Med folkeskolereformen i 2014 blev skolebibliotekerne til pædagogiske læringscentre. Og det har haft katastrofale konsekvenser for litteraturformidlingen på landets folkeskoler.

Sådan lyder det fra børnekulturformidler ved Herning Bibliotekerne Lonni Østergaard i kølvandet på de skuffende resultater i den internationale læseundersøgelse Pirls.

Her scorer danske 4. klasseelever det hidtil dårligste resultat, når det kommer til læseevner.

Og når det kommer til læseglæde, ligger de danske elever helt i bund sammen med de norske.

Hvad er gået galt med læseundervisningen?

Lonni Østergaard er leder af projektet ’Litterært løft’, som Herning Bibliotekerne i marts gennemførte i samarbejde med en lokal folkeskole.

Projektet har kredset om, hvordan skolens dansklærere, læsevejledere, børnehaveklasseledere og PLC-medarbejdere får og vedligeholder litterær viden, der understøtter elevernes frilæsning.

"Projektet er nødvendigt, fordi vi oplever, at skolerne ikke prioriterer skolebibliotekarer og skolebiblioteker i nær så høj grad som tidligere. Derudover ser vi også, at lærere er blevet så presset, at de ikke selv orker at læse, når de får fri".

"Den litterære identitet er mange steder død på skolerne. Og det kan man nu aflæse i Pirls-resultaterne”, siger hun.

Fra skolebibliotekarer til læringsvejledere

Med overgangen fra skolebiblioteker til pædagogiske læringscentre er der kommet øget fokus på at uddanne læringsvejledere frem for skolebibliotekarer, pointerer Lonni Østergaard:

”De lærer slet ikke om litteratur under den nye uddannelse, og derfor prioriterer de naturligt nok helt anderledes”.

Og tendensen rækker endda længere tilbage end 2014, påpeger hun. Allerede i årene op til skolereformen faldt antallet af lærere, der blev uddannet til skolebibliotekarer:

”Uddannelsen var dyr, og pengene blev prioriteret til andre ting. Så vi snakker i virkeligheden om, at det i 20 år har været underprioriteret at have voksne på skolerne, der ved noget om børnelitteratur”, siger Lonni Østergaard.

Og det er ikke kun kompetencerne til litteraturformidling, der halter på skolerne, fortæller projektlederen. Det er også den litteratur, der skal formidles.

De pædagogiske læringscentres bogsamlinger lader nemlig meget tilbage at ønske, mener hun.

”Pengene til PLC er ikke mere bundet, end at det ofte er her, skolen finder midler, hvis de mangler et andet sted. Og det er for så vidt forståeligt nok, at skolelederne hellere vil have en lærer på i første klasse end nye bøger eller bemanding til læringscenteret”, siger hun og tilføjer:

”Når man kigger rundt på materialesamlingerne på et skolebibliotek, så sker der i bedste fald ikke noget – i værste fald er bogsamlingen under afvikling. Børnene får i hvert fald ikke lyst til at læse i bøgerne”.

Ikke nok med læseindsatser

Formand i Pædagogisk LæringscenterForening Marlene Drost er enig i, at de pædagogiske læringscentre er underprioriterede og har været det længe. Hun nikker genkendende til, at det går ud over arbejdet med at løfte børns læselyst.

"Det gør ondt, for det er uden tvivl noget, vi anser for en kerneopgave", siger hun.

Skal udviklingen vendes, er det dog nødvendigt at kigge bredt på, hvorfor eleverne ikke har lyst til at læse, mener Marlene Drost.

Det kan ikke forklares alene med for eksempel elevernes skærmforbrug, og derfor kan det heller ikke løses med enkelte tiltag som læseindsatser, understreger PLC-formanden.

"Nu skal læsningen flettes ind i de mangfoldige dagsordener. Det gøres ikke i et snuptag eller i fragmenterede små indsatser. Det lange og varige træk er efterspurgt, og det kræver en massiv prioritering af folkeskolen", siger hun og tilføjer:

Eksperter bakker op: Elever, der skriver meget, bliver bedre læsere

”Folkeskolens lærere kan ikke løbe hurtigere, løfte tungere eller favne flere dagsordener end nu. Der skal tilføres resurser både til medarbejdere, efter- og videreuddannelse og ikke mindst til at kunne lave langvarige indsatser, der gavner børns læsekompetencer og læseglæde”.

Lonni Østergaard har et konkret forslag til, hvordan man kan sikre flere resurser til området. Nemlig ved at skolerne i højere grad samarbejder om en central bogsamling.

"På den måde kan de drage nytte af hinandens fagligheder og samle resurserne", siger hun.

Den løsning mener Marlene Drost ikke er den rigtige.

”Bogsamlingerne skal blive på skolerne, der har kendskab til og en relation til de konkrete elever, det i sidste ende handler om at give læseglæde”, siger hun og tilføjer, at hun håber og tror på, at et nært forestående nationalt projekt under Slots- og Kulturstyrelsen med en millionbevilling i ryggen vil kunne føre til bedre samarbejde mellem skolernes læringscentre og folkebibliotekerne:

”PLC'erne, folkebibliotekerne, CFU'erne og andre gode kræfter skal finde ud af at bruge hinanden til det, vi hver især er gode til. Hermed også sagt, at skolebibliotekarerne og folkebibliotekarerne bliver mere åbne for et gensidigt samarbejde".

Ud fra erfaringerne fra projektet ’Litterært løft’ er der blevet udpeget fem områder, det er særligt vigtigt at sætte fokus på, hvis man vil løfte læselysten i skolen.

Projektet skal nu bredes ud til flere skoler i Herning Kommune, og alle skoler får tilsendt en inspirationspakke til at arbejde med litteraturformidling.