Lektor Stinus Mikkelsen fortæller, at forskningen ikke er entydig, når det handler om, hvorvidt projektpædagogik løfter de fagligt svage elever.
Lektor Stinus Mikkelsen fortæller, at forskningen ikke er entydig, når det handler om, hvorvidt projektpædagogik løfter de fagligt svage elever.

Forsker: Forskningen kan ikke slå fast, om projektpædagogik løfter de svage elever

Tilhængere af ’Fremtidens skole’ i Høje-Taastrup siger, at projektpædagogik er en genvej til at løfte de svage elever. Modstanderne siger, at projektpædagogik kun gavner de stærke. Pædagogisk forsker mener, at begge sider har ret og tager fejl.

Publiceret

FREMTIDENS SKOLE - KORT FORTALt

Projekt 'Fremtidens skole' som grundlag for alle Høje-Taastrupsfolkeskoler udspringer af, at en ny bydel, Nærheden, er underopførelse i kommunen. Byrådet vedtog i 2015, at bydelens skole,kaldet Læringshuset, skulle baseres på en pædagogik, der er stærktinspireret af de amerikanske High Tech High-skoler. Det er enpædagogik, der i høj grad er baseret på projekter,innovation, design thinking, samarbejde og kommunikation.Pædagogikken er tænkt ind i skolens arkitektur.

I forbindelse med vedtagelsen af Høje-Taastrups kommunale budgetfor 2018, besluttede et stort flertal i byrådet, at samme pædagogikskal indføres på alle kommunens folkeskoler. Det blev besluttet, atkommunens skoler skal indføre en didaktik, hvor den største del afundervisningen foregår inden for rammerne af tværfaglige,autentiske og innovative projektforløb, der indtænker det 21.århundredes kompetencer og har en ekstern aftager. Det 21.århundredes kompetencer defineres som samarbejde, kritisk tænkning,kreativitet og kommunikation. Kommunens skoler skal gradvist øgeandelen af undervisning, der lever op til disse krav.

Den lokale kreds af Danmarks Lærerforening har gennem heleforløbet været meget kritisk overfor projektet og især over for, atder efter lærerkredsens opfattelse har manglet inddragelse af detpædagogiske personale i projektet.  

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Sandheden ligger nok et sted midt imellem", svarer Stinus Mikkelsen på spørgsmålet om, hvorvidt projektbaseret pædagogik er velegnet til at løfte fagligt og socialt svage elever.

Han er lektor på UCL og redaktør og medforfatter på bogen Digital Projektdidaktik, som er blevet til på baggrund af et omfattende udviklings- og forskningsprojekt på otte frie grundskoler. 

Stinus Mikkelsen understreger, at han ikke kender til 'Fremtidens skole' i Høje-Taastrup og derfor udtaler sig om projektdidaktik generelt.

"Man skal først om fremmest holde sig for øje, at projektarbejde er mange forskellige ting. Der er store variationer i for eksempel graden af elevselvstændighed og graden af problemorientering. Derudover må man sige, at forskningen på området ikke giver noget entydigt svar. Der er studier, som peger på, at projektarbejde kan fremme faglige og tværfaglige kompetencer for svage elever - men der er også studier, som peger på det modsatte. Projektarbejde kan være meget socialt skævt, og det kan også være meget inkluderende", forklarer han.

LA-kandidat vil stoppe skolepolitisk prestigeprojekt i Høje-Taastrup

Forskning i 'dagligdags projekter' mangler

Stinus Mikkelsen fortæller videre, at der manger forskning, som har beskæftiget sig med 'den daglige' projektundervisning.

"Ofte, når man har undersøgt det, så er det store, forkromede projekter, der er blevet kigget på. Vi ved kun lidt om, hvordan projektbaseret undervisning udfolder sig i den almindelige, grå hverdag. Og der er så den fejlkilde, at resultaterne kan være positive, fordi nu blev der sat fokus på noget, for eksempel at løfte en elevgruppe, og så kunne man se at det virkede. Men måske virkede det bare, fordi man gjorde noget, ikke fordi man brugte en projektorienteret tilgang. Der er jo stort set altid en effekt af at gøre noget, men det siger ikke nødvendigvis så meget om metoden".

Projektarbejde er krævende for underviserne

Men selv om forskningen peger i mange retninger, er det dog muligt at konkludere noget ret sikkert, mener Stinus Mikkelsen.

For eksempel at projektarbejde kræver, at lærerne stilladserer rigtig meget.

