I mandags havde Heidi Macdams fra første skoledag som lærer på den lokale friskole på Møn, hvor hun bor. Efter 16 år i folkeskolen har hun lyst til at se, om friskolen kan give hende det meningsfulde og ustressede lærerliv, hun drømmer om.
I mandags havde Heidi Macdams fra første skoledag som lærer på den lokale friskole på Møn, hvor hun bor. Efter 16 år i folkeskolen har hun lyst til at se, om friskolen kan give hende det meningsfulde og ustressede lærerliv, hun drømmer om.

Populær lærerblogger slår op med folkeskolen efter 16 år

Heidi Macdams var udmattet af et intenst arbejdsliv med alt for mange meningsløse ekstraopgaver og lange møder, der lige så godt kunne have været en mail. Da håret begyndte at falde af i totter, besluttede hun at prøve noget andet.

Publiceret Senest opdateret

Heidi Macdams har grydehår. Eller som hun selv siger ”sådan en kæk lille margretheskålsfrisure”.

Den har hun haft siden november, hvor hun besluttede at gøre noget ved det lange hår, der i løbet af et længere forløb med stress var blevet tyndere og tyndere. Det var også på det tidspunkt, at hun faldt over et jobopslag fra den lokale friskole på Møn, der skulle blive hendes vej ud af et arbejdsliv, der føltes som om, at alle opgaver skulle løses med en klods om benet.

De seneste fem år har Heidi Macdams arbejdet på Møn Skole, hvor hun siden 2020 både har undervist i almenklasser og i et mellemformstilbud til elever i 7.-9. klasse, der har kognitive eller store sociale og faglige udfordringer.

”Der er en vanvittig mængde af papirer, der skal udfyldes på de her børn (fra mellemformstilbuddet, red.) og en vanvittig mængde af møder, som man skal gå til. Og oven i det har jeg også siddet til personalemøder og oplæg sammen med resten af kollegaerne fra almenklasserne, som ikke har været relevant for det arbejde, som jeg laver”, fortæller hun.

Når Heidi Macdams kom hjem fra arbejde, var det med en følelse af udmattelse, fordi hun havde ”givet sig selv 300 procent”.

”Men jeg kunne ikke give mindre, end jeg gjorde. Ledelsen erkendte også, at det er hårdt arbejde, men det kunne ikke være anderledes. Så er der jo noget galt”, siger Heidi Macdams.

Hun ved ikke, om det er ledelsen på Møn Skole, kommunalbestyrelsen eller nogen højere oppe i systemet, der er skyld i, at ”tingene ikke kan være anderledes”, fortæller hun. Men siden at man ikke kan klippe håret af en skaldet, som hun siger, så valgte Heidi Macdams altså at forlade den folkeskole, som hun elsker, men ikke længere kunne holde ud at være i.

Slog op med skolen i et afskedsbrev

I langt de fleste år af Heidi Macdams arbejdsliv forestillede hun sig ikke, at hun skulle lave andet end af være folkeskolelærer, og derfor er afskeden også svær.

sin blog på folkeskolen.dk fortæller hun om sit valg. Teksten er skrevet som et afskedsbrev, hvor hun slår op med folkeskolen.

”Min blog er sådan en form for ventil, hvor jeg lufter noget, som er lidt sårbart, og som gør lidt ondt, og jeg havde brug for at få sagt farvel uden vrede. Det her med at være lærer i folkeskolen er jo som et forhold, hvor jeg tager børnenes frustrationer og opture med mig hjem. Det er noget vi bærer med os i hjertet, og derfor gør det også ondt, når vi stopper”, siger hun og opsummerer afskedsbrevets budskab,

”Jeg er blevet slidt op, og jeg kan ikke holde til det længere. Det må du forstå, selvom du har gjort, hvad du kunne”.

Selvom Heidi Macdams ikke ønsker at bebrejde nogen, er hun ikke i tvivl, når man spørger, hvem der allerhelst skulle læse hendes brev.

Heidi Macdams

Heidi Macdams er lærer og meningsdanner og en meget læst blogger på folkeskolen.dk. I dette skoleår var hendes blogindlæg om stress blandt de ti mest læste. Du kan læse hendes aktuelle afskedsbrev til folkeskolen her.

