Erfaringerne fra inklusionsreformen i 2012 har lært os, at inklusion ikke fungerer uden omtanke.

Sådan lød det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) efter et besøg på Søborg Skole i Gladsaxe, hvor han af Danmarks Lærerforening var inviteret til at se og høre om skolens erfaringer med co-teaching. 

En inkluderende måde at undervise på, som ministeren mener har et særligt potentiale, hvis skolerne skal blive i stand til at rumme flere elever med særlige behov.

”Udfordringen dengang var, at udover at flytte nogle børn fra specialtilbud til folkeskolen, så skete der ikke ret meget andet. Og så er det jo dømt til at gå galt”, sagde undervisningsministeren efter at have set et eksempel på, hvordan skolen arbejder med co-teaching.

Ifølge Mattias Tesfaye er co-teaching en del af løsningen for at kunne skabe en skole, der bliver bedre til at inkludere flere elever.

”Co-teaching indebærer en helt ny lærerrolle. Fra at være privatpraktiserende lærer i sit eget klasselokale til at være en del af et kollegialt fællesskab, hvor man både forbereder, gennemfører og evaluerer undervisningen. Det er en fuldstændig forandring af lærerrollen i et historisk perspektiv, og jeg tror, det er den rigtige vej at gå”.

DLF med i fælles opråb for en mere inkluderende skole

”Vi har nemmere ved at nå ind til kernen af et barns problematik"

De lovprisende ord fra ministeren kommer efter, han har været med i en lektion hos et lærerteam bestående af co-teacher Katrine Illum og børnehaveklasseleder Kasper Svan.

Katrine Illum er den ene af to co-teachere på skolen, som hver dækker én årgang. Katrine Illum har 0. årgang, og den anden co-teacher har 3. årgang.

Co-teachingen er en del af en større indsats i Gladsaxe Kommune, og i alt har kommunen 24 co-teachere. Danmarks Lærerforening har med begejstring fulgt både projektet og Søborg Skole, og derfor de spurgte Mattias Tesfaye, om han ikke ville ud og se det med egne øjne. 

Folkeskolen mødtes med Katrine Illum og Kasper Svan, efter ministeren så dem in action. De er ikke i tvivl om, at co-teaching kan inkludere flere børn.

”Vi har nemmere ved at nå ind til kernen af et barns problematik, fordi vi står nogle flere voksne omkring klassen, og sparringen er meget tættere på. Hele ens arbejde er blevet sjovere, fordi tingene kan løses hurtigere, end det kunne før”, lyder det fra Kasper Svan.

Ved co-teaching er de to lærere lige om at gennemføre undervisningen, men den ene – co-teacheren – har dybere specialpædagogiske kompetencer end den 'almindelige' lærer. 

Det gør, at man kan lave bedre og mere effektiv undervisning, som ikke ville kunne lade sig gøre, hvis det var en almindelig to-lærer- eller to-voksentime, mener de.

”Det er ikke bare en ekstra resurse, der sidder på sidelinjen eller deltager i den andens undervisning. Her er vi fuldstændig sammen og lige om detailplanlægning, og vi evaluerer også sammen. Det er en helt anden måde at samarbejde på end et tolærersystem”, lyder det fra Kasper Svan.

Katrine Illum nikker og fortæller om et nyligt eksempel med en elev, der fik stor gavn af co-teaching.

"Pigen havde store temperamentsudfordringer, og lærerne var nærmest bange for hende. Men efter vi begyndte samarbejdet, kunne vi lave en konkret aftale om, hvad skal der skulle ske i timerne. Vi bestemte, at alle lærere skulle have en positiv interaktion med hende to gange hver time. 

"Lige pludselig blev hun set af de voksne, og så blev hun også automatisk set af børnene. Og nu er hun en helt anderledes del af fællesskabet, hvor hun før var perifer”, husker Katrine Illum.

Der er brug for flere penge

Der er på skolen ikke konkret data på, hvordan co-teaching-indsatsen har virket, og om det er lykkedes at inkludere flere børn. Men alle involverede har en oplevelse af og eksempler på, at det gør en stor forskel, både generelt i klassen og for dem, der er særligt sårbare. 

Derfor ville skoleleder Johan Rønne ønske, at der var penge til at gøre det meget mere udbredt, gerne med en co-teacher på hver eneste årgang.

”Vi kigger på at flytte resurser rundt, så vi kan finansiere flere co-teachere. Men som skoledirektøren formulerer det, så æder vi af vores egen hale. Der er brug for flere penge, men det er også et spørgsmål om at bruge dem rigtigt”, forklarer skolelederen. 

”Med co-teaching får vi mulighed for at lave bedre undervisning, og det gør vi i kraft af, at vi har lærernes specialpædagogiske kompetencer med. Det skubber til, hvad resten af sådan et lærerteam kan fagligt”, lyder det fra Johan Rønne.

Tesfaye: ”Vi er i dialog med KL, hvor vi prøver at blive klogere på, hvordan vi bruger pengene" 

Netop pengene er et opmærksomhedspunkt, som lærerformanden flere gange nævnte for Mattias Tesfaye under besøget, fortæller Johan Rønne. 

Men selvom der nogle steder mangler resurser, kan man stadig lade sig inspirere af projektet i Gladsaxe Kommune, siger Mattias Tesfaye.

Lærernes formand: Regeringen overser folkeskolens allerstørste problem

”Der er flere kommuner, heriblandt Gladsaxe, som i de eksisterende økonomiske rammer er i stand til at løbe det her i gang”, siger undervisningsministeren.

”Andre kommuner kigger nøje efter; Lykkes det så faktisk at undgå ekskludering af de mange børn i specialtilbud? Det er jo for tidligt at konkludere på, men det er noget af det, vi i ministeriet samler op på”.

Ministeren fortæller, at det er et fokuspunkt at få et klarere overblik over, hvordan udgifterne til specialområdet egentlig ser ud.

”Vi er i dialog med KL, hvor vi prøver at blive klogere på, hvordan vi bruger pengene i folkeskolen i dag. Fordi vi ikke kan adskille udgifterne til specialundervisning fra midlerne til den almene undervisning, så det er svært for os politisk at konkludere, om de her indsatser - som for eksempel co-teaching eller nestklasser - er økonomisk rentabelt på den lange bane”.