommunen ikke kan”, står der i rapporten.

På pressemødet understregede eksperterne i kommissionen gentagne gange, at en "rigtig lønseddel" fra en "rigtig arbejdsplads" var omtrent den bedste sociale løftestang. Også selv om fuldtidsbeskæftigelse ikke er mulighed.

”Det er sådan set lige meget, om du kun kommer fem eller ti timer i beskæftigelse, så har det allerede en fordel”, sagde professor Philipp Schröder fra Reformkommissionen ved dagens præsentation.