Via bliver Unesco verdensmålsskole

Professionshøjskolen Via er blevet en del af det verdensomspændende Unesco-netværk for verdensmålsskoler, der består af et globalt uddannelsesnetværk med 11.500 uddannelsesinstitutioner i 182 lande. Formålet med netværket er at udvikle undervisning, der fremmer international forståelse og fred, oplyser Via på sin hjemmeside. Ifølge formand for den tværgående projektgruppe, der skal understøtte Via's arbejde med verdensmålene, Karen Frederiksen, er Via allerede langt i arbejdet med verdensmålene. Men det fokus vil nu blive endnu større: "Ved at blive Verdensmålsskole forventer jeg, at vi på sigt kommer til at se et endnu større aftryk i uddannelsernes studieordninger og faglige indhold", siger hun i en pressemeddelelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

via.dk: VIA er ny UNESCO Verdensmålsskole