Inklusion

Formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen og formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er blandt initiativtagerne til opråbet for en mere inkluderende folkeskole.

DLF med i fælles opråb for en mere inkluderende skole

Lærerformand Gordon Ørskov appellerer til, at man investerer i bl.a. co-teaching for at rumme flere børn i den almindelige folkeskole. Danske Handicaporganisationer og skolens parter har i fællesskab opsat fem pejlemærker.

Publiceret

Flere børn skal inkluderes i den almindelige folkeskole, og det skal blandt andet ske ved at tilføre flere resurser. Sådan lyder det i et nyt opråb fra en række organisationer, heriblandt Danske Handicaporganisationer og Danmarks Lærerforening.  

"En folkeskole for alle kræver investering. Derfor vil jeg opfordre til, at vi løfter blikket og ser på de overbevisende resultater, der viser sig de steder, hvor man investerer i den inkluderende folkeskole", siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

Han peger på Gladsaxe Kommune, hvor en målrettet indsats med co-teaching allerede nu viser rigtig gode resultater. 

"Men det kræver økonomiske investeringer i folkeskolen".

Plads til børn med særlige behov

Lærerformanden har sammen med de øvrige centrale parter i skolen skrevet fem pejlemærker for en mere inkluderende skole sammen med  Danske Handicaporganisationer.

"I dag sender vi mange elever i specialklasser og specialskoler, uden at det øger deres muligheder senere i livet. Den udvikling skal vi have vendt. Vi ønsker, at alle børn og unge kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt, trives og deltage i fællesskabet i folkeskolen", hedder det i et opråb fra DLF, KL, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen samt Danske Handicaporganisationer.

"Vi har i år været vidne til hårde budgetdrøftelser i kommunerne, hvor man mange steder griber dybt ind i folkeskolens kerneopgaver og fællesskab, når man skal have enderne til at mødes. Hvis ikke vi handler, går det ud over de enkelte elevers trivsel, undervisningens kvalitet, det faglige engagement og motivationen blandt lærere og pædagoger. Og vi sætter forældrenes opbakning til folkeskolen på spil".

Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen vil vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede:

"Det gør vi ved at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov", siger han i den fælles pressemeddelelse. 

"Alle vil vinde på det, hvis vi investerer mere i god inklusion”, mener formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen og peger på, at det går ud over børnene i klassen, forældrene, lærerne og skolen, hvis børn med særlige behov ikke får den støtte, de har behov for og derfor mistrives. 

Fem pejlemærker til bedre inklusion

  • Alle børn og unge har ret til at udvikle sig fagligt, socialt og personligt og trives og til at deltage i fællesskabet i folkeskolen. Det gælder også børn og unge med særlige behov. Derfor er vi nødt til at ændre rammerne for folkeskolen, så den bliver mere rummelig.
  • Vi skal finde en model, hvor flere elever og dermed flere ressourcer i folkeskolen bliver i den almene undervisning, så vi kan fokusere på at skabe stærkere undervisningsfællesskaber gennem forebyggelse og tidligere indsatser i den almene undervisning. 
  • Der er børn og unge, hvor det rigtige er at komme i et specialtilbud. Derfor skal vi fortsætte med at have gode specialtilbud med høj kvalitet i undervisningen.
  • Ingen skal opleve at stå alene med ansvaret eller udfordringerne for børn og unge med særlige behov – det gælder hverken elever, forældre eller de fagprofessionelle. Derfor er der også brug for tættere samarbejde med forældrene. Vi skal klæde lærere og pædagoger ordentligt på til opgaven. Og så skal vi nytænke PPR 
  • Vi foreslår, at man afdækker, hvordan vi i dag bruger ressourcerne på folkeskoleområdet og drøfter, hvordan både lovgivningen for folkeskolen og specialundervisning kan justeres, og økonomien kan prioriteres på det, der gavner børn og unge mest.