PD-projekt:

PD: Fortæl hvorfor I vil ændre noget og gå i dialog med forældrene

Skolen presses udefra, men det dur ikke blot at stritte imod – eller uden videre at give efter. Stil de rigtige spørgsmål til begrundelserne for ny praksis og organisatoriske ændringer – og gå i tæt dialog med alle interessenter, siger Jens Kristian Lund i sit pædagogiske diplomprojekt

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er forældremøde i friskolens 8.- og 9. klasse, og lærerne fremlægger en plan om, at eleverne for fremtiden skal plotte de mål, de har udvalgt fra slutmål i dansk, engelsk og matematik, ind på i et skema med såkaldte målcirkler. Men flere forældre protesterer: Det er ren New Public Management-tænkning og imod skolens kultur, mener de. Ingen forældre støtter planen og lærerne dropper den stramme kobling til de faglige slutmål.

Men et år efter beder skolens ledelse lærerne om fremover konsekvent at skrive hver enkelt elevs mål, resultater og indsatser ind i en intern klasselog, så de kan dokumentere elevernes kompetencer og skolens indsatser, hvis en elev skifter skole.

"Det sker til trods for, at det er et redskab, som lærerne generelt hverken bruger eller finder nyttigt i det daglige arbejde, ligesom det er forholdsvis sjældent, at en elev forlader skolen", fortæller Jens Kristian Lund Jensen.

Mundtlig egenart og krav om skriftlig dokumentation

Mundtlig egenart og krav om skriftlig dokumentation

Hvad gør vi i skolen, når verden forandrer sig? Hvad skal vi gøre, spørger han i sit pædagogiske diplomprojekt fra University College Via i Aarhus. Til daglig arbejder han på Friskolen i Viborg, og det er dér, han tager afsæt.

Skolen står i et dobbelt krydspres, som kan føre organisationen i flere retninger, siger Jens Kristian Lund. "Der er for det første et pædagogisk-didaktisk krydspres mellem på den ene side den historisk betingede reformpædagogiske tilgang til dannelse og på den anden side den konkurrencestatstænkende tilgang til læring, som synes at dominere skoledebatten i disse år. For det andet er der et krydspres mellem at bevare en lokal forankret praksis med meget mundtlig dialog omkring udfordringer i den pædagogiske praksis som for eksempel børn i udsatte positioner og det at implementere kommunale, dokumentationstunge koncepter".

Skolen udveksler informationer og deler medarbejdere og resurser med kommunen i form af sundhedsplejerske, familieafdeling, skolepsykolog og så videre, og det giver et krydspres mellem at bevare skolens mundtlige egenart og det at samarbejde med aktører, der har et omfangsrigt krav om skriftlig dokumentation, siger Jens Kristian Lund.

I projektet undersøger han derfor, hvilke organisatoriske udfordringer, dette dobbeltpres giver, og prøver at forstå den træghed, der gør, at en organisation som friskolen ikke åbner sig og implementerer omverdenens løsninger.  I projektets problemformulering stiller han to spørgsmål:

- Hvorfor skal Friskolen i Viborg forandre sig organisatorisk i det dobbelte krydspres mellem reformpædagogisk dannelsestænkning og konkurrencestatens læringssyn samt mellem lokale og kommunale løsningsmodeller, når organisationens grundlæggende værdier vanskeligt lader sig forene med omverdenens?

-   Hvordan kan skolen gøre sig modtagelig for forandringer, så det dobbelte krydspres kan håndteres?

Casen med protesterende forældre og en ledelse, der sætter sig igennem analyseres.

Gå i dialog med forældrene

Gå i dialog med forældrene

Harold J. Leavitt har udviklet en model til at beskrive organisationsændringer. Hans rationale er, at man må tilrettelægge organisatoriske ændringer ud fra en dynamisk model, hvor de forskellige variable internt i organisationen gensidigt påvirker hinanden og eksternt påvirkes af omverden.

I den første analyse af casen anlægger Jens Kristian Lund en interessentbetragtning. "Det vil sige, at man opregner de personer eller grupper, der både yder noget og får noget fra organisationen. Her yder forældrene markant modstand mod et andet pres fra omverdenen - nemlig New Public Management, som, forældrene mener, truer skolens kultur.

