Debat
Politikerne må bremse deres udviklingstrang, og i stedet fokuserer på de helt grundlæggende forudsætninger for, at eleverne kan mødes af lærere, der har tid og overskud til relationsarbejdet, mener Tine Mølgaard.
Foto: privat
Debat: Vi løfter ikke skolen, så længe politikerne kun har øje for spidsen af skolernes behovspyramide
Det er ude af trit med virkeligheden, når skolepolitikken fokuserer på prestigeprojekter og flotte målsætninger, mens bunden i folkeskolens behovspyramide forsømmes.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
I min have er der flere steder, hvor der i stedet for græs
er store døde pletter af hård jord. Typisk er det i områder, hvor der er spillet
meget fodbold, eller hvor vi ikke havde fået taget os sammen til at flytte
murerspanden med haveaffald i tide.
I et dovent håb om, at det nemt kunne rettes op, har jeg
kastet en håndfuld græsfrø på pletterne. Problemet er bare, at jeg ikke rigtig har
taget mig tiden til at få løsnet og gødet jorden inden, så frøene bliver spist af
fugle eller blæser væk. Grønt er det i hvert fald ikke blevet.
Før der går helt Søren Ryge i indlægget, er mit fejlslagne
haveprojekt i mine øjne blevet et billede på de sidste mange års skolepolitik:
Jorden repræsenterer skolernes manglende rammer for at skabe
gode vækstvilkår for elevernes læring, dannelse og trivsel, og min naive
tilgang til såning af græs afspejler politikernes tilgang til genopretning og
udvikling af folkeskolen.
Ude af trit med virkeligheden
Mange fejlslagne reformer og beslutninger gennem årene har
drænet folkeskolens jordbund for næring. Lærermanglen er stigende, og alt for
mange børn og unge mistrives.
Fremfor at forholde sig til behovet for tilstrækkelig tid
til forberedelse og relationsarbejde, har politikerne i stedet kastet flere og
flere frø ud i form af krav og forventninger til, hvad skolen skal kunne.
Eksempelvis har miraklet
fra Lillehammer, hvor alle elever er inkluderet i et alment skoletilbud,
givet julelys i øjnene på kommunale forvaltninger landet over, senest i København,
på trods af advarsler og protester fra både forældre og fagpersoner.
Protesterne opfatter jeg ikke som en manglende anerkendelse
af ønsket om mere inklusion. De afspejler tværtimod den frustration og afmagt,
som man - i hvert fald jeg - oplever igen og igen, når der tages politiske
beslutninger, der virker fuldstændig ude af trit med virkeligheden på skolerne.
For hvordan skal sådan et velment projekt blive en succes,
når skolerne i forvejen er så økonomisk pressede, at flere skolebestyrelser
rundt om i landet ikke
kan godkende budgetterne? Når lærermanglen
stiger? Når der i forvejen sidder elever i klasserne, hvis behov ikke bliver
mødt? Når en
lang række skoler har fået påbud for farlige arbejdsmiljøer?
Glemmer grundlæggende lag i behovspyramiden
De fleste kender nok Maslows behovspyramide, hvor de basale
fysiologiske behov i bunden skal være opfyldt, før de næste behovslag bliver
relevant for mennesket. Jeg mener, at modellen kan overføres til skoleområdet i
Danmark.
Det nederste og mest afgørende lag er ’motiveret og uddannet
personale’. Herefter følger ’tid til forberedelse’, ’tid til relationsarbejde’,
’sparring og supervision’, og først til sidst i spidsen af behovspyramiden: ’Udvikling
af større projekter’.
Problemet er, at der er en politisk tendens til udelukkende
at forholde sig til spidsen af pyramiden, selvom det er alle de nederste lag,
der har en afgørende betydning for, om reel positiv udvikling kan finde sted.
Tiden er derfor inde til, at politikerne bremser deres
udviklingstrang, og i stedet fokuserer på de helt grundlæggende forudsætninger
for, at eleverne kan mødes af lærere, der har tid og overskud til
relationsarbejde og velforberedt undervisning.
Det er nok mindre prestigefyldt end store skoleprojekter og flotte
målsætninger, men hvis ikke de grundlæggende lag i skolens behovspyramide
bliver understøttet, vil området komme til at bestå af flere og flere udtørrede
og udpinte jordområder. Præcist som i min have.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk