"Danske børn klarer sig for dårligt i internationale test af regning og skrivning, og i et dannende åndsfag som historie er vi vidne til nye generationer af historieløse. Vi må derfor genoprette børns færdigheder og styrke deres tilegnelse af kundskaber", lyder det fra folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen i et nyt udspil.

Dansk Folkeparti vil indføre obligatorisk pensum og karakterer fra 4. klasse

Folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen vil gå til forligskredsen med et forslag om, at en ekspertgruppe nedsat af partierne skal udarbejde pensumlister. Dette pensum skal udgøres 75 procent af indholdet i 'nøglefagene'.

Publiceret Senest opdateret

"Det er jo paradoksalt. Gymnasiet har lærere, der er bedre uddannet end folkeskolens, men de følger et pensum. De har frihed til, hvordan de vil undervise, men meget af det faglige er udpeget. Hvis man kan der, hvorfor så ikke i folkeskolen, hvor det er så vigtigt?", siger Dansk Folkepartis folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen i dag til Skolemonitor i forbindelse med, at partiet lancerer et folkeskoleudspil, der skal indføre en obligatorisk national undervisningsplan i skolen.

Folkeskolen.dk har kigget i udspillet, 'Vores børn skal lære noget'. Som det kendes fra angelsaksiske skolesystemer vil Dansk Folkeparti altså indføre et nationalt curriculum, som alle landets folkeskoler skal være obligatorisk at undervise i. Dette kernepensum skal udgøre 75 pct. af indholdet i fagene. På den måde vil kommende generationer af danskere få en fælles reference, "i en verden, der bliver stadig mere globaliseret, er det afgørende, at vi ved, hvem vi er".

Politisk har man hidtil fokuseret på folkeskolens rammer mere end dens indhold:

"Vi skal have fokus tilbage på indholdet frem for folkeskolereformens fokus på form. I Dansk Folkeparti er vi trætte af reformpædagogikken, og vi savner kundskaber og respekt for fælles normer og autoriteter", lyder det i udspillet.

Færdigheder frem for kompetencer

"I Danmark fungerer det på den måde, at lærere er forpligtet på at følge Fælles Mål samt læseplaner og undervisningsvejledninger udstukket af Børne- og Undervisningsministeriet. De danske læseplaner beskriver, hvilke kompetencer den enkelte elev bør bestride på de forskellige klassetrin i folkeskolen. Læseplanerne udstikker dermed ikke retningslinjer for konkret indhold i undervisningen som fx i England. Læseplanen for historie går fx på kompetencer som kronologi og kildearbejde, men nævner ikke noget om, hvilke centrale perioder eller hændelser eleven skal være fortrolig med, når han går ud af folkeskolen. Kompetencer går så at sige på en abstrakt evne, f.eks. 'fortolkning' af H.C Andersens 'Kejserens Nye Klæder' i faget dansk. En færdighed derimod er en konkret evne, eksempelvis at være bekendt med H.C Andersens forfatterskab i perioden romantikken og at forstå periodens betydning for dansk kultur", forklares det i udspillet.

Årtiers socialistiske aftryk og kulturradikale dominans har sat sine dybe spor i en folkeskole, der i stadig mindre grad klæder vore unge på til en verden, hvor et højt kundskabsniveau er en betingelse for at klare sig godt.

Dansk Folkeparti

Her specificeres det også, hvordan det nye curriculum skal blive til: "De enkelte pensumlister skal ikke udformes af politikere, men af fageksperter i nøglefagene. Vi ønsker, at pensumlisterne overlever skiftende røde og blå regeringer, og at folkeskolen kan se sig selv i de nationale rammer. Lærere, forskningen og fageksperter skal være bærende kræfter i udformningen af kernepensumlister".

Et pensumudvalg udpeget af partierne i folkeskoleforligskredsen skal udarbejde lister over fx, hvilke perioder og begivenheder eleven skal undervises i i historie, og hvilke danske litterære perioder og værker, som er centrale i en litterær dannelse af børn og unge.

Listerne skal gælde for en række såkaldte nøglefag - de 'bløde' er dansk, historie, kristendomskundskab, samfundsfag og sprogfag og de 'hårde' matematik, fysik, kemi, geografi og biologi.

Metodefriheden skal bevares og styrkes

Men det er kun pensum i fagene, partiet vil have fastlagt i nationale planer. Måden lærerne arbejder med pensum på, er op til lærerne selv. Faktisk er målet, at lærernes og skolernes pædagogiske og didaktiske metodefrihed vil blive underbygget af det nye kernepensum.

Også læreruddannelsen skal justeres, så der i højere grad fokuseres på viden, færdigheder og kundskaber ud over de didaktiske og pædagogiske discipliner.

Powered by Labrador CMS