Fra dette skoleårs start har to nye punkter fundet vej til folkeskolens historiekanon, der nu tæller 30 punkter. Men spørger man Lasse Christensen og Philip Roy Westphal er det på tide, at den får et grundigt eftersyn.

Det skriver de i deres bacheloropgave i historie fra læreruddannelsen, der netop er blevet kåret til årets bedste af HistorieWeb.

Valget af emne kom fra oplevelser, de to prisvindere havde i deres praktik. Her stod kanonpunkterne ofte i vejen for at gøre undervisningen motiverende for eleverne.

”Jeg har for eksempel oplevet, at det var utrolig besværligt for eleverne at relatere Kalmarunionen til noget som helst i deres eget liv. Vi så en udfordring med de punkter, der er på kanonlisten og ville gerne rykke lidt ved forståelsen af dem”, siger Lasse Christensen til folkeskolen.dk/kulturfag.

Opgavens titel er ’Identitetsdannelse i et flerkulturelt klasserum’. Og udfordringerne med kanonlisten bliver kun større, når eleverne har forældre, der ikke er vokset op i Danmark, fortæller Lasse Christensen.

Lærerne har brug for en rettesnor

Lasse Christensen og Philip Roy Westphal har i deres opgave interviewet historielærere og lavet spørgeskemaundersøgelse blandt elever.

Og flere af lærerne giver udtryk for, at det er godt med en rettesnor for indholdet i undervisningen.

I stedet for den eksisterende historiekanon bestående af specifikke historiske nedslag foreslår Lasse Christensen og Philip Roy Westphal derfor en kanon bestående af temaer.

De kunne for eksempel være ’migration og kulturmøder’, ’krig og konflikter’, ’teknologisk udvikling’, ’køn og ligestilling’ og ’demokrati og politik’.

”Det giver læreren en rettesnor, men giver samtidig meget bedre muligheder for at indrette undervisningen efter den specifikke klasse og de enkelte elever”, siger Lasse Christensen.

En temabaseret kanon vil i højere grad give læreren mulighed for at tage udgangspunkt i noget, eleverne kender fra deres eget liv – og derefter gå i dybden med historiske forhold, påpeger han:

”Der er ikke to klasser eller to børn, der er ens. De har forskellige baggrunde, interesser, familier. Det kræver ekstremt meget af lærerne at relatere hvert enkelte nedslag i den nuværende kanon til noget, der resonerer med den enkelte elevs livsverden. Det er lettere med en temabaseret kanon”.

Et opgør med kanon som national identitetsskaber

Men det er vel et opgør med ideen om en kanonliste, der sikrer, at eleverne går ud af skolen med en vis grad af fælles viden om historien?

”Kanonlisten er sat i verden for at skabe en national kollektiv identitet. Men vores oplevelse er, at det er der ikke så mange elever, der køber ind på. Så det er helt klart et opgør med det. Men samtidig giver vi jo et bud på en ny rettesnor for lærerne”.

Det er 15. gang, HistorieWeb uddeler prisen for årets bedste historiebachelor. Prisen uddeles i samarbejde med Gyldendal og med den følger 5000 kr.

I motivationen for at tildele Lasse Christensen og Philip Roy Westphal prisen hedder det blandt andet, at deres undersøgelse ’inddrager blandt andet sjældent anvendt, men meget relevant forskning samt et imponerende stort empirimateriale’.

Og at tænkningen bag en temabaseret historiekanon ’rummer tydelige perspektiver for fremtiden. Ikke mindst under indtryk af, at alle skolens fag aktuelt og forventeligt står over for gennemgribende læseplansændringer’.