Vold i skolen

Aktindsigt afslører voldelige episoder på skoler over hele landet.

Afsløring: 46 skoler har fået påbud for sundhedsskadelig vold

På tre år har vold og trusler været så stort et problem på 46 skoler, at Arbejdstilsynet har dømt arbejdsmiljøet til at være decideret sundhedsfarligt for skolens ansatte.

Publiceret Senest opdateret

Det forekommer flere gange ugentligt eller dagligt, at elever er udadreagerende over for ansatte i form af slag, spark, kasten med ting, biden sig fast, nikken skaller, skrig ind i øret og krads (…) Derudover kan nogle elever finde på at følge efter, hvis den ansatte forsøger at trække sig.

Sådan lød Arbejdstilsynets beskrivelse af arbejdsmiljøet på en afdeling på en specialskole i Lyngby, efter at de havde besøgt skolen i 2022.

En gennemgang foretaget af Folkeskolen af samtlige tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet, der i perioden 2021 til 2023 har ført til påbud på skoler i kategorien vold og traumatiske hændelser, viser, at skolen i Lyngby langt fra er ene om at have problemer med voldsomme og aggressive elever. 

På tre år har Arbejdstilsynet 57 gange uddelt påbud til 46 grundskoler om at skride ind over for et arbejdsmiljø, der udsætter lærere og pædagoger for sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko. Problemerne med vold og chikane mod skolens ansatte er i en sådan grad, at det ifølge tilsynsrapporterne kan forringe ansattes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt.

I samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik har Folkeskolen fået aktindsigt i tilsynsrapporterne. Gennemgangen af rapporterne viser, hvordan lærere og pædagoger dagligt eller på ugentlig basis lider under fysiske overgreb samt chikane og trusler.

Tilføjet den 15.07: Arbejdstilsynet har efter udgivelse opdaget alvorlige fejl i det materiale, som tilsynet har udleveret. Derfor har vi midlertidigt lukket adgangen til databasen og vores Danmarkskort, indtil tilsynet har rettet fejlene og udleveret det korrekte materiale.

Se skolerne, der har fået et påbud eller strakspåbud på grund af problemer med vold, trusler eller chikane mod ansatte i 2021-2023. Klik på skolen og få adgang til tilsynsrapporten (Kilde: Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik).

Hver tiende påbud handler om vold 

Omtrent hver tiende gang, at Arbejdstilsynet har udstedt et påbud eller et strakspåbud de seneste to år, hører problemet under kategorien vold og traumatiske hændelser. 

Ud af 1.240 tilsynsbesøg førte det til 436 forskellige påbud eller strakspåbud, og 50 af dem blev givet for vold og traumatiske hændelser. Nogle skoler har modtaget mere end ét påbud for problemer med vold.

Skoler med påbud: Her er vi i dag

Folkeskolen har kontaktet alle skolerne, der har fået et påbud for at høre, hvad der er sket siden besøgene fra Arbejdstilsynet. Læs om skolernes tiltag her.

Tilsynschef hos Arbejdstilsynet Michael Dam har flere års erfaring med tilsyn på skoler. Han oplever en svag stigning blandt især almene grundskoler, hvor voldelige episoder fra elever mod ansatte skaber problemer med arbejdsmiljøet. 

“Der er masser af skoler i Danmark, hvor der generelt er et godt arbejdsmiljø, og hvor der bliver taget fat om eventuelle problemer, hvis de opstår. Vi ser dog nogle gange, at der på nogle skoler kan gå længere tid, inden de griber tilstrækkeligt ind over for udadreagerende elever”, siger Michael Dam. 

DLF: Et problem på alle skoler 

Spørger man lærernes formand, er han overbevist om, at problemet er langt større end antallet af skoler med påbud fra Arbejdstilsynet. 

”Det er helt givet. Det er det, vi hører, når vi spørger lærerne og børnehaveklasselederne. Skolerne har et strukturelt problem med stigende uro, og flere og flere voldsomme og voldelige episoder. I medierne hører man om enkelteksempler, men det er meget mere end det”, siger Gordon Ørskov Madsen.

”Der kan være enkelte skoler, hvor noget er løbet løbsk, men det er udtryk for en problemstilling, der er alle steder”, tilføjer han. 

Kigger man på data fra diverse undersøgelser, er det da også tydeligt, at langt flere skoler døjer med et sundhedsfarligt arbejdsmiljø på grund af udadreagerende elever.  

