Det er provokerende, at regeringen taler om skattelettelser og om, hvor godt det går for den danske økonomi, mens kommuner over hele landet sparer massivt på folkeskolen. 

Sådan lød budskabet fra lærernes formand Gordon Ørskov Madsen, da han i går talte til Lærerforeningens konges. Og budskabet gik igen, da han besøgte radiostudiet på DR's P1 i morges. 

Onsdag fik de delegerede så besøg af undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der holdt tale om folkeskolens betydning i samfundet. Folkeskolen fangede ministeren efter talen, og her lød hans kommentar til lærerformandens udsagn: 

Lærerformand: Jeg har aldrig oplevet den økonomiske situation så alvorlig som nu

“Vi er heldige at bo i et land med en samfundsøkonomi, hvor vi ikke nødvendigvis behøver at vælge imellem skattelettelser og penge til folkeskolen, men kan prioritere begge dele. Den finanslov, der er fremlagt nu, er jo en velfærdsfinanslov. Den handler blandt om folkeskolen, som vi i de kommende år har afsat op til en halv milliard ekstra kroner til”, siger Mattias Tesfaye og fortsætter, 

“Men det er rigtigt, at vi længere henne i regeringsperioden vil fremlægge et forslag om skattelettelser, særligt i bunden. Det handler blandt andet om, at nogle af dem med de laveste indkomster er hårdt ramt af inflationen, og vi vil gerne give dem lidt mere købekraft”. 

“Vi bruger flere penge, men vi hjælper ikke de børn godt nok i dag”

Fra talerstolen på kongressen beskrev Gordon Ørskov Madsen regeringens ekstra tilskud til folkeskolen for “krymmel på toppen, imens pengene fosser ud af bunden på skolerne økonomi". Kan du genkende det billede?

Tesfaye: Folkeskolen skal forhindre, at samfundet ender som nabokrig i kolonihaven

“Vi bruger omkring 87.000 kroner per elev i folkeskolen. Det er 4.000-5.000 kroner højere, end det var for ti år siden. Vi bruger flere og flere penge per elev i folkeskolen, men bag det tal gemmer der sig en forskydning fra almenområdet til specialundervisningsområdet”, siger ministeren og fortsætter,

“Vi bruger flere og flere penge på børn, der har brug for ekstra støtte, og der er flere og flere af de børn, der får hjælp uden for den almene folkeskole. Og det er rigtigt, at det udfordrer folkeskolens generelle økonomi, og det, der er særligt frustrerende er, at de børn, der har ekstra behov, ikke får den støtte i dag, som de burde få. Vi bruger flere penge, men vi hjælper ikke de børn godt nok i dag”. 

Tesfaye: Der skal investeres i almenskolen 

Flere af de delegerede har på kongressen påpeget, at udfordringerne med elever med særlige behov skal løses ved at gøre det nemmere for lærerne i den almene skole at gøre deres arbejde ordentligt. På den måde vil færre elever blive så udfordrede, at de ikke kan være i skolen. Jessica Uebelin, der sidder i bestyrelsen i Københavns Lærerforening, fremhævede pointen om, at det ikke er børnene med særlige behov, der er problemet, og formand for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov, sagde:  

“Hvis man gerne vil præge udviklingen i retning af, at man ikke udskammer dem, der har specielle behov, så skal man investere i almenområdet”.

Og det perspektiv forstod ministeren godt:  

“Jeg kan genkende billedet af, at vi er inde i en ond spiral, hvor de normale skoletilbud har svært ved at rumme de børn, der nu engang bor i skoledistriktet. Det betyder så, at endnu flere børn får behov for noget særligt støtte, der er fire-fem gange dyrere end en almindelig folkeskoleklasse. Og dér er vi  i en ond spiral. For det dræner den almene skole for endnu mere økonomi, og den får så endnu sværere ved at skabe nogle fornuftige rammer, og dermed er der endnu flere, der ikke kan være i den”, siger Mattias Tesfaye. 

Han mener, at der skal bruges flere penge på den helt almindelige undervisning fremfor på specialundervisningen, og han taler om at “få vendt bøtten”, 

“Jeg ved, at vi får brug for lidt flere midler til folkeskolen for at realisere nogle af de ambitioner regeringen har, men selvom vi så hældte mange flere penge i folkeskolen, er det egentlige problem, at vi skal have vendt bøtten, så den helt almindelige undervisning i en helt almindelige skoleklasse på en helt gennemsnitlig folkeskole får en højere kvalitet, end den har i dag. Fordi i dag er der for mange, der slår sig på de rammer, der er i folkeskolen”, siger ministeren.