”Jeg er faktisk enig i alt, hvad Mattias (Tesfaye, red.)
siger”, lyder det rosende fra lærerformand Gordon Ørskov Madsen.
Han sidder på børne- og undervisningsministerens kontor til et
fælles interview til Folkeskolen om, hvilke overvejelser Mattias Tesfaye
(S) foreløbig gør sig efter at have været minister for folkeskolen i et halvt år.
Gordon Ørskov Madsen roser blandt andet den socialdemokratiske minister for at sætte sig
grundigt ind i tingene. ”Det har vi respekt for”, lyder det blandt andet fra
lærernes formand.
Men der er et vigtigt men, som lærerformanden påpeger flere
gange i løbet af interviewet.
”Vi kan have 1.000 gode ambitioner, og vi kan gøre alt det
rigtige, men det nytter ikke noget, hvis virkeligheden ude på skolerne er et
helt andet sted. Og det er den”.
”Skolen er mange steder overophedet, lærerne er overophedede. Og
der er for mange elever, som ikke har en følelse af at være en del af
undervisningsfælleskabet”, siger DLF-formanden.
DLF: Skal tage økonomien meget mere
alvorligt
Interviewet finder sted dagen før, KL og
regeringen bliver enige om at tilføre 2,4 milliarder til servicerammen, der er
de penge, kommunerne kan bruge på alt fra daginstitutioner til
folkeskoler, udsatte borgere og ældre til miljøindsatser og kollektiv trafik.
En økonomiaftale, som Gordon Ørskov Madsen i Skolemonitor har kaldt skuffende. Han mener, det kræver mindst det dobbelte at løse den pressede økonomi ude i kommunerne.
På ministerkontoret understreger
lærerformanden, at han er oprigtigt bekymret for økonomien under folkeskolen.
”Hvis ikke vi som samfund forholder os til, hvordan vi sikrer
en økonomi til folkeskolen, der ikke gør, at elever, lærere og skoleledere overopheder, så mister vi opbakningen til folkeskolen. Det er min store
bekymring, og den synes jeg, at vi skal tage meget mere alvorligt, og jeg
synes, at regeringen skal tage den mere alvorligt”, siger han.
Forinden har Mattias Tesfaye gjort det meget klart, at han
ønsker en folkeskole, der kan rumme flere elever, og at det provokerer ham, at
10 procent af eleverne er segregeret fra almenundervisningen.
Undervisningsministeren afslører desuden, at regeringen går
med overvejelser om at tilføre et stort millionbeløb til at løfte elever i almenundervisningen,
der har svært ved dansk og matematik. Og at det vil løbe op i en regning på en
halv milliard, hvis hver 10. elev skal
have mulighed for at kunne trækkes ud til ekstra hjælp to lektioner om ugen.
”ikke ret mange penge, hvis
vi sammenligner med…”
Gordon Ørskov Madsen rosen
udsigten til penge til at styrke almenområdet.
”Vi skal investere i normalundervisningen. Det kan være i
turboforløb, 'guldvask' i læsning og flere andre ting, vi faktisk ved virker. Vi
skal så finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Det skal vi være grundige
med”, siger han.
Lærerformanden understreger dog samtidig, at 500 millioner ikke
er et stort beløb i sammenligning med, hvor mange ekstra penge kommunerne for
tiden har været nødsaget til at tilføre til mere specialundervisning.
”En halv milliard er ikke ret mange penge, hvis vi
sammenligner med, at udgifterne til specialundervisningen er steget med næsten
en milliard på få år. Og at kommunerne har måttet tage pengene fra almenområdet”.
”Det gør specialområdet dyrere og dyrere, imens man sparer indsatserne,
der ellers er med til at skabe en mere rummelig folkeskole. Det er den udvikling,
vi skal have vendt”.
Sker det ikke, vil det få meget dystre konsekvenser for
folkeskolen, mener Gordon Ørskov Madsen.
