År efter år viser analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at flere og flere lærere i folkeskolen ikke har en læreruddannelse.

Det var temaet for en høring, som Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og KL i sidste uge afholdt på Christiansborg.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) deltog ikke, men overfor Folkeskolen sætter ministeren ord på, hvad han mener, at der skal til for at vende udviklingen.

Han lægger ud med at sige, at han først og fremmest har fidus til den nye læreruddannelse, der træder i kraft efter sommerferien.

”Det er en læreruddannelse, der er mere optaget af at uddanne til faktisk at blive ansat som underviser. Det er godt, fordi jeg synes, at den var blevet alt for akademiseret, på linje med en række andre professionsuddannelser”, siger Mattias Tesfaye.

Er folkeskolen overophedet? Ja, lyder det fra lærerne. Tja, siger ministeren

Tankevækkende spørgsmål fra studerende

Ministeren deltog for nylig ved et møde i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. Her blev han stillet et ”tankevækkende” spørgsmål af de lærerstuderendes forperson, fortæller han.

”Hun spurgte, hvad jeg vil gøre for, at de nye lærere er klar til at blive ansat i folkeskolen. Det er et relevant spørgsmål, når det kommer fra de lærerstuderende, men det er også ret tankevækkende. For hvad går den fireårige uddannelse ellers ud på?”, siger Mattias Tesfaye.

Ifølge undervisningsministeren burde der ikke være ”én eneste time” på uddannelsen, der ikke handler om at blive klar til at starte i et lærerjob.

”Jeg kan se, at det er samme diskussioner i forhold til pædagoger og sygeplejersker. Det er som om, at uddannelserne er blevet afkoblet fra arbejdsmarkedet. Det er jo barokt”, siger han.

Lærerstudiet bør inspireres af Politiskolen

Det er et almindelig kendt begreb at tale om, at mange nye lærere bliver ramt af et praksischok, når de starter i deres første lærerjob. Men sådan bør det ikke være, mener ministeren.

”Det burde være sådan, at man kan være færdig på lærerstudiet om fredagen og så starte i job om mandagen, uden det er noget stort praksischok. Selve ideen, om at man kan blive ramt af et praksischok efter, at man har uddannet sig i fire år, er utrolig”.

Før Mattias Tesfaye blev undervisningsminister, var han justitsminister, og ifølge ham kunne læreruddannelsen godt lære noget af Politiskolen.

”Dér får du en blå skjorte på din allerførste dag. Det kan godt være, at der kun er én stjerne på skulderen, men hvis Danmark blev udsat for et terrorangreb, er de en del af beredskabet. Så de er en del af det danske politi i det øjeblik, de starter på uddannelsen. De er politifolk, de skal gå med rank ryg, tale ordentlig til familiefødselsdage og generelt være et godt eksempel”.

Tesfaye klar med fem bud, der skal gøre folkeskolen mere rummelig

”Jeg kunne godt tænke mig, at det var det samme på lærerstudiet. Så man fra start føler sig som en del af den danske folkeskole”, siger han.

Mere motiverende læreplaner til lærerne

Men det handler ikke kun om uddannelsen, lyder det fra undervisningsministeren. Faktisk forventer han, at arbejdet med at lave nye læreplaner for skolens fag vil få flere lærere til at blive i lærerjobbet.

”For det vil øge motivationen, ikke blot blandt eleverne, men også blandt lærerne”, siger han.

Og så ser Mattias Tesfaye også et potentiale i at få flere voksne med andre fagligheder end en læreruddannelse til at undervise i folkeskolen.

”Det skal gøres en klog måde. For lærerne er folkeskolens rygrad. Men jeg tror, at nogle af vores ambitioner om flere timer i praktisk kreative fag også godt vil kunne realiseres via andre end læreruddannede”.

”Vi kan ikke fylde op med 21-årige vikarer”

Undervisningsministeren fortæller om en samtale, han havde for nylig med overborgmesteren i København. Hun gjorde ham opmærksom på, at de københavnske skoler har svært ved at tilbyde eleverne musik som valgfag. For skolerne har svært ved at skaffe musiklærere.

”Så har jeg ikke noget problem med, at der træder en person ind med en musikalsk baggrund i stedet, som så kan få en pædagogisk efteruddannelse som voksen. Det samme kan man forestille sig i andre fag”.

Høring om lærermanglen: Lærerjobbet skal ikke være en blind karrierevej

Mattias Tesfaye mener, at der generelt er behov for at se bredere på vejen til at blive lærer i folkeskolen.

”Vi kan ikke fylde op med 21-årige vikarer. Vi er nødt til at tænke andre veje til at sørge for, at der er kvalitet i undervisningen. Dér kommer vi også til at forstå læreruddannelse som andet end unge, som starter på en professionshøjskole”.

”Det kan også være folk, der har været ansat i folkeskolen i nogle år, som måske ikke skal have en hel læreruddannelse, men noget pædagogisk efteruddannelse ovenpå den faglighed, de bringer ind i folkeskolen”.