Lige nu: Coronaudbrud på 81 skoler

De nyeste tal fra Statens Serum Institut viser, at 81 grundskoler landet over i øjeblikket har et smitteudbrud. Det svarer til 3 procent af alle skoler og dermed har tallet ligget stabilt de seneste uger. I Kolding åbner skolerne igen på mandag.

Publiceret

Definition af muligt udbrud

Tre eller flere elever med covid-19, indenfor 14 dage, der gårpå samme skole og skoletrin. Udbruddet slutter, når der ikke harværet en ny elev med en positiv SARSCoV-2-test i 14 dage.

Definition af igangværende muligtudbrud:

Mulige udbrud hvor der er set mindst én elev med covid-19indenfor de seneste 14 dage. 

Kilde: SSI.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Statens Serum Institut præsenterede i går den ugentlige oversigt over coronaudbrud på grundskoler. Lige nu er 81 skoler ramt af et smitteudbrud.  

Der er dog fortsat stor forskel på tværs af regionerne i Danmark. Region Hovedstaden topper stadig listen med 37 igangværende udbrud, hvilket svarer til 7 procent af alle grundskoler i regionen. I bunden ligger Region Nordjylland med to skoler, som udgør 1 procent af det samlede antal. 

Nedlukkede skoler

Som folkeskolen.dk tidligere har beskrevet har der været en større nedlukning i Ishøj, Odense og Kolding efter genåbningen for indskolingen 8. februar.

Alle skoler i Ishøj Kommune måtte lukke igen den 12. februar på grund af for høje smittetal, som man frygtede ville komme ud af kontrol. I Odense var smitten centreret i bydelen Vollsmose, og her blev lukket to skoler og alle elever og medarbejdere sendt hjem. Odense ligger i Region Syddanmark, som p.t. er regionen med næstflest smitteudbrud. Det  gælder 22 skoler, som udgør 4 procent af det samlede antal skoler i regionen.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i går besluttet at lukke Charlotteskolen i Hedehusene. Medarbejdere og elever på skolen og den tilhørende fritidsklub er hjemsendt. 

Genåbning i sigte i Kolding

Den 15. februar bragte Folkeskolen.dk nyheden om, at Munkevængets Skole i Kolding blev lukket af Kolding Kommune grundet et større smitteudbrud.

18 elever og 13 ansatte smittet på skole i Kolding 

Senere samme uge blev alle skoler i postnummer 6000 Kolding (rettet kl. 19, red.) lukket, fordi den britiske variant af coronavirus spredte sig hastigt. Nu ser det dog ud til, at alle skoler i Kolding kan åbne igen på mandag efter mere end to ugers nedlukning. Det glæder skoleleder på Munkevængets Skole i Kolding Stine Kirk Jensen:

"Vi håber og regner bestemt med at åbne igen på mandag. Nu er vi nede på ét coronatilfælde dagligt, så vi er lykkedes med at knække kurven".

Læs mere

covid19.ssi.dk: Overvågningsdata