Citat

Frederiksberg-skoleleder skal stå i spidsen for Høje-Taastrups projektbaserede læring

Publiceret Senest opdateret

I syv år har Lise Ammitzbøll la Cour været skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg, der arbejder med tværfaglige projekter gennem det meste af skoleåret. Men 1. marts tiltræder hun som centerchef for Høje-Taastrup Kommunes nye Center for Skole og PPR og skal dermed stå i spidsen for kommunens arbejde med at udvikle Fremtidens Folkeskole, der netop tager udgangspunkt i projektbaseret læring.

Høje-Taastrup Kommune arbejder målrettet på at udvikle en folkeskole, som med afsæt i projektbaseret læring skal styrke elevernes faglige udbytte og deres trivsel og rumme alle børn og unge i stærke fællesskaber.

Jeg glæder mig til at blive en del af Høje-Taastrup Kommunes arbejde med Fremtidens Skole – en spændende og ambitiøs vision, der skal skabe en engagerende og motiverende undervisning for kommunens børn og unge. Den røde tråd i mit arbejdsliv har været et insisterende fokus på, at alle børn skal lære mere, og at vi i folkeskolen skaber de bedste rammer for børnenes læring og trivsel", siger Lise Ammitzbøll La Cour.

”Vi har en vigtig og fornem opgave i at give alle børn og unge de bedste muligheder i tilværelsen. Jeg glæder mig til samarbejdet med Lise Ammitzbøll la Cour, hvor vi skal fortsætte og udvikle arbejdet med at gøre de politiske visioner om Fremtidens Skole til virkelighed i et tæt samarbejde med skoler, lærere, forældre og aktører på skoleområdet”, siger direktør Charlotte Markussen, Høje-Taastryp Kommune, i en pressemeddelelse.

htk.dk: Ny centerchef for skole og PPR