Dette skoleår er det ikke kun de lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole, der har fået kapitler for i Praktikhåndbogen. Det har deres praktiklærere også.

Professionshøjskolen har nemlig startet et projekt, der skal forsøge at skabe en bedre sammenhæng mellem undervisningen på læreruddannelsen og erfaringerne fra praktikken.

Projektet er i høj grad en forløber for den nye læreruddannelse. Blandt andet er de lærerstuderende allerede fra første semester kommet i udstrakt praktik, hvor de er knyttet til en praktikskole, som de besøger en gang om ugen.

Den mere kontinuerlige praktik betyder også, at Københavns Professionshøjskole og praktikskolerne oftere kommer i kontakt med hinanden. Derfor er et af benene i projektet også at få samarbejdet mellem læreruddannelsens undervisere og praktiklærerne til at glide. På den måde tager projektet også hul på at danne de uddannelsesskoler, som aftalen om den nye læreruddannelse også beskriver. På den måde tager projektet også hul på at danne de uddannelsesskoler, som aftalen om den nye læreruddannelse også beskriver.

Klar, parat til udstrakt praktik

En af de skoler, der er med projektet, er Skolen på Nyelandsvej. Skolen er nabo til Københavns Professionshøjskoles campus på Frederiksberg og har lige nu ni studerende i udstrakt praktik.

”Den største ændring har helt sikkert været, at vi har studerende på skolen hele året. Det betyder at vi har en langt mere løbende vejledning med de studerende og en meget tættere kontakt med Københavns Professionshøjskole, end vi plejer”, siger Eva Højland, der er praktiklærer på skolen.

Far, mor - og lærerstuderende

I alt er der fire praktiklærere og en praktikkoordinator på skolen. Siden august har de holdt møder med to undervisere fra Københavns Professionshøjskole, der har ansvaret for samarbejdet med Skolen på Nyelandsvej. De to undervisere har de studerende i henholdsvis dansk og PLC.

Møderne er blandt andet blevet brugt på at snakke om de tekster, som praktiklærere og undervisere i fællesskab har udvalgt og aftalt at læse.

Erhvervspsykolog: Skriv praktikforventningerne i kontrakt

”Det har helt klart været en fordel i vejledningen af de studerende, fordi vi har kunne bruge de samme fagbegreber og har et overblik over, hvad de lærer på uddannelsen”, siger praktiklærer Sara Sloth Bjørnkjær.

Møderne er også i høj grad blevet brugt til at diskutere de usikkerheder og problematikker, der kan dukke op i forbindelse med projektet, fortæller hun.

”Vi har også diskuteret dagligdagsting. Blandt andet om forventningerne til, hvor meget tid de lærerstuderende skal være på skolen, eller om vi kan planlægge vores undervisning, så det passer med de emner, de for eksempel har om i danskfaget på læreruddannelsen”.

Derudover har underviserne også flere gange været på besøg på skolen for at observere undervisningen.

”Det kan godt føles som om, at vi sammen med underviserne er forældrene, og at de studerende er vores børn”, siger praktiklærer Kristian Krogsgaard med et grin.

”Det gælder om, at begge forældre skal være klædt bedst muligt på til at tage sig af barnet. Derfor hjælper og inspirerer vi hinanden ved at invitere hinanden med ind i vores hverdag”.

Underviserne kender til udfordringerne i klassen

En af de undervisere, der samarbejder med praktiklærerne fra Skolen på Nyelandsvej er Mikkeline Hoffmeyer. Hun er særligt glad for, at der er blevet sat tid af til, at hun kan komme ud at observere undervisningen.

”Tidligere kunne man som underviser være heldig at komme ud og observere en enkelt lektion på et semester. Det betød, at vi havde studerende, som vi vejledte uden at have set deres undervisning. Denne gang er der allerede klasser, som jeg har været på besøg hos flere gange”.

Observationerne har været rigtig gode til at skabe en god relation fra start med praktiklærerne, mener hun.

”Som underviser får jeg også et indblik i den konkrete skolevirkelighed. For eksempel hvor meget uro der kan være i en 2.klasse efter klokken 12.00. På den måde kender vi bedre de studerendes virkelighed”.

En af de ting, som samarbejdet med praktiklærerne har løftet, er de trepartssamtaler, som praktiklærere, undervisere og studerende har i praktikken, fortæller Mikkeline Hoffmeyer.

”Før var læreruddannerne meget dem, der bød ind med fagbegreberne, mens praktiklærerne kunne fortælle om de virkelige hændelser. Nu føles det som om, at alle mere jævnbyrdigt bidrager til samtalen. Vi når hurtigere til de spændende samtaler, hvor vi diskuterer konkrete episoder på en faglig og teoretisk baggrund, fordi vi alle sammen er klædt bedre på”, siger hun.

