Der findes ingen magisk pædagogik at imødekomme særligt begavede elever med. Men lærerne må erkende, at børnene findes, dernæst må de hjælpe dem til at blive accepteret i skolens sociale miljø og give dem de rette udfordringer, forklarer den svenske professor Roland S. Persson.
Istock
Særligt begavede børn har brug for lærerens støtte
De tre danske specialskoler for særligt begavede børn har permanente ventelister. Det hænger sammen med, at mange børn med høj IQ ikke får nok udfordringer i folkeskolen. Det genkender man i Sverige, hvor et fagblad giver tips til identificere og støtte eleverne.
Den særligt begavede elev
Den særligt begavede elev
- Stiller spørgsmål
- Er nysgerrig
- Har skøre ideer
- Er optaget af andre ting, men ikke har brug for dem
- Drøfter spørgsmål
- Viser stærke synspunkter og udtalelser
- Kan allerede
- Foretrækker voksne
- Skaber nyt
- Nyder at lære
- Bearbejder information
- Tænker komplekst
- Er meget selvkritisk
- Tænker abstrakt
Kilde: Mensa/Skolvärlden
Den højt præsterende elev
- Kan svaret
- Er interesseret
- Har gode idéer
- Arbejder hårdt
- Besvarer spørgsmålene
- Lytter med interesse
- Lærer hurtigt
- Har mange jævnaldrende kammerater
- Kopierer
- Synes om at gå i skole
- Tager imod information
- Går frem skridt for skridt
- Er tilfreds med sin indlæring
- Forstår idéer
Kilde: Mensa/Skolvärlden
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Danmark vælger nogle familier at flytte til en anden landsdel for at få deres barn i en af de tre skoler for højtbegavede børn. Andre bruger hver dag timer på transport for at komme til skolerne i Søborg, Odense eller Aalborg.
Også den svenske folkeskole har svært ved at håndtere særligt begavede børn. Langt fra alle opdages og endnu færre får støtte i form af udfordrende opgaver, skriver Skolvärlden, der udgives af Lärarnas Riksförbund.
"Mange tror, at bare fordi disse elever er begavede og kan forstå opgaverne hurtigt, så klarer de sig, men tværtimod. De har brug for støtte", siger Roland S. Persson til fagbladet. Han er professor i psykologi ved Jönköpings Högskola og har forsket i særlig begavelse.
Lærerne må erkende, at børnene findes
Lærerne må erkende, at børnene findes
Der findes ingen magisk pædagogik at imødekomme børnene med. Men lærerne må erkende, at børnene findes, dernæst må de hjælpe dem til at blive accepteret i skolens sociale miljø og give dem de rette udfordringer, forklarer Roland S. Persson.
Foreningen Mensa i Sverige definerer særlig begavelse som en intelligenskvotient på mindst 120. Men hverken den ansvarlige for foreningens arbejde med særligt begavede børn, Sten Collander, eller Roland S. Person anbefaler, at man tester børnenes IG.
Det er bedre, at man som lærer bedømmer børnene ud fra typiske kendetegn for særlig begavelse. For eksempel er der forskel på særligt begavede og højt præsterende børn (se faktabokse).
Sådan støtter du særligt begavede børn
Sådan støtter du særligt begavede børn
Når det kommer til at støtte særligt begavede børn, bringer Skolvärlden disse råd, som er baseret på Mensa som kilde:
- Identificer og bekræft eleven. Lyt til eleven og forældrene og find en løsning for skolegangen, som passer til barnets behov.
- Giv eleven mere avancerede opgaver. Det kan for eksempel være afgrænsede forskningsprojekter og egne lærebøger, men for at undgå alt for meget alene-arbejde skal eleven også være med til fælles øvelser og gennemgange.
- Som et kompliment kan man give eleven mulighed for at studere et emne uden for læreplanen.
- Giv eleven mulighed for at udvikle tanker og interesser med hjælp fra en coach udefra. Det kan være en speciallærer eller en udefrakommende voksen, for eksempel en forsker.
