"Hele kanon-projektet vækker mindelser om, hvorledes magthavere i det hedengangne Sovjet - og i lidt afbleget form i dagens Rusland - har forsøgt og forsøger at styre synet på historien, med mildt sagt ubehagelige følger for dem, der ikke retter ind" skrev John H. Lind, historiker, dr.phil,  i august 2006 om historiekanonen. Og han var langt fra alene med sin frygt.

Selv nu, efter 10 år med kanon, har debatten ikke lagt sig. Så sent som i april skældte forfatter og debattør Knud Romer historie-kanon huden fuld her på folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag

Kanonmaterialer på vej ud

På et punkt har historiekanonen dog haft stor betydning, mener Dennis Hornhave Jacobsen. Nemlig i forhold til, hvad der bliver udgivet - og solgt - af undervisningsmateriale. I kanonens første år udkom flere bogserier med udgangspunkt i kanon, blandt andet fordi de eksisterende historiesystemer ikke nødvendigvis havde punkterne indarbejdet.

"De systemer var desværre med til at understøtte lærernes oplevelse af, at kanonpunkterne var tænkt som indhold og ikke som nedslag til at styrke elevernes kronologiske overblik."

Forlagsredaktør Anne Lisbeth Olsen fra forlaget Alinea har stået bag sådan en serie, og hun bekræfter at kanonmaterialerne i en periode var en god forretning for forlagene. Men det er et overstået kapitel:

"Vi har ikke noget nyt kanonmateriale på vej. Stoffet bliver integreret i vores almindelige historiesystemer og -portaler. Men ikke på en måde, hvor det fylder det hele" siger hun. "Vi siddet i øjeblikket og arbejder på et nyt historiesystem, og her vil kanonpunkterne blive integreret både i bøgerne og på websiden. Men ikke som selvstændige udgivelser", siger hun.