"Det kræver utrolig stor omtanke, omsorg og erfaring at støtte især usikre elever", understreger han.

Høje-Taastrup Lærerkreds: Prestigefyldt skoleprojekt er urealistisk

Stinus Mikkelsen mener, at det bør være på baggrund af de konkrete elever, at man finder en balance mellem projektbaseret undervisning og mere traditionel undervisning.

"Og man skal tænke projektarbejde som et kontinuum i stedet for som 'enten eller'. Man kommer ikke uden om mere formidlingsorienteret undervisning, hvis det skal hænge sammen. Det er også erfaringen fra de danske friskoler, som bruger meget projektbaseret undervisning. Jeg tror, det er meget optimistisk at tro, at man kan lave autentiske projekter om alt det, der skal læres i grundskolen. Omvendt tror jeg også, at man kan og bør lave meget mere undersøgende undervisning, end vi gør i dagens folkeskole. Jeg siger ikke, at man bare lige kan gøre det, men man burde lave rammerne, så det kan lade sig gøre".

Børn fra hjem med bogreoler

Stinus Mikkelsen mener, at der godt kan være noget om det, når kritikkere af 'Fremtidens skole' siger, at meget projektorienteret didaktik især gavner det allerede fagligt stærke middelklassebørn fra hjem med fyldte bogreoler.

"Men det kommer meget an på, hvad det for nogle projekter", understreger han og forklarer videre:

"Kritikken af projektbaseret undervisning har blandt andet været, at det er en form for usynlig pædagogik, hvor det betyder utroligt meget, at man kan aflæse de underforståede forventninger. Og det er der nok en tendens til, at middelklassens børn er bedre til end andre, så de har en fordel her, især i boglige projekter. Vi har et ideal om, at den selvstændige motivation driver de her projekter, men det er ikke alle elever, der kan levere den motivation til boglige projekter. Her må det så være underviserens opgave at stilladsere virkelig godt, også selv om det måske bliver på bekostning af noget af elevernes selvstændige arbejde".

Projektarbejde definerer skolen - og de kan ikke forestille sig andet

Der er desuden en vigtig pointe, han er stødt på i sit arbejde med friskoler, som arbejder meget projektorienteret:  

"De oplever, at der er nogle elever, som ikke kan finde sig til rette i den undervisningsform. Som ikke har glæde af at gå på en skole med en sådan undervisning. Der kan en friskole så vælge at sige, at elev må finde sig et andet sted at gå i skole. Men den mulighed har en folkeskole jo ikke".

Brud på folkeskoleloven?

Helt principielt mener Stinus Mikkelsen, at der grund til at råbe vagt i gevær, når skoler pålægges bestemte pædagogiske koncepter udefra.

"Det er lærerne, der har kendskabet til de konkrete elever, og som i øvrigt har det professionelle ansvar for at tilrettelægge undervisningen, så den passer til de elever - i samarbejde med kolleger, forældre og ikke mindst eleverne. Det er kernen i lærernes metodefrihed, som blandt andet har sit udspring i hensynet til eleverne", siger han.

Trods kritik: Udvalgsformand står fast på 'Fremtidens skole'

"Da man i sin tid indførte den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, var det således et brud med lærernes metodefrihed, og jeg vil vove at påstå, at det har været med til at skabe en uheldig formalisering af en bestemt boglig og selvstændighedskrævende projektarbejdsform, som alle elever pinedød skal igennem, og som har nogle af de nævnte uheldige sociale skævheder", siger han og fortsætter:

"Men det er trods alt kun ét lille forløb, og karakteren skal ikke fremgå af afgangsbeviset. Og i folkeskoleloven er det desuden præciseret, at arbejdet med tværgående emner og problemstillinger - for eksempel igennem projektarbejde - er en anledning til at anvende kundskaber og færdigheder, som er lært i den almindelige faglige undervisning, og at de forskellige metoder skal indgå i en vekselvirkning".

Stinus Mikkelsen tilføjer, at folkeskoleloven desuden dikterer, at eleverne skal have mulighed for en alsidig udvikling, herunder ved at møde forskellige metoder og arbejdsformer.

"Det er således temmelig radikalt og et brud med nogle fundamentale principper i dansk skoletradition og folkeskoleloven - hvis man ovenfra pålægger skolen bestemte metoder i størstedelen af undervisningen" siger Stinus Mikkelsen.

Undersøgelse: Målstyringen stresser lærerne og gør undervisningen dårligere

 

Powered by Labrador CMS