"Hvis man anvender modellen til at diagnosticere organisationsproblemer, vil det i casen betyde, at aktørerne (lærerne) oplever et omverdenspres fra interessenterne (forældrene), som fører til en diskussion om informations- og styringssystemer (målcirkler) som igen virker tilbage på løsningen af opgaver, strukturen og aktørerne. Uenigheden om en given variabel spiller med andre ord ind på de øvrige variable.

I casen medfører dette pres, at lærernes idé lider nederlag, hvorefter de dropper såvel brugen af målcirkler som daglige kobling til faglige slutmål", skriver Jens Kristian Lund. Når lærerne giver efter for presset kan det enten tolkes som en naturlig konsekvens af, at de ikke først havde gennemført en analyse af de forskellige interessenters holdninger eller som om de var usikre på deres opgave, mener han og analyserer de to positioner.

"Med den første analyse placerer jeg lærerne i en mangelposition, idet jeg her antager, at de mangler et redskab til at håndtere det krydspres, de er havnet i, og som muligvis medfører et organisationsproblem, for organisationen i casen ikke udvikler sig, men bevarer det bestående".

Tankegangen i en interessentanalyse er, at man sorterer interessenterne i en kvadrant alt efter, om de har en positiv eller negativ indstilling, og efter om de har stor eller lille indflydelse på, om noget bliver en succes. Den gruppe interessenter, som ledelsen i en organisation - eller her lærerne - bør fokusere opmærksomheden mod, er 'dem, der har stor indflydelse på succesen, men som er negativt indstillet over for ændringerne. Skab mulighed for at de, der er imod og har mest at 'tabe', bliver involveret', citerne han. Her kunne lærerne bruge en interessentanalyse til at inddrage kritiske forældre i et udvalgsarbejde, hvor man sammen skulle forsøge at finde en måde, så skolehverdagen kunne kobles til elevernes bevidsthed og blik for de faglige mål, der ligger bag. "Herved kunne dele af forældregruppens negative indstilling ikke alene håndteres, men også omsættes til et konstruktivt samarbejde mellem aktører og interessenter. Den usikkerhed, der måtte være for det nye (her målcirkler), vil efter al sandsynlighed i sjældnere tilfælde give sig udslag i Ulven kommer-lignende opråb a la 'Det er ren New Public Management', når forældre og lærere går sammen om at lægge trædesten ud for en fremtidig udvikling", skriver Jens Kristian Lund.

Hv-spørgsmål om opgaven

Hv-spørgsmål om opgaven

Med den anden analyse positionerer han lærerne som i et limbo af mere grundlæggende opgaveusikkerhed, når de så let giver efter for presset fra omverden. "Det er formentlig ikke en usikkerhed på hvad opgaven går ud på, men hvorfor man vælger at ville implementere en form for målstyring i udviklingen af sit arbejde i teamet", siger han.

"Jay Galbrith har arbejdet med fænomenet opgaveusikkerhed, og han definerer dette som 'forskellen mellem den viden, man er i besiddelse af, og den viden, der er nødvendig for at løse opgaven til det ambitionsniveau man har'. Her kunne lærerne på forhånd have hentet hjælp til at forstå og til at reducere denne opgaveusikkerhed ved at inddrage den simple Leavitt-models fire variable: aktører, struktur, opgaver og informations- og styringssystemer". 

Inspireret af Galbriths løsningsforslag til en overbelastet leder, der kunne tænke problemer/løsninger i forhold til disse fire variable, har jeg valgt at operationalisere disse variable i lyset af min case ved at opstille nogle spørgsmål til lærerteamet, som kunne guide det til at forstå omfanget af og til at håndtere den konkrete usikkerhed om opgaven i forhold til de fire variable, fortæller Jens Kristian Lund:

Aktør: Hvad ville skolens andre aktører - ledelse og forskellige lærerteam - pege på som svagheder og styrker ved jeres idé om målcirkler, hvis I konsulterede dem inden lanceringen på forældremødet?

Struktur: Hvilke kvalitative forbedringer ville teamets arbejde med målcirkler tilføre strukturen i teamet og de klasser, det underviser - for eksempel i form af ændret selvstændiggørelse af eleverne?

Opgave: Hvordan tænker teamet om organisationens opgaveløsning - er det en privatpraktiserende silotænkning, hvor hvert team lancerer helt nye ideer på hvert forældremøde - eller løses opgaver generelt mere systemisk i organisationen på baggrund af diskussion og helhedstænkning?