Praktiklærerne på Skolen på Nyelandsvej mener også, at kvaliteten i trepartssamtalerne er øget. Både på grund af det tættere samarbejde mellem skolen og læreruddannelsen, men også fordi de studerende kender skolen bedre end tidligere, siger Anne Deleuarn Bech, der er skolens praktikkoordinator.

”Man kan mærke, at fordi de studerende kender vores elever meget bedre, så har vi et helt andet udgangspunkt at snakke ud fra”, siger hun.

Der skal være penge til projektet

Alle parter omkring projektet mellem Københavns Professionshøjskole og Skolen på Nyelandsvej er dog enige om, at det kræver meget forberedelse og meget tid at få samarbejdet til at fungere.

”Vi har været nødt til at lægge en masse interessetimer i projektet”, siger praktikkoordinator Anna Deleuran Bech.

Kommunerne vil tage ansvar for lærerstuderendes praktik

Derfor gør hun sammen med praktiklærerne opmærksom på, at der skal både være resurser nok til at fuldføre opgaven, når flere af landets skoler skal være uddannelsesskoler.

Hun forklarer, at hun før i tiden oplevede, at arbejdet med praktikanter gav perioder med spidsbelastninger.

”Men fordi de studerende kommer mere jævnligt på skolen, er der hele tiden noget vi skal følge op på eller vende med Københavns Professionshøjskole”, siger hun.

Praktiklærer Rosa Linnea Christoffersen stemmer i. For hende er det især tiden til vejledningen, der skrider, fortæller hun.

”Hver gang de studerende har været her, opstår der altid noget, som kan være relevant at snakke med de studerende om bagefter. Men der er kun afsat en enkelt vejledningstime om måneden”, siger hun.

Underviser Mikkeline Hoffmeyer fra Københavns Professionshøjskole mener også, at projektet på nogle punkter er et logistisk cirkus – både for lærerne på skolerne og underviserne fra læreruddannelsen.

”Nogle af mine kollegaer samarbejder både med skoler i Rødovre, Usserød og Albertslund. Her kan transporten gøre det svært at nå alle møderne i hverdagen”, siger hun.

”Jeg synes også det er værd at overveje, hvor meget af lærernes sparsomme tid, der skal bruges på møder med undervisere og lærerstuderende. Jeg håber og er spændt på, om vores erfaringer betyder, at man giver flere resurser til samarbejdet fremadrettet”.

Praktikken burde starte senere

Praktiklærerne på Skolen på Nyelandsvej kan fremhæve mange gode ting ved, at de studerende kommer i udstrakt praktik og besøger skolen en gang om ugen.

”Nu hvor de har været her et stykke tid, kan man virkelig mærke deres gåpåmod og engagement. Det er tydeligt, at de kender os og er trygge ved at være her”, siger Rosa Linnea Christoffersen.

Kræver ny praktik for meget af skolerne?

Samtidig er alle enige om, at de studerende kom i praktik for tidligt. Første gang de besøgte Skolen på Nyelandsvej var bare tre uger efter, at de var startet på læreruddannelsen. Og der er de ikke godt nok klædt på, mener blandt andet Anna Deleuran Bech.

”Bare det at observere undervisning var de ikke vant til. Det tog vi nok for givet, at de kunne. Og det var netop observation, der var i fokus i de første to måneder. Derfor krævede det ekstra meget af praktiklærerne at vejlede de studerende i starten”, siger hun.

”Nogle var lidt nervøse ved at skulle træde ind i klasserummet og havde ingen erfaring med at skulle afprøve undervisningsaktiviteter så tidligt. Og fordi det var lige efter sommerferien, hvor vi også selv skulle i gang med det nye skoleår, havde vi desværre heller ikke samme overskud og tid til at tage imod de studerende som vi ellers plejer, når vi byder dem velkommen på skolen”, siger hun og foreslår, at man på sigt venter med at få de studerende i praktik til efter efterårsferien.

Det forslag bakkes op af underviser Mikkeline Hoffmeyer.

”Mange studerende giver udtryk for, at de i starten følte sig som ’ugens gæst’. Det er også svært at møde op og observere undervisning en hel dag”, siger hun og foreslår, at de studerende måske ikke skal starte med at være en hel dag på skolen.

”Man skal ikke hælde barnet ud med badevandet, fordi strukturen bliver for rigid. For jeg ser også rigtig mange fine ting i den nye praktik. For nyligt underviste jeg de studerende i stavning, og her trækker de studerende så fint på det, de lærer ude i klasserne”.