Hverken Monica Lendal Jørgensen fra Frie Skolers Lærerforening eller Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening mener, at en spørgeskemaundersøgelse kan give et korrekt indtryk af grundskolerne i dag.

Ministeriet åbner skolepanel: Lærerforeninger tvivler på metoden

I 2024 begynder Børne- og Undervisningsministeriet at indsamle viden om de danske grundskoler gennem et såkaldt grundskolepanel. Men Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening finder det problematisk, at det er ministeriet selv, der kommer til at stå for undersøgelserne. 

Publiceret Senest opdateret

Næste forår får 200 folkeskoler og 100 frie skoler en invitation til at deltage i en ny, stor dataindsamling.

Dataindsamling kaldes for Grundskolepanelet og skal være ”en ny kilde til vigtig og anvendelig viden om, hvordan grundskolen, dvs. både folkeskolen og frie grundskoler, udvikler sig”, skriver børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i et brev til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Udenfor Christiansborgs mure er begejstringen for Grundskolepanelet dog mindre. Både Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening er bekymret for, om en spørgeskemaundersøgelse er den rigtig måde at få et indtryk af, hvad der foregår ude på de danske skoler.

Grundskolepanelet

Initiativet til Grundskolepanelet blev taget i en bred politisk aftale fra 2019. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) oplyser, at panelet er blevet forsinket først af coronapandemien og siden af arbejdet med at pilotteste spørgeskemaundersøgelsen mv. Panelet etableres derfor først i 2024.

Det kommer til at bestå af 200 folkeskoler og 100 frie skoler. Skolerne bliver udvalgt tilfældigt og det bliver frivilligt, om skolerne har lyst til at deltage.

Grundskolepanelets første dataindsamling forventes at blive gennemført fra februar til marts i 2024. Planen er at indsamle ny viden om grundskolen hvert andet år.
Grundskolepanelet skal følge skolernes perspektiver indenfor tre temaer: Praktisk og motiverende undervisning, inkluderende læringsmiljøer for alle elever og frihed, ledelse og profession.

Stuk oplyser til Folkeskolen, at det er planen, at Grundskolepanelet kan bruges til at analysere forskelle mellem folkeskoler og frie grundskoler, hvor det vil kunne give relevant viden.

Den årlige undersøgelse ”Kortlægning af sene skoledage” bliver i samme omgang nedlagt. I stedet vil Børne- og Undervisningsministeriet kortlægge udbredelsen af og årsager til sene skoledage gennem Grundskolepanelet.

”Vi mener ikke, det er en god idé, og det har vi også gjort klart over for ministeren. For det første er vi kritiske over for metoden. Skolens undervisningspraksis er nemlig alt for kompleks til at kunne indfanges af et spørgeskema. Det bliver simpelthen for overfladisk. Og vi er også skeptiske over for at tro, at svarene vil være repræsentative for skolerne på landsplan”, skriver formand for Danmarks Lærerforenings Undervisningsudvalg Regitze Flannov til folkeskolen.dk.

”Vi har efterhånden rigtigt mange analyser, inspirationskataloger og rapporter. Vi mangler ikke mere viden. Vi mangler at gøre vores viden operationel. Og vi mangler investeringer i folkeskolen, der gør det muligt at handle på den viden, vi allerede har”

Spørgeskemaet er lavet til folkeskoler

Formand for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen, mener, at Grundskolepanelet er bygget for meget op omkring, hvordan folkeskolen er organiseret. Det gør det meget svært at få data, der kan fortælle noget om forholdene på de frie skoler.

”Spørgsmålene tager blandt andet afsæt i folkeskolens fagrække. Men der findes mange frie skoler, der bygger på andre fagrækker og værdier end folkeskolens”, siger hun.

Ideen om, at 100 frie skoler skal deltage i undersøgelsen, gør også Monica Lendal Jørgensen skeptisk.

”Det svarer til omkring en femtedel af de frie skoler i Danmark. Jeg er ikke sikker på, at man kan få så mange skoler til at engagere sig i dataindsamlingen, hvis de ikke kan se, hvad de får ud af at deltage”.

Modsat Danmarks Lærerforening mener Monica Lendal Jørgensen, at politikere, forskere og foreninger har et behov for viden og data om den danske grundskole. 

”Men den her form for spørgeskemaundersøgelse bliver for fintmasket til at kunne rumme de frie skoler. Jeg tror til gengæld, at rigtig mange af vores frie skoler ville have nogle interessante bidrag, hvis undersøgelsen også indeholdt et kvalitativt element”. 

Ministeriet glemmer armslængdeprincippet

Begge lærerforeninger kritiserer også, at det er ministeriets Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (Stuk), der skal stå for dataindsamlingen til Grundskolepanelet.

”Hvorfor får Stuk ikke uafhængige forskningsinstitutioner til at stå for undersøgelsen? Vi mener, at ministeriet bør holde sig ude af det her og overholde armslængdeprincippet. Det vil gøre den viden, der kommer frem, mere legitim”, svarer Regitze Flannov.

”Med Sammen om Skolen blev vi enige om at udvikle skolerne på en ny og tillidsbaseret måde. Grundskolepanelet er et skridt i den forkerte retning, hvor man flytter dialogen om skolen over i et reducerende spørgeskema frem for at tage den i et dialogbaseret forum, hvor man tager ansvar for skolen sammen”.

For Monica Lendal Jørgensen er det særligt problematisk, fordi Stuk også er den myndighed, der fører tilsyn med skolerne.

”Med det oplæg og de temaer, som Grundskolepanelet skal indeholde, kan man godt få en fornemmelse af, hvad ministeriet synes god undervisning er. Derfor er det ikke særligt hensigtsmæssigt, at det er Stuk, der laver spørgeskemaet”, siger hun

”Vi vil gerne have mere viden om de frie skoler, men det skal være med et formål om at udbrede viden og dele erfaringer. Vi skal ikke sende et spørgeskema ud for at kontrollere og ensrette skolerne”.

Folkeskolen har kontakt Børne- og Undervisningsministeriet for at få en kommentar fra  undervisningsminister Mattias Tesfaye, men han har ikke haft mulighed for at medvirke.