Fra og med dette skoleår er historiekanonen i folkeskolen blevet udvidet med to nye punkter. Det blev endeligt bekræftet kort før sommerferien. Den ene tilføjelse har fået stor opmærksomhed, den anden knapt så meget.

Som varslet, da regeringen fremsatte sin handlingsplan mod antisemitisme i januar 2022, er Holocaust under stor bevågenhed blevet et punkt på kanonen.

Efter en noget længere proces er også Rigsfællesskabet blevet indlemmet på listen over historiske emner, alle elever skal stifte bekendtskab med.

Det blev varslet i forbindelse med forhandlingerne om finansloven i 2018 og aftalt af folkeskoleforligskredsen i februar 2019.

Alligevel møder formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos) Jakob Ragnvald Egstrand jævnligt kollegaer, der er overraskede over den nye tilføjelse.

”De har godt hørt om kanonpunktet om Holocaust, for det har der været skrevet meget om i medierne. Det har der ikke rigtig om punktet om Rigsfællesskabet”, siger han.

For Falihos selv har punktet om Holocaust også fyldt mest. Her har foreningen nemlig haft to medlemmer med i det kanonudvalg, der har skulle komme med anbefalinger til, hvordan punktet konkret skulle integreres i kanonen.

I udvalget, der har skulle løse samme opgave omkring tilføjelsen af Rigsfællesskabet, har foreningen ikke været repræsenteret. Faktisk har der ingen praktikere været med i udvalget.

Det synes Jakob Ragnvald Egstrand er ærgerligt.

”Vi har haft mulighed for at afgive høringssvar. Og der giver vi faktisk udtryk for, at det er et spændende punkt med interessante muligheder”, siger han og tilføjer:

”Men vi ville gerne have budt ind i drøftelserne i udvalget med betragtninger om balancen i punktet. Hvor det skulle indgå i rækkefølgen af punkter på kanonen. Hvilke problemstillinger i relation til Rigsfællesskabet, der er velegnede at arbejde med i skolen”.

Ingen praktikere i udvalg

Børne- og Undervisningsministeriet bekræfter over for folkeskolen.dk/kulturfag, at der ikke har siddet praktikere med i kanonudvalget for Rigsfællesskabet. Ministeriet er dog ikke vendt tilbage med svar på spørgsmålet om, hvorfor det ikke har været prioriteret.

Udvalget har bestået af leder af videncenteret HistorieLab Peter Yding Brunbech, seniorforsker Jette Arneborg fra Nationalmuseet, specialkonsulent Jens Heinrich fra Grønlands repræsentation i København og chefredaktør Sigfríður Sólsker fra Nám, der er national udbyder af undervisningsmidler til det færøske skolesystem.

Selvom Jakob Ragnvald Egstrand generelt er positivt indstillet over for de to nye tilføjelser til kanonlisten og ikke mindst de tværfaglige muligheder, de rummer, ser han generelt en tendens til, at kanonlisten politiseres.

”I den politiske debat om indholdet af folkeskolens fag, har historie med afstand været det fag, der har stået mest for skud. Tag bare debatten om at kanonisere Muhammed-krisen”, siger han.

Det skyldes, at historie er et af de få fag, der rent faktisk har specifikke indholdsområder, der kan påvirkes fra politisk hold, mener han.

”De har opdaget, at her er der et konkret indhold, man kan skrue på og styre med. Og der er historiefaget helt særegent”, lyder det fra Jakob Ragnvald Egstrand.

Men han mener også, at politikerne har misforstået, hvor meget indflydelse kanonlisten egentlig har.

”Det lader til, at nogle af dem tror, den er tiltænkt at være en række af selvstændige emner. Men den er jo nærmere tiltænkt at være en knagerække af begivenheder, eleverne kommer forbi og som kan hjælpe dem med at skabe en kronologi”, siger Falihos-formanden.

Oppe på 30 punkter

Med de to nye tilføjelser tæller kanonlisten 30 punkter. Efterhånden er listen så lang, at det stresser mange historielærere at skulle forbi dem alle, mener Jakob Ragnvald Egstrand.

”Mange af punkterne er i og for sig fine, og vi er tilhængere af, at der skal være noget centralt. Men det er en lang liste for et fag med lavt timetal”, siger han og tilføjer:

”Nogle af punkterne – for eksempel Holocaust – havde vi alligevel berørt. Andre tror jeg, man berører ganske overfladisk bare for at kunne krydse det af”.

Det er vel ikke et dansk fænomen, at politikerne har øje for historiefaget?

”Bestemt ikke! Men man kan sige, at målene for faget, som de er skruet sammen lige nu, er kompetence- og ikke indholdsmål. I andre lande har man en curriculum-tankegang”, siger Jakob Ragnvald Egstrand og tilføjer:

”Det synes jeg ikke afspejler sig i debatten om historiefaget herhjemme. Den handler rigtig meget om kanonpunkter og meget lidt om, hvilke kompetencer man skal lære”.

Kontrasten er tydelig, hvis man sammenligner med et fag som dansk, mener Jakob Ragnvald Egstrand.

Her er der også en kanonliste med forfattere, men den offentlige debat drejer sig om, hvorvidt eleverne kan læse, snarere end hvad de læser. Eller sagt på en anden måde: Om kompetencer frem for indhold.

”Det har aldrig været vigtigere, at eleverne har kildekritiske kompetencer, end nu hvor nettet flyder over med fake news og deep fakes. Men det diskuteres slet ikke i samme omfang, hvordan historiefaget kan bidrage til det, som hvad der skal på kanonen. Det er interessant”.