Mange særligt begavede elever trives ikke i skolen
Nogle særligt begavede elever har det dårligt i skolen. De føler ikke, de udfordres fagligt og står uden for fællesskabet, og omgivelserne misforstår deres adfærd, lyder det fra flere forskere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Begavelsen er langt fra kun en velsignelse for alle børn, som det fremgår af månedsmagasinet Underviseres tema om drengen Jesper, som ikke trivedes på den lokale folkeskole og som blev smidt ud af den friskole, forældrene havde valgt til ham.
"Jo kvikkere de er, jo dårligere trives de i den almindelige skole," siger lektor Poul Nissen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han og ekstern lektor Kirsten Baltzer ligeledes fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er de to eneste forskere i landet, der beskæftiger sig med højtbegavede børn. De to afsluttede i 2006, sammen med blandt andre skolepsykolog Ole Kyed, en fireårig undersøgelse i Lyngby-Tårbæk Kommune, hvor resultatet viste, at 40 procent af de højtbegavede børn mistrivedes i skolen. Projektet kaldet 'Skolens møde med elever med særlige forudsætninger' er det eneste af sin art i landet.
Børnene misforstås
Mange højtbegavede børn har andre interesser og tænker andre tanker end deres jævnaldrende. Det får dem til at føle sig anderledes og uden for fællesskabet i klassen.
"De har det oftest ikke særligt godt i skolen, fordi de tilhører en marginalgruppe, hvor der ikke er så mange at sammenligne sig med," fortæller skolepsykolog Ole Kyed, der har beskæftiget sig med særligt begavede børn i knap 20 år.
Mange af dem mistrives ofte, fordi de keder sig. De kan måske allerede læse, når de begynder i skolen, og så keder de sig, når de andre elever bruger tid på at bryde læsekoden. Det får umiddelbart de særligt begavede elever til at reagere udadfarende eller ved at trække sig ind i sig selv.
Indadvendte dagdrømmere og udfarende ballademagere er sjældent det, man forbinder med høj begavelse, og derfor misforstås disse elever ofte.
"Som mennesker har vi nogle forventninger til, hvad dygtige elever gør. Derfor er det svært at finde ud af, hvad det er udtryk for, når en elev reagerer anderledes end forventet," siger Kirsten Baltzer.
Kvikke elever forvirrer lærere
Det er Ole Kyeds erfaring, at disse kvikke elevers adfærd kan forvirre lærere og eventuelle psykologer, hvis de ikke er opmærksomme på, at forklaringen kan være høj begavelse.
"Uden at fejle noget kan de særligt begavede minde meget om børn med eksempelvis ADHD og Asperger," siger han.
I stedet for at blive mødt med større udfordringer risikerer børnene at blive behandlet for noget, de ikke fejler. En konsekvens der frustrerer eleverne yderligere og forringer deres trivsel.