Tilbage i 2018 og 2019 dokumenterede den hidtil største og detaljerede undersøgelse af vold i skolen problemets alvor. På ét år havde 45 procent af lærerne og pædagogerne været udsat for fysisk vold, viste undersøgelsen Arbejdsmedicin – Universitetsklinik, Regionshospitalet Gødstrup og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

En af forskerne bag undersøgelsen seniorforsker Birgit Aust slår fast, at lærerne er blandt de faggrupper, der oplever mest vold på deres arbejde.

”Ud fra de nationale målinger kan vi se, at lærerne i rigtigt mange år har ligget i toppen af faggrupper, der oplever vold og trusler på arbejdet. Det gør de sammen med grupper som fængsels- og politibetjente og social- og sundhedspersonale”, siger hun. 

Efter sagen om Borup Skole har nye tal også vist, at det langt fra kun er skolens ansatte, der udsættes for vold. Det gør eleverne i høj grad også. I en undersøgelse, som Danmarks Lærerforening lavede for TV2, svarede 49 procent af folkeskolelærerne, at de oplever voldelige episoder mellem elever mindst en gang om ugen. Og 15 procent oplever det dagligt. 

Ser det som normalt at blive sparket eller slået

De voldsomme forhold på skolerne er både fysisk og psykisk skadelige for de ansatte. Det bliver understreget igen og igen i de mange tilsynsrapporter, som Folkeskolen har gennemgået. 

Fra Arbejdstilsynets besøg på en skole i Haderslev noterer den tilsynsførende for eksempel: 

Ansatte oplyste, at de lukker ned for deres sociale liv i weekender for at kunne restituere til at møde på arbejde, samt at de ikke kan overskue at bruge deres ferier på fx at rejse med familien. Ansatte oplyste desuden, at de er bekymrede for, at deres kollegaer er tæt på at blive syge af arbejdet, hvilket de på skift har meddelt ledelsen. Ansatte oplyste, at de er bekymrede for, hvor længe de selv kan holde til at arbejde under de aktuelle forhold.

Alligevel går der nogle steder for lang tid, før der bliver reageret på problemerne med vold, trusler og overfald. Det kan skyldes, at de ansatte vænner sig til det hårde arbejdsforhold eller holder op med at registrere, når overfaldende sker, fortæller Michael Dam.

Eller som der står i en tilsynsreaktion fra en skole i Hillerød:

De ansatte oplyser, at de oplever fysisk og psykisk vold så ofte, at deres grænser og normalitetsbegrebet er rykket. Nogle ser det som normalt, at man bliver sparket eller slået i arbejdstiden.

Svært at tale om vold fra små børn 

Arbejdstilsynet peger desuden på, at der blandt de ansatte ikke er en klar forståelse af, hvornår der er tale om vold, eller at episoderne bliver forklejnet, forklarer tilsynschefen.

”Det kan være svært at tale om, at man bliver udsat for vold, når det er børn, der udøver det. Så taler man måske mere om udadreagerende adfærd og fokuserer på det som et pædagogisk problem. Men uanset hvad er det et arbejdsmiljøproblem”, siger Michael Dam.

Den udfordring genkender seniorforsker Birgit Aust. Hun peger på, at undersøgelsen fra 2018-2019 viste en langt højere forekomst af voldsomme hændelser end tidligere undersøgelser. 

“Forskellen mellem undersøgelsernes resultaterne skyldes formentlig, at man i de tidligere undersøgelser havde spurgt mere overordnet, mens vi havde mulighed for at spørge mere detaljeret, om de var blevet udsat for bestemte situationer som fx et skub eller slag fra en elev, som mange deltagere ikke nødvendigvis tænker på, hvis man spørger mere overordnet om vold på arbejde”, forklarer hun.

Det fik forskerne til at konkludere, at lærerne og pædagogerne tilsyneladende har en ”høj tolerancetærskel”, fordi mange ikke ser det som vold, hvis det kommer fra de mindre børn. 

Ifølge arbejdsmiljøforskeren er der yderligere en udfordring i forbindelse med volden i skolen.

“Vores erfaringer med vold på arbejdet – også på andre områder – er, at det er tabu at tale om. Hos lærerne er der sikkert mange, der tænker: ‘Hvorfor er jeg ikke i stand til at håndtere det? Det kan jo ikke være rigtigt, at jeg har problemer med 6-årige elever?’ Som lærer står man jo alene, så det gælder om at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor man siger, at vi alle sammen er udsat for det her på en eller anden måde, og vi kan kun løse det, hvis vi arbejder sammen og fortæller hinanden om det”, siger Birgit Aust. 

“Det er i hvert fald ikke en god ide ikke at reagere på det. For det går ikke væk af sig selv”, tilføjer hun.