Næsten 28.400 læreruddannede i den erhvervsaktive alder arbejder lige nu uden for folkeskolen. 11.500 af dem har ikke forladt skoleverdenen, men er blevet ansat på en af landets frie grundskoler, og det tal stiger år for år. I modsætning til folkeskolen oplever de frie grundskoler ikke problemer med at rekruttere uddannede lærere, på trods af at lønnen som udgangspunkt er lidt lavere.

En af dem, der har taget turen fra folke- til friskole, er Rune Carlsen. Han er i dag viceleder på Poulstrup Friskole i Hjørring Kommune og har ingen planer om at vende tilbage til den offentlige grundskole – ikke medmindre der sker store forandringer i måden, folkeskolen drives på.

“Jeg var sindssygt glad for at være i folkeskolen i mange år”, fortæller Rune Carlsen. Han havde arbejdet syv år som lærer på Hedegårdsskolen i Brønderslev, da han blev lockoutet i april 2013.

Forsker: Lærere bliver i jobbet for eleverne

“Jeg oplevede lockouten og reformen som et angreb mod min profession – at der blev sagt, at vi ikke var dygtige nok, og vi lavede ikke vores arbejde. Retorikken mod lærerne ødelagde min arbejdsglæde, jeg brændte ikke for at arbejde for nogen, som ikke havde tillid til mig. Jeg skulle væk fra folkeskolen, men jeg ville gerne stadig blive i skoleverdenen. Så var det jo nærliggende at prøve de frie grundskoler”.

Rune Carlsen: Lønnen er ikke det vigtigste

I kølvandet på folkeskolereformen lukkede en del folkeskoler i Rune Carlsens kommune, og hvor de havde været, opstod nye friskoler. Det var på en af dem, Rune Carlsen fik job, først som almindelig lærer og senere souschef. Efterhånden som skolen voksede, blev der mere ledelsesmæssigt arbejde, som han påtog sig sammen med titlen som viceleder. Det har han ikke fortrudt.

“Her får jeg alt det bedste fra ‘den gamle folkeskole’ blandet med det bedste fra friskoleverdenen. Der er ikke langt fra top til bund på sådan en lille friskole, som jeg er på, der er højt til loftet, og lærerne har medbestemmelse. Vi kan gøre tingene sådan, som vi synes, det er bedst. Hvis vi vil bruge 10.000 kroner på et eller andet projekt, så finder vi pengene og gør det. Der er ikke fem led højere oppe, vi skal spørge først. Der er kort fra tanke til handling på sådan en lille friskole”.

På trods af at Poulstrup Friskole ikke kan matche lønnen i folkeskolen, har de ikke manglet ansøgere, når de har slået stillinger op. Ofte er der mellem 50 og 70 interesserede til hver ledige lærerstilling. Og Rune Carlsen selv vurderer, at han ville tjene 5.000-6.000 kroner mere om måneden som afdelingsleder på en folkeskole; men det lokker ikke.

“Jeg vil hellere fløjte til og fra arbejde end at tjene flere penge”, siger han.

Erik Mungsfeldt gik fra privat- til folkeskole

Lærer Erik Mungsfeldt har taget turen den modsatte vej. Han startede sin lærerkarriere på Kvikmarkens Privatskole i Gladsaxe, som er en af Københavns omegnskommuner. For halvandet år siden skiftede han til Vadgård Skole, en folkeskole, som ligger mindre end en kilometer fra hans gamle arbejdsplads. Det har han ikke fortrudt.

“Jeg har i hvert fald ikke mindre arbejdsglæde nu, end før jeg skiftede, tværtimod”, understreger han.

Og heller ikke for Erik Mungsfeldt handler det om pengene, selv om han da ikke er ked af, at han i folkeskolen tjener omkring 1.000 kroner mere om måneden end i privatskolen.

“Når jeg gik efter en folkeskole, var det først og fremmest for at prøve noget nyt og anderledes. Jeg ville gerne have elever med større diversitet, som mere reelt afspejlede samfundet. Eleverne her har forskellig hudfarve, religion og socioøkonomisk baggrund”, fortæller Erik Mungsfeldt.

I den 6.-klasse, hvor Erik Mungsfeldt har de fleste af sine timer, er omkring 50 procent af eleverne tosprogede. Det giver nogle udfordringer i specielt dansk, men også andre fag. Udfordringer, som han ikke oplevede på privatskolen.

“Diversiteten blandt eleverne og det, at mange af dem ikke har dansk som modersmål, giver mig nogle faglige udfordringer, jeg ikke havde på privatskolen. Det er blandt andet, fordi mange elever ikke har mulighed for at få hjælp til for eksempel lektier af deres forældre. Der er flere forældrepar, som ikke taler dansk, og som jeg kommunikerer med på engelsk”, fortæller han.

På den anden side er der også ting, som går lettere i folkeskolen, oplever han:

“Jeg har en elev, som virkelig har brug for at få bevilget støtte i undervisningen, og det har eleven fået, siden jeg overtog klassen for halvandet år siden. Det er faktisk gået lettere, end det ville være gået på min gamle privatskole”.

Begge elsker fleksibilitet og frihed

I hverdagen oplever Erik Mungsfeldt ikke, at der er stor forskel på rammerne for arbejdstid mellem de to skoler, hvor han har været ansat, og der er ikke noget, han savner fra sin privatskoletid, siger han. Ud over sine “skønne kollegaer”, men han skynder sig at tilføje, at han også har gode kollegaer der, hvor han er nu. En ting kunne dog få ham til at overveje at søge tilbage til de frie grundskoler:

“Jeg sætter meget stor pris på den fleksibilitet, jeg har i forhold til min forberedelsestid. Hvis jeg af en eller anden grund mister den, vil jeg ikke udelukke, at jeg kan finde på at søge tilbage til de frie grundskoler, for det betyder meget for mig, at jeg selv får lov til at administrere min tid og arbejde, når det passer ind i mit liv. Og det kan jeg på den skole, hvor jeg er nu”, siger Erik Mungsfeldt.

Skulle Rune Carlsen lade sig lokke tilbage til folkeskolen – hvad han ikke afviser – handler det først og fremmest om frihed og tillid, for det motiverer ham som leder.

“Hvis folkeskolen bliver frisat, som jeg drømmer om, kunne jeg helt sikkert være interesseret i at vende tilbage til den. Der er kæmpestort udviklingspotentiale i folkeskolen, og mange af de ideer, vi har på friskolen, ville jeg virkelig godt forsøge at afprøve på en folkeskole. Men det kræver, at tilliden til lærerne og skolelederne bliver genetableret. Som det er nu, ville jeg føle mig som en marionetdukke, som bare udfører politikernes ordrer, og det er jeg ikke interesseret i”, siger Rune Carlsen.