”Det skulle alle undervisningsministre de sidste tyve år. Brevet er til systemet, der har skabt rigtig mange af de her ekstraopgaver. Det er til dem der finder på, at nu kan vi jo også lige…, og nu har vi et regneark…, eller nu har vi det her pædagogiske tiltag. Det er til kommunalbestyrelserne, der lægger opgaverne ned over hovedet på os, så vi ikke selv kan bestemme, hvad der er en god idé, og hvad der virker for os”, siger Heidi Macdams og trækker tråde tilbage til hendes egen situation.

”Jeg synes, at de der mellemformstilbud, som vi havde på Møn Skole er en rigtig god idé, og det er en rigtig spændende måde at arbejde på, men jeg kan ikke arbejde under de strukturelle tiltag, der kommer fra langt oppe i systemet”, siger hun.

Håber på frihed til at lave skole på sin egen måde

I mandags havde Heidi Macdams første arbejdsdag på friskolen Skolen for livet, der ligger på Møn.

”Det er noget af det mest radikale, jeg kunne forestille mig at lave. Jeg er kørt forbi skolen de sidste otte år og har tænkt, ’det er mærkeligt det der nede’. Men så kom der et stillingsopslag i november, og så tænkte jeg, ’nu ser jeg, hvad det her system kan og om mine fordomme trives eller bliver gjort til skamme’”, fortæller Heidi Macdams, der efter de første dage er positiv.

”Indtil videre lader det til, at man her faktisk praktiserer skole på den måde, som jeg synes skole skal laves på, og som jeg faktisk har praktiseret det i mellemformstilbudet, men uden alle de her mange ekstraopgaver, møder og tiltag”, siger hun.

Den skole, hun møder ind på om morgenen, har otte lærere ansat og minder i størrelse om en mindre afdeling på en stor folkeskole, fortæller hun. Elevernes dag er kortere, undervisningen er projektbaseret, og der er hverken nationale test eller afgangsprøver. Og så er der den afgørende forskel fra folkeskolen, at Heidi Macdams' vej til ledelsen og beslutningerne er meget kortere. Håber hun.

”Jeg håber på at opleve den der frihed, man taler så meget om, at man skal give til dem, der står med fingrene i dejen, så de kan gøre det, som de synes er det rigtige”, siger Heidi Macdams.

”I folkeskolen bliver for meget af det, som lærerne på gulvet skal lave, styret for langt væk fra. Jeg kan godt se, at det giver mening at holde de her mange møder, men når der var gået to dage, sad jeg ofte tilbage og tænkte, hvad kom der ud af det? Det er møder for mødernes skyld, der lige så godt kunne have været en e-mail. Den slags går der lang tid med, og den tid bliver taget fra børnene”, siger hun.

Heidi Macdams' farvel til folkeskolen er ikke nødvendigvis den endelige afsked, fortæller hun.

”Jeg har ikke smækket med nogle døre, og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at jeg vender tilbage en dag. Lige nu har jeg sagt til mig selv, at det er ok, at jeg ikke ved det”.

De seneste år i folkeskolen har givet Heidi Macdams en følelse af stress, som hun bærer med sig i hverdagen. Hun har efter eget udsagn ikke ”ligget i fosterstilling” af bare stress, men da det var værst, var hun grådlabil og træt, og havde en konstant fornemmelse af at være bagud. Og så var der det med det lange hår, der begyndte at falde af i totter, og som stadig er noget tyndt, hvis man spørger hende.

”Jeg håber på, at jeg ved at prøve at lave skole på en anden måde kan bevare troen på, at skole kan være rigtig rart og godt og kan laves på en anden måde, end det jeg er vant til”, siger Heidi Macdams.

Og efter at håret er blevet kortere har hun nu også en måleenhed for, om hun trives, fortæller hun.

”Jeg kan jo målbart se, om det får noget fred og bliver lige så tykt, som det var for et par år siden. Det bliver min målbare indikator for om det går godt. Og hvis det bliver ved med at være sådan noget fesentyndt noget, så kan det godt være, at jeg skal få et arbejde hos en bager eller sidde i kassen på et tidspunkt”, griner hun.

Heidi Macdams fortsætter med at blogge på folkeskolen.dk, lover hun.

”Jeg fortsætter med at rapportere om, hvad der sker ude i virkeligheden. Det bliver bare ikke fra virkeligheden i folkeskolen”.

Powered by Labrador CMS