”Jo flere problemer, der er i normalundervisningen, desto
mindre vil middelklassen bakke op om folkeskolen. Jeg kunne virkelig godt tænke
mig, at Finansministeriet begyndte at indtænke, at investeringer i normalundervisningen
gør specialområdet billigere, fordi der vil være færre, der ikke kan være i
folkeskolens rammer”, siger han.
Tesfaye: Vi skal hjælpe børnene
i en tidligere alder
Fra den anden side af det store mødebord på ministerkontoret siger undervisningsministeren, at han håber på, at lærerformandens
regnemodel holder stik. Og at han er enig i logikken.
”Hjernen er plastisk. Hvis man ikke kan følge med i de mindste
klasser, så starter man nok med at kigge ud ad vinduet, derefter begynder man at
sidde lidt uroligt på stolen, så rejser man sig op i timerne og går lidt rundt
på skolen. På et tidspunkt rykker man også pigerne i rottehalerne og kaster clips
efter lærerne”, siger Mattias Tesfaye.
Ministerens pointe er med andre ord, at børnene ”reagerer på
de omstændigheder, de nu en gang er placeret i”.
”På et tidspunkt kan det så udvikle sig til, at adfærden
bliver så voldsom, at der er brug for særlig hjælp og specialundervisning. Men
måske kan det faktisk være sådan, at hvis børn i en tidlig alder fik den støtte,
de har brug for, så kunne de godt rummes i fællesskabet”, siger han.
Hvor bekymret bliver du, når hører
opråbene fra lærerkredse og kommuner om, at økonomien er så presset, at de har
været nødsaget til at spare nogle af de tiltag væk, som måske netop kan sikre,
at flere kan rummes i klasserne?
”Jeg betragter de økonomiske bekymringer som et symptom på,
at vi i stigende grad bruger pengene forkert. Når jeg spørger ministeriet, hvor
mange penge vi bruger pr. barn, er beløbet faktisk stigende. Men når man så
kigger ind i det beløb, så er udgifterne på almenområdet faldende, og
udgifterne på specialområdet stigende”, siger ministeren.
”Hvis vi fortsætter sådan, udhuler vi almenområdet mere og
mere, og så bliver det sværere og sværere at få Oskar og de 23 andre i klassen
til at fungere”, siger ministeren med henvisning til en elev, hvis forælder havde
fortalt ham, at udredningen af deres barn alene havde haft fokus på barnets adfærd
og ikke på, hvordan klassen fungerede som helhed.
Tesfaye: Jeg ser nok ikke skolens skyggesider
Er du enig i Gordons analyse af, at folkeskolen
er overophedet?
”Jeg er lidt i tvivl, om jeg er
enig. Men jeg har nok ikke samme føling med skolen som Lærerforeningen. Som
minister får man måske vist skolens solside og ikke skyggesiderne, når jeg
kommer rundt. Så som minister skal jeg passe på med at tro, at jeg ser et
gennemsnitligt billede af den danske folkeskole”, siger han.
Mattias Tesfaye understreger
dog, at det irriterer ham, når han læser avisartikler om ”en masseflugt” fra folkeskolen.
”Jeg kan i hvert fald ikke
genkende det i tallene. Efter kommunalreformen var der en ret markant stigning
i andelen af børn, der valgte at gå på en fri- eller privatskole. Men lige nu
er tallet nogenlunde stabilt, elevernes trivsel er nogenlunde stabil, og det
faglige niveau – sådan i træskolængder - er nogenlunde stabilt.”.
”Vi kan ikke være tilfredse”
Undervisningsministeren
understreger dog, at han ikke mener, at ”vi kan være tilfredse med situationen
i den danske folkeskole”.
”Men den er heller ikke ved at
brænde ned om ørerne på os”, siger han og tilføjer, at han naturligvis også
følger med i de kommunale budgetter, ”og der er nogle kommuner, hvor alarmklokken
ringer”.
”Men jeg synes generelt set, at
den danske folkeskole har det nogenlunde”, kommer det fra Mattias Tesfaye.