Informations- og styringssystemer: Hvilken værdimæssig påvirkning på aktører, struktur og opgaver vil implementeringen af nye styringssystemer som målcirkler have - eller ville nye styringssystemer altid være værdineutrale?

"Ved at stille hv-spørgsmål ud fra de fire variable i Leavitts model, tvinges teamet til at reflektere over, hvad det har gang", siger Jens Kristian Lund.

"Når et team som i casen møder modstand fra sin omverden, kan lærerne måske ikke gøre rede for, hvorfor de har valgt at gøre som det gør, fordi deres tilgang til det nye styringssystem, værktøj eller metode var for ureflekteret. Det kan medføre, at man må opgive noget, der kunne have udviklet organisationen. Eller endnu værre: Det kunne medføre, at et lærerteam indvilliger i at gennemføre hvad som helst uden at stille spørgsmål til det - blot det kan håndteres i en travl hverdag", siger han og referere til Gert Biesta, der taler om, at det professionelle skøn trues af en bestemt brug af evidens.

Lærere og forældre skal udfordres

Lærere og forældre skal udfordres

Af hensyn til eksterne lovkrav og til samarbejdet med de omkringliggende skoler kan friskolen blive nødt til at forandre sig, så lærerne for eksempel skal dokumentere mere, end de har været vant til, lyder hans første konklusion.

Men angående skolens pædagogiske linje, er svaret på krydspresset, at Friskolen i Viborg ikke skal forandre sig, siger han. I hvert fald ikke, hvis forandringen ikke kan tilpasses lærernes og organisationens menneskesyn, samfundssyn og værdier - deres grundfaglighed.

"Forskningen og min empiri viser, at det er en forudsætning for organisatoriske forbedringer og medarbejdernes engagement og trivsel, at grundfagligheden hele tiden er i spil i mødet med det nye, uanset om det gælder synet på læring, pædagogiske koncepter eller nye løsningsmodeller til praksis".

Skolen må løbende forandre sig, fordi der er en kamp om dannelsen, som kræver, at man som skole både forholder sig kritisk til evidenstænkningen og den traditionsbundne praksis, som skolen bygger på. Alt sammen for at sikre og forbedre kvaliteten, siger han.

I organisationsanalysen viser Jens Kristian Lund, at historien - og forældregruppens tolkning af den - er en meget stærk faktor i forhold til forandringsprocesser på skolen. Derfor skal forandringer forankres i forældregruppen og i skolens pædagogisk-didaktiske historie, siger han, og understreger, at hvis der skal skabes rum for forandring og gives plads til medarbejderens kvalificerede medbestemmelse, bør forældregruppen og historien udfordres i en diskussion med inddragelse af andre organisationsvariable som for eksempel visioner for fremtiden, aktuel teknologi og fagformål, understreger han.

"Min empiri peger på, at målstyringen i de senere år har fået meget fokus i forandringsprocesserne på Friskolen i Viborg. Erling Lars Dale peger på, at der ikke alene skal fokuseres på den primære etik, læringsresultaterne, men at den skal kombineres med et fokus på den sekundære etik, lærernes didaktiske kompetence for at opnå god undervisning i skolen".

Det er vigtigt, at lærernes grundfaglige viden kommer i spil, så nye pædagogiske redskaber og ideer ikke glider ind i praksis som golde rutiner, men videreudvikles og tilpasses til de lokale sammenhænge, siger Jens Kristian Lund.

"Min empiri indikerer, at grundfagligheden ligesom bevidstheden om værdigrundlaget står meget stærkt på Friskolen i Viborg, hvorfor organisationen på dette område synes at stå godt rustet til at håndtere krydspres og forandringer på en frugtbar måde", skriver han og foreslår, at skolen får hjælp til at gøre sig modtagelig for forandring og til at håndtere presset "ved indgå i det rette vitaliseringsmiljø med en partnerskole, der står i lignende udfordringer og med et lignende værdigrundlag".

Et sådant samarbejde kan forstyrre vante tankegange i organisationen og være med til at skabe en øget refleksion over egen praksis. Det kan "generere de nye fortællinger, som initierer en ønsket forandring i retning af fortsat at være både en værdibaseret og relevant skole for nutidens børn", siger Jens Kristian Lund Jensen.

Se hele diplomprojektet: 

Powered by Labrador CMS